Hej Alle,
Jeg fandt dette – på mange måder rystende tweet – Den anden dag.
Jeg har lidt bestemt mig for at mit liv skal være godt. Derfor har jeg valgt at omgive mig med de bedste mennesker, have pigen som jeg elsker, jobbet som jeg dedikerer mig. Gør det nu ikke sværere end det heldigvis er.
Jeg griner mange gange hver dag – Og folk griner lidt af mig, men det er vist en anden sag.
Thomas
Ja, jeg har det egentlig ok med et lille hvil før eller efter en lang arbejdsuge. Så man mentalt kan stemple ind og ud. Hos miinto kører vi lige på. Så man skal være klar fra første minut man træder ind af døren til kontoret med det fashion-grønne gulv.
På vej hjem i toget idag begyndte tankerne at flyve. Hvor langt har denne rejse egentligt taget mig.
Egentlig ikke så langt. Der er ca. 300 km hver vej. Antallet af uger jeg har arbejdet derovre… bumbumbum. Siden min tiltrædelse i oktober der blevet til mere end 8500km, siddende, ventende på enten action eller afslapning.
For at sætte det lidt mere i perspektiv. Så svarer det i bund og grund til at jeg har kørt ruten Aarhus-Namibia i offentlige transportmidler (godtnok i fugleflugt).
I gennemsnit har det taget tre en halv time pr. vej. I den tid (de ca 6300 minutter) det tager, kunne jeg have bagt ca 1550 pandekager i følge den nedenstående opskrift…
VIGTIG VIDEN – LIGEGYLDIG INFO? 
Skulle jeg have valgt pandekagerne frem for miinto?
… Og så en pandekage opskrift:
Pandekager:
(ca. 8 stk.)
2 æg
125 g hvedemel
1 spsk sukker
2½ dl mælk
smør (til bagning)Sådan gør du:
1. Pisk æggene sammen med mel, sukker og lidt mælk, til dejen er uden klumper. Tilsæt resten af mælken lidt ad gangen under piskning. Stil dejen i køleskab i mindst 30 min. Spæd evt. med mælk, hvis dejen er for tyk.
2. Beregn ½ dl dej til hver pandekage. Bag pandekagerne et par min. på begge sider på en slip let-pande (25 cm i diameter) i lidt smeltet smør, til de er gyldne.
Thomas – Som vist snart skal smutte i seng.
Hej alle,
Jeg synes lige, jeg vil dele dagens optur med jer.
Jeg blev idag kontaktet af et konkurrerende website til http://www.miinto.dk , De sagde at de havde læst min blog og den var enormt interessant for dem. De kunne godt tænke sig at jeg lagde et link på min hjemmeside og i den forbindelse ville de give mig en belønning for det. Umiddelbart må jeg indrømme at jeg synes det var ganske skægt, specielt da jeg kontaktede hende for at høre hvad det drejede sig om. Jeg spurgte lidt ind til deres interesse i mig, min blog og så videre. Hele tiden gjorde de klart at det var interessant og spændende. Hele tiden forklarede de, hvor godt de havde sat sig ind i sagerne. Dog kunne de ikke svare rigtigt på de følgende tre spørgsmål:
Blot fordi de ikke havde sat sig ind i tingene, så vil jeg i stedet for at give dem et link, dele endnu et link til http://www.miinto.dk – Tag den – Og næste gang, gør nu dit forarbejde ordentligt.
Jeg griner stadig…
Thomas
Slutningen på en god oplæringsuge sammen med et irsk gensyn skulle fejres med lidt godt til ganen.
Jeg er på min famøse væddemålskur, så måtte nøjes med en grøn salat og kildevand. Med min nye livsstilscoach ved min venstre hånd, så måtte man hellere moderere sig – eller i hvert fald vælge sine kampe med omhu.
Selvom jeg meget sjældent tager billeder af mad, så måtte jeg tage et lille et af slagsen af dette vidunder og egentlig ret tjekkede servering. Det var, så vidt jeg kunne se, rigtigt velstegte bøffer med spejlæg, pommes anna, salat i en mormor’ish dressing og en sauce.
Jeg må eksperimente lidt med det bræt servering herhjemme – EFTER 1/3.
Jeg fik til forret charcuteri. Hovedret kalvehale med tomatsauce, salvie og fennikel. Desserten endte med en citronfromage.
Jeg lever i synd – og elsker det.
3 retter til 200 kroner, det kan selv den mest slunkne januar pung følge med til. Vinen derinde var også billig og god. Alt i alt, et sted jeg rigtigt glæder mig til at gense.
Billedet blev taget klokken 21.30, hvor pedel Vadstrup, pedel Stokholm og pedel Berg vælger at hænge hulelærredet op EFTER de har fixet alverdens problemer med det der teknik! Vindere!
Sidder i bilen med den kære Hr Vadstrup. Da denne rejse mod Kjøbenhavnstrup startede spillede de stadig “natten på P3″… Auch, hårdt at komme ud af dynen så tidligt. Men igen når det er for at drage mod miinto, så er det ok.
Jeg kan idag fejre 3 måneder og en dag i miinto drengenes (og pigernes) selskab… Og det kan vel ikke komme bag på nogen, at jeg stadig synes det er pisse fedt.
For en måned siden listede jeg kort op, hvad jeg havde gjort i løbet af de to første måneder. Denne et lidt anderledes, for her er fokus mere på hvad alle de andre gør.
På min tidligere arbejdsplads var der det første stykke tid rigtigt meget iværksætterånd at finde i alle kroge og hjørner af firmaet. Folk ville det sgu! Men i takt med at der kom mere styr på sagerne, blev dette erstattet af “erfaringen” – der var ikke helt samme behov for disse ildsjæle i samme omfang. Ja, det var blevet corperate. Det skulle det. Så stort et maskineri skal den vej. Jeg må se i øjnene, at jeg er et andet sted. Jeg skal helst slukke ildebrande og få det nogle gange umulige til at ske. Arbejdsmæssigt er jeg mere til riverrafting end en tur i kano med strømmen på Gudenåen.
Mit behov for at være blandt ligesindede blev mødt fra dag et. Hvor er det fedt at være blandt folk, som ønsker at være de bedste. Brandmænd, som ikke kører på uret, men er der i det omfang, der skal til. Brandmænd, som booker deres kalender og opgaver efter hvad der skal nåes i ugen, ikke hvad der kan nåes på 40timer.
Hos miinto er det ikke unormalt, at se et kontor fuld af liv klokken 20, selvom arbejdsdagen sluttede officielt klokken 17. Forventes det? Nej! Og det er det, som gør forskellen.
I dette lille antropologiske feltstudie, så er det også fedt at bemærke den evige annerkendelse, der er at finde i forbindelse med et stykke veludført arbejde. Jeg har aldrig været et sted, hvor gejsten er så høj. Fistbumps og HighFives er mere regelen end undtagelsen. I stedet for at være tvær over at din kollega gør det (for) godt, eller man selv sidder og føler sig presset af janteloven og ikke tør fejre de små sejre – så er det lyd og anerkendelse på her. Pisse fedt.
I et iværksætterfirma, så må man indse at trods en fin titel, så er der mange ting, som man bare må have til at ske. Vi er vel alle lidt pedeller med mange forefaldende opgaver, som bare skal løses for maskineriet kører som det skal. Vi gør det.
Temperatur måling efter 3 måneder = 100 grader.
Med venlig hilsen
Thomas Alcayaga
Pedel og Brandmand – miinto.dk
Hej alle
Nu er beslutningen taget. Den fantastiske Karen har indvilget i at vores næste eventyr skal udspille sig i København. Ja, det er skam rigtigt, de to bondejokkere skal til kongens stad.
I har jo sikkert læst at miinto.dk har sparket benene væk under mig, så jeg kan heller ikke forestille mig andre steder, at jeg skal husere de næste mange år.
Med dette på plads, så må vi også indse at vi ikke bare kan leve i en papkasse på Kongens Nytorv. Derfor leder vi nu efter en lejlighed, som vi kan gøre til vores sted. Der er jo selvfølgeligt lidt andre krav når man bor sammen med et hunkøn, men listen over specifikationer ser cirka sådan her ud.
Skulle du kende en som kender en, så må du meget gerne sige til. Eventuelt vil du gøre mig fantastisk glad, hvis du vil dele denne i dit netværk. Det er så nemt med de nedenstående knapper. Tryk du bare løs!
Jeg kan kontaktes på enten telefonnummer 22566222 eller ta @ miinto.dk.
Karen er i København hele uge 7, så der vil vi også have mulighed for at inspicere lejligheder sammen.
(Og ja, har du lige jobbet til en arbejdssom nyudklækket salgsassistent med masser af erfaring, så skal du heller ikke holde dig tilbage 
)
Thomas
Ja, jeg sidder alene på kontoret. Venter lige ti minutter endnu, så hedder den metro, linje888 og ja hjem til Karen. Dejligt.
Hvad ville passe bedre end denne? – Selvom den næsten er blevet misbrugt for meget.
God lillejuleaften,
Thomas
Hej alle,
Jeg ved at I har gået rastesløse frem og tilbage foran postkassen, blot ventet på at julekortet fra mig skulle dumpe ind.
Best intentions – Worst outcome. Med en del arbejde og ting der lige skulle klares, så blev det ikke rigtigt tid til hverken at få skrevet kortene eller få lavet nogle flotte julekort. Jeg havde foreslået Karen at vi skulle tage til fotografen og blive fotograferet på en halmballe med nissehuer. Hun sagde nej.
Men jeg fandt dette billede fra utroligt gamle dage. Lad det være et mindesmærke for en svunden tid og manglende evner i billedredigeringsprogrammer.
Men hvorom alting er, så vil jeg gerne benytte lejligheden til at ønske lige præcist DIG og dine kære en fantastisk jul og et godt nytår.
Julen skal holdes i det lille hjem i Århus. Karen og jeg skal fejre jul sammen med mine forældre. Juletræet står klar og Gertrud Sands kasse med julepynt er også fundet frem. Vi glæder os i denne tid.
For mit vedkommende bliver der ikke mange dages juleferie, men det er også meget rart, når man nu er glad for det der arbejde – Der er jo altid lige en ting eller to der lige skal fixes. Dog har jeg mulighed for at arbejde fra Århus, så jeg kan bruge hele julen sammen med Karen, spise juleknas og alt det der.
PS, skulle I have glemt at købe juleanden, så kan I faktisk få den leveret lige til døren via http://www.osuma.dk/ – Så slipper I også for at komme ud i folkemængden til de andre som også har glemt at købe et eller andet. I skal blot forhandle den inden klokken 9 den 23. december. (mener jeg). – Gratis reklame, nej da.
Endnu en gang – Hav en fantastisk jul allesammen.
Thomas
Hej i skuret.
Endeligt fredag, endeligt hjem til lillemor.
Turen fra Amager til hovedbanen tager næsten 45 minutter. Skærmene på hovedbanen virkede ikke. Sporskifte. Overproppede toge. Faktisk alle faresignalerne for at det kunne blive en rigtig lorte tur til Jylland. Og jeg var helt sikkert ikke den eneste som havde det på denne måde. Vi var sure – ALLESAMMEN!
Alle har så travlt med at skælde DSB ud for alt muligt, intet virker. Men en ting var alligevel imponerende. Stewarden som var ombord på dette tog var flink og havde overskud til at være sjov at være det på den irriterende påtagede måde. Han gjorde min tur bedre. -Han gjorde en forskel for mig. Jeg havde lige betalt 580 kroner for en billet til Århus. De kaldte det 1. klasse, men reelt var det monkeyclass med kaffe. Fra Århus blev disse celebre sæder nemlig omdannet til normale sæder. Nå, nok brok om det.
Jeg går forbi ham og må spontanrose ham. Det er ikke noget jeg har gjort så meget i før til fremmede. Får fremstammet “Du gør fandeme dit arbejde godt”. Han hører det ikke første gang, jeg må gentage det. Han lyser op. Hans tur med DSB (som arbejdsgiver) har sikkert ikke været rosenrød, så det så ud til at det varme. Jeg tror også jeg har gjort en forskel for ham.
Det er så let. Det skal ikke satans meget til. Men gør en forskel for folk. Ros din kollega. Sig pænt “Tak for god service” til tjeneren, hold døren for den gamle dame og følg den blinde dame over vejen. Spred det gode budskab, fokuser på det positive. Det gør din – og specielt andres – verden meget nemmere og rarere at leve i.
Hold kæft en gang hippiebras, Thomas. Det kan godt være, men jeg har i hvert fald indset at ved at fokusere på det positive og forsøge at gøre en forskel for andre mennesker – Stor som lille – Så bliver jeg også bedre. Hvorfor så ikke bare gøre det?
Thomas