Kaffeskolen – Dem med espresso.

ANNONCE

Hvis man sådan hurtigt gennemgår min kaffehistorik, så vil jeg sige, at jeg i høj grad er gået fra det der nu var til det jeg vil have. Det har jo også betydet at man måtte sætte sig ind i, hvad man faktisk kan lide og hvad man gerne vil have. Hele kaffedrikkeriet startede benhårdt ud med den let bitre maskinkaffe fra termokanden. Alt den som sagtens kunne stå natten over. Så flyttede jeg hjemmefra og fik egentlig væk fra kaffen. Hvorfor skulle jeg også drikke den, når der var cola ad libitum? Men hvis der fra tid til anden kom folk forbi, som måtte forvente at der blevet serveret nogle af de gyldne sorte dråber, så blev den oftest frembragt fra pulver. Så da jeg for 8 år siden fandt Karen, blev der sat lidt mere skik på mig. Vi fik nogle gange stempelkandekaffe og nogle gange pour over. Eller pour over lyder sejt, men det var før det blev hipt, så der hed det nok bare mest tragt-kaffe. For nogle år siden fik den gode gammeldags kaffemaskine så en renaissance hjemme hos os, udfordringen er bare at vi kun er to og helst ikke opbevarer den på termokande (eller det synes Karen ikke om), så det var lidt bøvlet bare at lave to kopper. Vi har den stadig og tager den frem, hvis der kommer mange gæster. Så kan man nemt høvle en gang java over til mange mennesker. Faktisk gjorde upraktikken at vi så begav os over i kapselkaffe genren. Og her har vi så været nogenlunde tilfredse. Der er jo visse ulemper ved kapselkaffe. Du kan kun lave en kop af gangen, du er ret låst fast indenfor producentens sortiment af kaffe. Eller det vil sige at flere og flere begynder at lave kaffe i kapsler – Men det er flest de større mærker. De små røvdygtige producenter, som selv står og rister kaffen flere gange om ugen, kan jo ikke få den på kapsler. Her tænker jeg på fx Prolog. Mit aller yndlingste kaffested i hele verden. Prisen pr. kop er også væsentlig dyrere ved kapsler. Den kaffe vi normalt drak lå omkring 3,5kr pr. kop. Jeg vil tro at jeg faktisk når under 1kr pr kop med relativt gode bønner på den her maskine.

Nå, og så til der hvor vi nåede til nu. En fuldautomatisk espressomaskine fra Siemens – For de nørdede kan jeg sige at det er en EQ9 s300 – som kommer fra deres nyeste “kollektion”. Dette 8. vidunder kom ind i vores liv for lidt over 1 måned siden eller 2,25kg kaffebønner siden. Udgangspunktet for at gå fra kapsel til sådan en fuldautomatisk maskine, kan I jo lidt spore ovenfor. Men primært var det, at jeg gerne ville have mere frihed. Det har været i overvejelserne længe, men jeg har faktisk være en lille smule afskrækket i forhold til at tage springet fra kapsel og over til den mere manuelle frembringelse af kaffen. For hvor kapslerne nærmest forklarer sig selv, så skal der noget mere til, hvis du vælger den manuelle version. Og med det både besvær og uendelige fejlkilder. Og lige netop enkelheden var det vi havde søgt i første omgang, så vi sprang på den fuldautomatiske. Og vi er ikke skuffede. For her bliver vi faktisk holdt endnu mere i hånden.

Og den nye maskine er sindssygt brugervenlig. Den skal nok hjælpe dig med det hele og fortælle dig hvornår den skal afkalkes, påfyldes vand og mælk. Og den klarer jo selv både rengøring og afkalkning.

Den har også et par andre lækre features. Du kan fx lave to ens kopper kaffe af gangen. Det hjælper faktisk lidt på det, hvis man skal lave til 4 eller 6 personer. Men det kræver jo så bare at det er helt den samme kop, begge skal have. Derudover kan du også lave din egen profil på maskinen. Så den kan huske dine små tweaks til kaffen. Du kan jo til de forskellige typer kaffe vælge at customisere dem. Så du vælger både styrken på kaffen, mælk vs kaffe ratio og så hvor stor koppen skal være. Jeg vil fx ofte gerne have at min kaffe er mindre stærk, men mængden så er større vs mælken, hvor Karen vælger at den skal være helt hidsig og så med mere mælk.

Denne udgave er den mindste i EQ9 serien. Du skal overveje om du vil et eller to hak længere op af stigen for at få et par ekstra features med, som nogen ikke kan leve uden. Her kan du nemlig få to beholdere til kaffe, hvor der kun er en til denne. Så hvis du er i den situation, at du din favoritkaffe ikke er den samme som den udkårnes, kan I have hver jeres. Eller du har den rigtigt gode til de rene espressoer og den anden til når kaffen alligevel pladres til i mælk. For de fleste er et rum nok. En ting som andre ville dræbe for, og andre som mig sagtens kan leve uden er “barista mode”, som gør at du kan bestemme temperatur på både kaffe og mælken. På denne version kommer den bare ud ret varm.

Overordnet er jeg helt tilfreds, men overvej hvad dine behov er. Du kan læse mere om Siemens EQ9 fuldautomatiske espressomaskiner her.

Men faktisk var planen med dette indlæg, at det skulle være en kaffeskole. Indtil nu har det jo været mest en “Thomas’ nye espressomaskine skole”. Men det der med kaffe er jo lidt en jungle, så jeg tænkte at jeg ville lave en lille kaffeskole, med nogle af de ting som jeg har forsøgt mig frem med sammen med denne maskine. Og her starter vi med de kaffer, som du kan lave med den her maskine. Altså dem der er med base i espresso. Også så du ved, hvad det er, at du egentlig bestiller når du står og kigger på cafeernes alenlange kaffekort. Der kommer ikke noget med latte-art, for det er hverken jeg eller maskinen god til, men jeg har også en plan om at lave noget med en guide til hipsterkaffe, iskaffe og måske også andre drikke med kaffe (og alkohol) – måske en guide til at minimere spildet ved kaffe. Men nu starter vi i hvert fald med dem med espresso.

Single espresso
Single espresso

Uden mælk

Espresso (single og double)

Den her behøver nok ikke den store forklaring. Men en stærk kaffe i en lille kop 🙂 Double (eller Doppio, som den også kaldes) er blot to shots i samme kop. Og det hedder altså ikke EKSPRESSO.

Ristretto

Ristrettoen er espressoen lille intense fætter. For det samme mængde bønner som til en espresso, men man kører kun halvdelen af vandet igennem, så den er stærkere.

Americano

Så vidt jeg kunne forstå, så kom americanoen til at hedde det, da man skulle finde en eller anden måde at facilitere de amerikanske soldater i Europa under krigen. De kunne ikke holde til de stærke italienske kaffer, så man spæder espressoen op med varmt vand. Normalt bruger man halvt eller 2/3 varmt vand til mængden af espresso.

Caffé Crema

Caffé cremaen minder lidt om americanoen, men istedet for at fortynde med vand, lader man kaffen løber længere tid igennem maskinen. Det gør at man får nogle andre smage frem i kaffen og mere intensitet.

Caffé Crema

Med mælk

Espresso Macchiato
Espresso Macchiato

Espresso Macchiato

Første gang jeg fik denne, var det noget af en fejlbestilling. Altså før jeg havde sat mig ind i hvad man rent faktisk køber. Og egentlig havde jeg forventet at få min normale caramel-macchiato – bare uden karamel – men det er faktisk noget helt andet. For det er en espresso, hvor man kommer meget lidt varmet mælk og en lille smule mælkeskum på – ca en spsk af hver. Det er for at tage toppen af styrken.

(Latte) Macchiato

Den perfekte macchiato kommer i tre lag. Mælk, espresso blandet med mælk og så mælkeskummet på toppen. Her bruges oftest en dobbelt espresso, men så også en del mælk. Så den er virkeligt let drikkelig. Maskinen laver faktisk også overraskende gode lag i den. Dog var glasset ikke helt optimalt.

Det der også er kendetegnet her er, at lagdelingen gør, at du faktisk får en ret intens espresso start, som så bløder af.

Café Latte

Så vidt jeg kan læse mig frem til, så er det faktisk det samme som en latte macchiato. Forskellen er – så vidt jeg kan se – tidspunktet du kommer kaffen i koppen. Hvis du kommer den først i – ved latten – så bliver den blandet med mælken, når den kommer i. Kommer du kaffen i til sidst, bliver den lagdelt – som den gør ved macchiatoen. Så her får du samme smag hele vejen.

Cappuccino

Cappuccino

Cappuccinoen minder meget om latten, men hvor latten sluttes af med en smule skum, er der mere mælkeskum på toppen af cappucinoen. Og så sluttes den nogle gange af med kakao på toppen. En latte serveres ofte i glas, hvor en cappuccino kommer i kop.

Flat White

Som latte – men uden skummet på toppen. Og nogle gange også lidt mindre i volume.

Cortado

Cortadoen er som flat white – men endnu mindre. Her regner man cirka 50% espresso, 50% varm mælk.

Macchiato
Macchiato

Det var umiddelbart alle de kaffetyper, som jeg kunne komme på med espresso. Jeg har helt sikkert glemt nogle, eller misforstået nogle definitioner, så hvis jeg har taget fejl, må du meget gerne hjælpe mig.

Hvad er din favoritkaffe?

Indlægget er udgivet i samarbejde med Siemens, men dumme ideer er mine egne. Alle kaffer er lavet på maskinen fra Siemens.

Join the Conversation

  1. Dorthe Andersen says:

    En Latte Macchiato og så med bønner fra Øristeriet?Bedste bønner i Dk. Tak for dejlige og inspirerende opskrifter.

    1. Nogle her der kender til Espressomaskiner og en eksotisk bønne som Crema espressokaffe
      er der nogle der vil dele ud af deres erfaringer ?

      https://www.mokkahouse.dk/kaffeboenner/ristede-kaffeboenner/

  2. Tomas Andersen says:

    En perfekt cortado til en enkelt EUR serveret på en af de utallige café’er i Benicassim

    1. Der kan jeg nu bedre lide dem man kan få i San Carles – Og er ikke blevet stor nok til at drikke cortado, kun cafe con leche.

  3. Flat white 🙂
    Hvad koster det nye køkkenmonstrum?

    1. Kitchenone sælger den til 8999, men den vejledende udsalgspris ligger på 14000.

      https://www.kitchenone.dk/produkt/siemens-ti903209rw-espressomaskine/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Close
Your custom text © Copyright 2024. All rights reserved.
Close