Spidsbryst med mandler og rodfrugter.

Kronen på værket i weekendens tapasserveringer skulle være en god gedin simreret. Jeg synes mange har tendens til at glemme at det spanske køkken er andet end blot chorizo og manchego. Denne simreret er sammensat oppe i mit hoved af nogle af de klassiske spanske elementer. I det spanske køkken kan man trække spor tilbage til da maurerne opholdt sig i Spanien, krydderier som kanel og safran er meget brugt.

I sommerferien hjembragte jeg en lergryde, som jeg endeligt kunne tage i brug til denne ret.

Der blev rigtigt meget mad af denne. Der var ikke plads til flere rodfrugter i retten. Med en lidt større gryde, kunne man sagtens har tilføjet flere og den kunne sagtens stå alene som hovedmåltid med en god skive brød.

Hvad skal du bruge?

  • 1200g oksespidsbryst
  • 2 gulerødder
  • 2 rødløg
  • 1 pastinak
  • 4 fed hvidløg
  • 1,5 rød peber
  • 1,5 dl mandler
  • 5dl tør fino sherry.
  • 2 dl hønsefond
  • Frisk timian
  • 2 kanelstænger
  • 2 laurbærblade
  • 1 spiseskefuld røget paprika
  • Salt og peber

Spidsbryst med mandler og rodfrugter.

Skær dit spidsbryst i tern af 3x3cm. Bliver de lidt større eller mindre, så gør det altså heller ikke noget. Lad endeligt fedtet side på, det er ekstra smag. Brun stykkerne i olie på en pande. Jeg havde en et par stykker fedt fra noget sortfodsskinke, som jeg brunede med, for at trække lidt smag ud. Det er ikke nødvendigt. Brun kun lidt af gangen ellers risikerer du at panden bliver for kold og kødet i stedet begynder at koge. Når det er brunet af skal det op i en stegegryde eller Römertopf eller lerfad.

 

Steg herefter løg, hvidløg, gulerødder og pastinak af på panden. Op i også. Tilsæt de resterende elementer.

Spidsbryst med mandler og rodfrugter.

Sæt den i ovnen ved 150 grader i lang tid. Min fik fra klokken 13 og faktisk indtil ved 19 tiden. Mindre kan også gøre det. Giv den eventuelt lidt ekstra grader (175) og så 2-2,5 time i stedet.

Min timian kom i efter en halv times tid, da det egentlig blot var lidt en indskudt sætning at det selvfølgeligt også skulle i. Jeg har desværre ikke et resultat af det endelige resultat, da jeg havde glemt mit kamera til festen, men til gengæld havde fået en ordentlig omgang rødvin under vesten. Luk øjnene og forestil jer en rigtig kraftig fond, mørt kød og søde mandler. Så er den der cirka.

Spidsbryst med mandler og rodfrugter.

Join the Conversation

  1. Super god opskrift! Lavede det til nytårsaften og det var en kæmpe succes!
    Den blev dog rimeligt stærk med 1 spsk paprika, så hvis man ikke er til stærk mad, kan man skære lidt ned på det. Men hos os var den lige i øjet 🙂

    Tak for en dejlig opskrift!

    1. Hej Johannes,

      Hvor dejligt at høre.
      Nogle gange kan man helt glemme sine egne opskrifter. Nu får jeg da helt lyst til at lave det igen.
      Godt Nytår
      Thomas

  2. Carsten says:

    Prøv også at smide en stjerneanis og et par hele kardemommekapsler i stegesoen. Det giver en dejlig eksotisk smag og en vidunderlig duft i køkkenet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Close
Your custom text © Copyright 2024. All rights reserved.
Close