Henne Kirkeby Kro – Middag i en mesters nærvær!

Hvis det kommer som en overraskelse for nogen, så er jeg blevet gift. Dagen forløb lige som den skulle. En smuk brud, dejlige mennesker og masser af god mad og vin. Vi havde planlagt en ganske stille og rolig bryllupsrejse – faktisk “bare” til svigerforældrenes sommerhus i Blåvand. En uges tid skulle der blot kobles helt af efter stressen med bryllup (og bridezilla). En uge hvor vi bare slukke slappe af – meeeen, der var også planlagt et lille ting ind i denne uge. Ja, til jer som ikke kender den vestjyske geografi så godt, så ligger Blåvand ikke så langt fra Henne Kirkeby. Middagen var allerede reserveret måneder i forvejen – at der så skulle komme et gavekort dertil i bryllupsgave gjorde at vi også valgte at tage en overnatning og frokost med i købet.

Vi er først her søndag blevet færdige med at fordøje torsdagens middag. Det var virkeligt en Paul Cunningham & team i hopla! Maden, omgivelserne, servicen var i top! Der var simpelthen ikke noget at sætte en finger på! Vi var nærmest euforiske (og lidt småfulde) da vi gik fra bordet.

Nu skal jeg være helt ærlig, og det kommer nok ikke bag på nogen, men jeg er ikke madanmelder, så dette er ikke nogen anmeldelse, vel nærmere en lille rapportage herude vestfra. Jeg har valgt at dele dette indlæg op i to dele, for der er ikke plads til alle smagsindtrykkene og de mange billeder i et. Så her i første del får I billeder fra middagen. Senere kommer lidt om at sove på Henne Kirkeby Kro, spise morgenmad og frokost der og så lidt forskellige skud fra de smukke omgivelser.

Vi satte os til bordet klokken 18.30 og startede ud med et glas champagne. Ja, der var lidt at vælge imellem, en André Clouet Rosé og en Pol Roger Vintage 2002.  Jeg var da mand nok til at springe på rosé. Jeg så godt de skæve blikke der kom. Jeg følte jeg kunne bære det.

Til at få gang i mundvandet, så startede vi med lidt chips med havens urter og blomster. Herudover også grønne oliven og umodne ferskner. … Stilhed før stormen… Efter dette skulle der starte et orgie af snacks. (Og hvis du skulle være i tvivl, så er det faktisk ret mange)

Tomatskinke

Sprødt kyllingeskind med svampe (øverst på nedenstående billede) og rå makrel 

 Fennikelbrød med lagret parmesan (øverst) og nederst, mere af Hennes egne charcuterier.

 Porrer med trøfler.

Tomatessens med en smule oliven olie. Hold nu op! At både lugte og smage til dette var ren sommer og solmodne tomater.

 Nu var det slut med snacks – og før forretterne kom på bordet, så skulle vi nå at møde en vaskeægte rockstar. May I present to you – KEITH MOON! Ja, det er altså bare brødet som har sit eget navn – og er kendt for det. Jeg havde på forhånd læst om dette brød mange steder, så jeg måtte også forklare Karen, at selvom det smagte godt, så måtte hun holde igen. (Vi nåede godt nok at indtage det meste før vi nåede at komme til hovedretterne – hov. Ville ønske at det sidste var kommet med hjem i en doggybag)

Keith Moon, til den som ikke ved det, var trommeslageren i The Who. Der bliver spillet The Who i køkkenet, når brødet bliver slået op. Keith Moon er et surdejs brød lavet på manitoba mel. Og endnu en lille bonusinfo, så er manitoba melet specielt fordi det har et højt protein indhold grundet klimaet i Canada, hvor hveden bliver dyrket. Området i Canada hedder Manitoba efter den indianer stamme som oprindeligt boede der. (Nu er du klar til Jeopardy eller Trivial).

Keith kom selvfølgeligt sammen med hjemmekærnet smør med Sydesalt fra Læsø.

Ja, han fortjener et billede til.

Første rigtige ret var en let og elegant servering med letrøget og rimmet ørred. Agurk og selleriblade. En lille østersmayo som prikken over i’et.

Herefter en rigtig fin lille ret med små jordskokker, røget oksemarv og løjrom – Løjrom er rogn fra en heltning, som er en fisk, som lever i den botniske bugt.

Nu kom en af mine (mange) favoritter fra aftenen. Grillet jomfruhummer – Ja, den var så stor at der nok ikke var meget jomfru over den – Unge hvidløg som også var grillet og med en meget kraftig tomat consomme.

Den næste ret blev serveret af en ung gut fra køkkenet. Den blev præsenteret. Let pocheret kongekrabbe med selleri og en bisque lavet på skallerne. Der blev kækt nævnt fra Hr. Cunningham et andet sted i lokalet: “Jeg ved sgu ikke hvad det er han har lavet, men hvis det smager godt, så er det mig som har lavet det”. Det smagte – igen – fantastisk. Jeg har tidligere haft lidt kedelige oplevelser med kongekrabber, men tak, der er nu bragt balance i regnskabet.

Vi fik nu præsenteret Søtunge med persille. Persillen var blot blendet  med oliven olie, salt og lidt citronsaft. Her et klasse eksempel på hvordan “less is more”. En helt fantastisk ret. Og selvom I måske synes at denne persille puré ser ganske grøn ud, så tror jeg faktisk ikke at det er helt retvisende. For i virkeligheden var den næsten mere grøn. Og den smagte af grøn. Lidt svært at beskrive – Det skal opleves. Så enkelt kan det gøres.

Nu var vi færdige med indslag fra vandet. Før vi hoppede på retterne med kød, så kom der en enkelt grønt ret. Igen med lækkerheder “fra haven”. En fløjlsblød puré af bagt blomkål, løg stegt sprøde med vadouvan, som er et indisk krydderi. Hertil en kærnemælksskum. “Ikke SCUM ligesom Manchester United og Arsenal, men bare en kærnemælk som er lunet og piske luft i”.

Den næste ret, perlehøne, kom i ikke mindre en tre former. Den første var stegt perlehønebryst med braiserede svampe og sidste års tørrede Karl Johan’er, som blev revet udover. Virkeligt en lækker ret. Om jeg begriber hvordan skindet kan fåes SÅ sprødt.

De næste to dele af perlehønen var: Først, på tallerknen en frisk rulle med radisse og confiteret lårkød. I glasset var der en lille bouillon, igen af perlehøne, som var tilsat en krydderurt, som skulle give den lakrids-noter. Jeg har godtnok i farten svedt den ud.

Nu kom der en lille and på banen. En friskskudt krikand fra Fænø med kirsebær.Brystet var stegt rosa og lårene konfiterede. Virkeligt lækkert. Man ville ønske at der var bare en lille smule mere – Selv om vi på ingen måde manglede noget.

Her det nærmest slikkede ben. Vi er ikke i asien, så selve foden fik lov til at gå urørt ud i køkkenet igen.

Vi kunne her have valgt at få ostetallerknen, men vi havde egentlig bare sat os tilbage i stolen og lod os overraske. Og så kom der alligevel ost.

Igen, her er det kræs for kendere. Gedeost og med gavmildt revet trøffel. En smule olie på toppen. Jeg bryder mig egentlig ikke meget om gedeost, men igen skulle jeg blive klogere. Om det var trøflerne som fik den til at glide ned, det tør jeg ikke sige. Jeg må eksperimentere en smule mere med det. Det er altså sværere og sværere at sige jeg er kræsen, når jeg egentlig spiser det hele.

Nu skulle vi så til desserterne. Jeg havde, på baggrund af hvad vi havde indtaget nu forventet en enkelt eller to – Men nej nej, hele 4 styks. Men når man altid som jeg, har plads til noget sødt, så gjorde det ikke noget.

Første dessert var en fåremælkssorbet med ristet quinoa og bær “fra haven”. Det var første gang jeg skulle opleve quinoa på denne måde. Panderistningen gjorde at de var dejligt sprøde og havde nærmest en nøddeagtig smag. Noget jeg må prøve herhjemme en dag. Bærrene bragte en dejlig syre. De var blot varmet en smule.

Næste dessert var friske figner bagt med honning. Friske hasselnødder og en hasselnøddeis. På toppen var revet nogle kaffebønner.

Nedenfor skal I se, hvad der skal til for at vinde min kones hjerte. Hun sad næsten med tåre i øjnene efter første bid.

Scharffen Berger 62% – I form af en mousse. Olivenolie. En tynd men meget sprød tuille og revet chokolade på toppen. Hold nu op.

Før denne kom på bordet sagde tjeneren – “I må nok hellere få noget mere vin i glasset, de bliver ved med at finde på retter til jer ude i køkkenet”. Isoleret set, så var det dejligt at høre. Men da der lige efter kom et rungende latterudbrud ude fra køkkenet, så kunne man blive lidt bange. Men nej, alarmen afblæst, vi var i helt sikre hænder. Det var fantastisk.

Nu er det jo nok gået de færreste næser forbi, at Paul Cunningham for tredje gang vandt “DM i Hotdogs”. Og dette blot mindre end en uge før vi skulle spise i Henne. Så jeg gik med et lille håb om at han kunne finde på at servere denne hotdog for os. Det var jo ved at være sidst på aftenen. Men da tjeneren stolt kom ind og plantede pokalen på vores bord sammen med menuen, så vidste jeg godt hvad klokken var slået. Jeg var så glad. 

Jeg skal være ærlig at indrømme, at jeg nu følte mig en lille smule priviligeret. De andre gæster denne aften følte sig i samme grad jaloux. Men det snakker vi ikke mere om.

“Now I wanna be your DAWG” – I skal næsten selv have den præsenteret af mesteren selv – Tjek dette link ud.

HotDAWG’en består af:

• Brød – Donut rullet i citronsukker.
• Pølse – Dulce De Leche is.
• Ketchup på jordbær og hindbær
• Lemoncurd og saltkaramel
• Agurker syltet i ingefær
• Sprøde ingefær “løg”

Nu var min aften reddet!

Efter middagen trak vi ind i loungen, hvor vi fik serveret kaffe og petitfours.

Vi endte med at trille i seng ved midnatstide. Høje på sukker og en fantastisk gastronomisk oplevelse. Jeg er så utroligt glad for, at vi havde muligheden for at tage på sådan en tur i vores  lille bryllupsferie.

Det skal siges at vi også tilkøbte vinmenuen til middagen. Men jeg har bare så utroligt lidt fornuftigt at sige om vin, at jeg ikke har kommenteret på den. Når jeg lige får fundet mine notater frem, så vil vinen også blive tilføjet til de forskellige retter. Men ens for dem alle kan jeg sige at de smagte forrygende og var matchet rigtigt godt til den gode mad vi fik serveret. Det er lidt en oplevelse – Også selvom man er analfabet til vine som jeg – at få præsenteret den helt rigtige vin til maden. Generelt var servicen helt fantastisk.

Siden vi tog derfra har det bare boblet af ideer oppe i hovedet til nye retter. Det har simpelthen været så utroligt inspirerende.

Kroen er åben fra onsdag til lørdag, og selvom den ligger langt ude vestpå, så er der mange der gerne vil spise der. Så du skal booke i rigtig god tid.

Ja, det kan godt være at Nik og Jay på deres sidste dag ville rippe deres firmakonto, købe noget nice bling og bare kramme folk. Jeg tror jeg vil tage min pige under armen, chartre en helikopter og tage et smut til Henne. For ja, som en hver anden kro med respekt for sig selv, så har de helipad til gæster, som måtte ønske at arrivere på den måde.

Henne Kirkeby Kro

Strandvejen 234

6854 Henne

tlf 75 25 54 00

PS: Slå også et smut forbi Hr. Cunningham på instagram, der er der altid sjov og ballade – Og masser af dejlige madbilleder.