Nemme Koldhævede ølandshvedeboller

Jeg kan faktisk ret godt lide at bage. Jeg har nogle klassikere, som jeg kan til ukendelighed. Men det er faktisk mest sådan i kageafdelingen. Her taler vi både tærter og pundkager. Og ja, jeg kan jo også bage ret gode pølsebrød, burgerboller og brioche. Men jeg synes at jeg mangler det sidste i forhold til brødet. Det er som om at det generelt halter en smule efter. Så det har jeg egentlig sat mig for at blive bedre til.

Lige i øjeblikket bikser jeg rundt med koldhævning, melmængder og æltning.

Et af produkterne af denne roden rundt er disse koldhævede boller med ølandshvede, som ja, er fantastisk nemme at lave. Dog kan det anbefales, at man bruger en røremaskine til at lave dem i. Jeg ælter dem cirka et kvarter på maskinen, så jeg vil slet ikke begynde at regne på, hvad det bliver, hvis man skal gøre det i hånden.

Der er jo ret stor forskel på de forskellige meltyper og hvordan mel/vand ratioen er. Jeg bruger her ølandshvede fra Skærtoft Mølle – Og her passer opskriften i hvert fald. Jeg har lavet den to gange og den har virket begge gange. Man kan jo selvfølgelig også tilsætte andre meltyper eller kerner, men vær lidt opmærksom at mængderne jo så er anderledes. Når du først rører dejen sammen, tænker du, at det altså aldrig bliver til noget som kunne minde om brød. Men æltningen gør, at proteinet bliver strukket og den faktisk er til at arbejde med. Hvis den ikke skal koldhæves, så vil jeg både komme lidt mere gær (cirka det dobbelte) og så lidt ekstra mel, da den så også er noget nemmere at arbejde med.

Jeg ruller ikke boller ud. Jeg vælter bare dejen ud på et meldækket bord, stikker den ud, kommer på bageplade, hvor den får lov til at efterhæve en halv time og så i ovnen. Jeg bager bollerne med en smule damp, da det giver lidt bedre skorpe. Men altså, jeg har heller ikke en fancy dampovn, så jeg bager bare bollerne almindeligt ved varmluft og kommer noget vand i en plade i ovnen. Same shit, different pile.

Nemme Koldhævede ølandshvedeboller

Nemme Koldhævede ølandshvedeboller

Thomas
Antal 12 -14 boller

Ingredienser
  

  • 6 dl koldt vand
  • 10 g gær
  • 850 g ølandshvede
  • 1,5 tsk fint salt

Sådan gør du
 

  • Rør gæren ud i vandet. Kom i en røreskål til en røremaskine. Bland salt og mel sammen. Tilsæt melet og ælt dejen i 15 minutter.
  • Kom dejen i en skål og dæk den til med film. Sæt på køl i minimum 12 timer.
  • Tag dejen fra køl og vip den ud på et meldækket bord. Stik boller ud af dejen - Cirka 12-14 stk. Kom på en bageplade. Lad dem efterhæve lunt mens ovnen varmer op.
  • Bag bollerne i en 240g varm ovn i cirka 18 minutter. (Eller til de har taget farve, lyder hule når du banker på dem)
  • Lad dem køle lidt af inden du sætter tænderne i dem.


Nemme Koldhævede ølandshvedeboller Nemme Koldhævede ølandshvedebollerNemme Koldhævede ølandshvedeboller

Join the Conversation

  1. bruger du varmluft eller alm. ovn funktion til bollerne?

    1. Jeg bruger varmluft. Så meget som muligt 🙂

      Thomas

  2. Torsten Schmidt says:

    Hvilken maskine ælter du med?

    1. Jeg bruger en kenwood Major (mener jeg den hedder).

      Thomas

  3. Torsten Schmidt says:

    Hvor længe efterhæver du bollerne?

    1. Som regel bare den tid som det tager for ovnen at blive varm. Hos os er det så også et godt stykke tid 😛

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Close
Your custom text © Copyright 2024. All rights reserved.
Close