Nogle gange finder man nogle ting, som man bare rigtigt godt kan lide. Dulce de leche er en af dem. Det er vel også sådan noget jeg har elsket hele mit liv. Det minder rigtigt meget om min far, for det var noget vi lavede sammen – Nu køber vi man jo bare en dåse – Men den gang i de glade 80ere og start 90ere så var det ikke bare sådan lige tilgængeligt. I hvert fald ikke i Kjellerup. Så når vi en gang i mellem skulle have denne treat, så var det op til naboen, hente tre liter mælk direkte fra køerne og så simre.simre.simre.simre.simre. Efter mange timers simren og røren, så kunne man opnå denne fantastiske masse. Så kom min stedmor til og viste os, at man bare kunne tage en dåse kondenseret mælk og komme i en gryde, koge i 1,5 time og så var den der. Ingen røren. Nu kan du købe det. Yikes. Dog vil jeg sige, at der er forskel i det du laver helt fra bunden og så den kondensere mælk, som bliver karamelliseret. Den “rigtige” er knapt så sød og så smager den mere af mælk. Det er helt specielt og så ufatteligt lækkert. En dag, i den uge med de to torsdage, må jeg lave det igen. Men nu nøjes jeg bare med kompromisset, for det er helt sikkert til at leve med. Og jeg har altid en masse på lager. Just in case.
Og det var jo enormt heldigt at lageret var fyldt, da jeg kom på at lave disse alfajores. Reelt set, så er det næsten bare en tilsmagt mørdej, hvor man har erstattet noget mel med maizena. Rullet tyndt, bagt, lagt sammen med dulce de leche og strøet med flormelis. Det er i hvert fald hvis man ser på ingredienslisten. For forholdene er meget ala det jeg bruger til mørdej. Men der er noget med rækkefølgen. Det er nemligt omvendt. Og det tiltaler mig lidt, for så får man arbejdet mindst muligt med melet i, så chancen for at du får aktiveret glutenet er mindre. Ergo en sprødere kage. Det bliver bakket op af, at man faktisk bruger 60% maizena til kagerne. Det smager ikke af noget, men har ikke gluten på samme måde som mel har. Så det giver også en lettere kage. I min næste tærtebund bliver noget af melet i hvert fald erstattet med en glutenfri version. Om det så også bliver stivelsesfrit som i nøddemel er jeg ikke helt klar over. Og fremgangsmåden bliver det også. Jeg er fan. (faktisk så meget at jeg her i weekenden allerede skal til at lave tærten – glæd jer)
Jeg så nogle billeder, hvor der var brugt en udstikker med runde kanter på som her. I teorien er det superflot. I virkeligheden vil jeg nok bare anbefale en helt rund. Hvorfor? De vil ændre en smule form når de bliver bagt. Af en eller anden grund bliver mine en smule aflange og det betyder så også, at de heller ikke helt vil passe, når du lægger dem sammen. Tænker det vil gå noget bedre, hvis du ikke skulle battle med de forskellige buer også.
Alfajores - Nemme sydamerikanske småkager.
Ingredienser
- 150 g smør blødt smør
- 80 g sukker
- kornene af en halv vaniljestang
- 2 æggeblommer
- skal af en halv citron økologisk helst
- 2 spsk cognac eller pisco.
- 1 strøget tsk bagepulver
- 150 g maizena
- 100 g hvedemel
- 1-1,5 dl dulce de leche
- 3 spsk flormelis
Sådan gør du
- Kom smør, sukker og vaniljekorn i en skål og pisk til det er helt luftigt og alle sukkerkorn er opløst.
- Tilsæt æggeblommerne en af gangen. Smag til med sprut og citronskal.
- Rør mel, maizena og bagepulver sammen. Sigt skålen med de våde varer. Rør det forsigtigt sammen uden at arbejde for meget med det.
- Film dejen og læg på køl en time.
- Rul dejen tyndt ud. 3 milimeter cirka. Stik små kager ud og læg på en plade
- Bag cirka 8-10 minutter ved 200 grader og lad dem køle helt af.
- Sæt toppe af dulce de leche på hveranden. Luk sammen. Strø med flormelis og nyd.
