Jeg er ret stor fan af stikkelsbær. Det er ikke et at de der trendy bær, som man kan købe hele året friske på køl og så til gengæld ikke smager af noget. Nej, det er der når det er sommer og så må man nyde dem der (eller købe dem på frost, men det er jo ikke helt det samme). Så nydelsen er også det større. Og ja, er det udenfor stikkelsbærsæsonen, så bruger du jo bare lige præcist de bær eller frugter, som du måtte have lyst til. Men lad være med at bruge jordbær i januar. Det er ligesom tommelfingerreglen.
Endnu en gang havde jeg æggehvider til overs, denne gang fra min blanquette og så er det jo både nemt og bekvemt at lave marengs. I tror det er løgn, men man kan faktisk godt lave dem og ikke spise dem med det samme. Selvom det selvfølgeligt er svært. Hvis man er rigtig driftig, kan man spæde op med andre smage som fx chokolade eller frysetørrede frugter. Jeg laver altid af de æggehvider jeg har. 2 rækker altså langt. Og husk at du skal bruge cirka 50g sukker pr æggehvide. Så ganger du bare selv. Når de skal tørre, så er det en god idé at kun at gøre det ved 100 grader. Det tager lidt længere, men hvis du har for meget varme på (120grader plus) kan marengsen blive let brun. Det er fordi sukkeret karamelliserer ved de grader.Du bestemmer også helst selv om du laver en stor marengs eller små portionsanretninger som her.
Jeg lavede også lidt en alternativ anretning, med nogle lidt mindre marengs, som jeg også havde lavet. Så bliver det sådan lidt mere dessert agtigt. Men det smager ligepræcist ens.
Stikkelsbærpavlova
Ingredienser
- 4 æggehvider
- 200 g sukker
- 2,5 dl piskefløde
- 150 g+150g stikkelsbær
- 2 spsk sukker
- 1 spsk olivenolie
- 1 citron
- citronmelisse
- 0,5 spsk flydende honning
- 1 knivspids salt
Sådan gør du
- Æggehviderne piskes luftige. Sukkeret tilsættes løbende og der piskes indtil massen er blank og sukkeret helt opløst.
- Marengsen fyldes i sprøjtepose i og sprøjdes på en bageplade.
- Forvarm ovnen til 150 grader (over og undervarme) og sæt marengsen ind. Når pladen sættes ind skrues der ned på 100. Lad den tørre i cirka 2 timer. Hvis du har tiden, kan du bare slukke for ovnen når der er gået 1,5 time og fx lade dem tørre færdigt over natten.
Kompot
- g stikkelsbær nippes og halveres. Kommes i en kasserolle med 0,5dl vand og koges møre. Herefter tilsættes 2 spsk sukker. Kog lidt mere og giv en lille tur med en stavblender, hvis du gerne vil have den mere glat. Lad den køle lidt.
Marinerede stikkelsbær
- Nip og halver de resterende stikkelsbær. Kom olivenolie, saft af en halv citron og honning i en skål. Pisk det godt sammen og vend stikkelsbær heri. Kom også nogle finthakkede citronmelisseblade ved. Lad det trække en halv times tid.
Anret
- Anret med marengs, så flødeskum og på toppen både stikkelsbær kompot og de marinerede stikkelsbær.