Speltboller – Fuldkornsstyle!

Jeg må se i øjnene at sidste uge ikke har været nogen stor uge kulinarisk. Jeg har et job jeg elsker og en gang i mellem tager det meget af mit fokus. Så ja, i sidste uge var en rigtig kødsauce uge. Ikke de store frembringelser. Ja, det var da lige indtil lørdag morgen. Da klokken slog 7 var jeg klar til en dag i køkkenet, jeg slog øjnene op og var frisk.

Fra tid til anden går jeg i en eller anden shopping frenzy, når jeg er ude og handle. Hvis der er et god tilbud på nogle gode tørvarer, så får jeg altid købt alle mulige underlige ting. Det sidste jeg fik købt mig var disse speltflager og dette økologiske fuldkorns speltmel.

Speltboller - Fuldkornsstyle!

Jeg vil enormt gerne være bedre til at bage, da det ikke er noget jeg tidligere har gjort meget i. Lige netop denne opskrift vil jeg sige er godkendt. Bollerne var luftige med en dejlig krumme. Hævetiden var ikke meget mere end en halv time og dejen var enormt levende, hvis man kan kalde en dej det. Dejen var forholdsvist våd, så det krævede lidt ekstra mel at rulle bollerne runde.

Hvad skal du bruge? 12 store boller.

  • 6dl vand (lunkent)
  • 30g gær
  • 800g fuldkorns speltmel.
  • 3 spiseskefulde olivenolie.
  • 2,5 teskefulde salt
  • 2 teskefulde sukker
  • 1 æg til pensling
  • Speltflager til at drysse på toppen.

I det lune vand rører du gæren ud. Tilsæt olie, salt og sukker. Kør stille og roligt din mel i. Der er forskel på mel, så det kan være at du skal bruge lidt mere eller mindre end min opskrift dikterer. Jeg kørte min dej med min håndmixer med dejkroge i – cirka 5-7 minutter.

Speltboller - Fuldkornsstyle!

Jeg satte dejen til hævning i cirka en halv time til den havde dobbelt størrelse. Jeg formede bollerne og lod dem efterhæve mens jeg havde en kage i ovnen. Ja, vores udlejer har desvære sat en ovn uden varmluft i vores køkken, efter at jeg havde slået den gamle ihjel. Før de skulle i ovnen blev de penslet og strøet med speltflagerne.

Bollerne blev bagt ved 200 grader. Jeg kan ikke huske hvor lang tid de præcist fik men cirka et kvarters penge. Når du banker dem under bunden og de lyder hule, så er de klar.

Bollerne smagte fantastisk med lidt god smør og ost.

Speltboller - Fuldkornsstyle!

Speltboller - Fuldkornsstyle!

Join the Conversation

  1. Hvad tænker du om følgende eksperiment: i stedet for at bruge 800g. Fuldkornsspelt bruges der kun 400g. Og de sidste 400g. Almindelige speltmel?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Close
Your custom text © Copyright 2024. All rights reserved.
Close