I lørdags kunne jeg nyde frokosten sammen med min hustru – Ja, jeg er ved at lære det efterhånden – på Almanak. Uden at skulle have alt for ondt af mig selv, så har der været godt travlt på seneste – Hvilket også har efterladt bloggen lidt forsømt. Alt for travlt på arbejdet, fået min cykel stjålet, “købt den tilbage”, lavet opskrifter til Kvickly (som I kan se fra uge 48 til og med uge 51). Men oven på det, så var det tid til at belønne os selv med lidt hygge.
Jeg har i noget tid fulgt (ikke stalket, der er forskel) Andreas Møller, som er køkkenchef på det nyåbnede Almanak – En af de tre restauranter nyåbnede restauranter på Claus Meyers “The Standard” – aka det tidligere Customhouse. Han var før dette køkkkenchef på Restaurant Kanalen på Christianshavn. Trods mange gode intentioner, blev der bare ikke tid til at komme derned og spise. Nu havde jeg chancen og det skulle udnyttes.
Stedet har fået en kærlig hånd og det var virkeligt hyggelige rammer, som kunne huse lørdagens frokost. Et flot lysindfald fra de store vinduer. Et stort åbent køkken, hvor man kan følge med i hvad der sker derinde. Ja, jeg er ret vild med stedet kan du nok høre.
Og nu til mad og drikke. Ikke en uvæsentlig ting når man er ude at spise.
Vi startede med at bestille lidt til den halvtørre hals. Jeg sprang på en Ale, konen en Weisbeer. Min var dejligt mørk – perfekt til et stykke smørrebrød, hvis du spørger mig. Karen var ualmindeligt begejstret for hendes øl. Begge var fra Herslev Bryghus på flaske. Klog af skade så bestilte vi hver to stykker smørrebrød. Så kan man altid enten bestille et stykke til eller noget sødt. Når jeg er ude og spise smørrebrød, så kan jeg godt lide at der både noget fisk eller skaldyr og så en med kød.
Karen sprang i en kartoffelmad. Den var med æggeblommekartofler, så man kunne lidt forestille sig at de kom fra en rockstarlandmand oppe fra Lammefjorden. Herudover stegte løg og sprødstegte kartoffelskiver, ærteskud, mayo maltjord. Hun var noget så tilfreds.
Jeg fik mig en mad med æg og rejer. Og hvor mange ville vælge en gang grønlandsrejer eller fjordrejer, så valgte man her at servere Rømørejer (aka hesterejer). En af de ting vi i Danmark eksporterer meget af, men vi ikke selv rigtigt har fået øjnene op for. De er på størrelse med fjordrejer, men til forskel fra disse, så bliver de ikke så røde når de bliver kogt – Mere brunlige i det. Og så smager de bare rigtigt godt.
Udover rejer kom der også smilende æg – med den mest orange blomme jeg har set – Mayo, hønsegræs, blomsterkarse og sprødt kyllingeskind. Her er der tale om et stykke, som man ville ønske var tre gange størrelse.
Nu til eftermiddagens helt store stjerne. Og desværre var den på Karens tallerken. Ja, man vil jo gerne se så meget som muligt, så jeg bestiller altid noget andet end de andre, for at se så meget som muligt af kortet.
Der blev fra den anden side af bordet udbrugt “Det er den bedste tatar jeg nogensinde har fået” – Det er hende som altid vælger tatar, så hun har efterhånden fået en del forskellige at vælge bedømme ud fra.
Stykket bestod af Krondyr, syltede kantareller, tyttebær og syre. Jeg smagte en lille bid. En helt perfekt balance.
Jeg har altid lidt et crush på rullepølse. Her var tilbehøret igen lidt specielt. En hybenkompot ovenpå tynde skiver af æble. Løg og rosenkål. Et ganske glimrende stykke. Og hvor er jeg glad for at jeg ikke skulle rense hyben til så mange mader, som de langer over disken.
Nu måtte vi se kortet igen. Egentlig var det mest mig som ville. Men en dessert på blommer trak også lidt i Karen, når det nu endeligt kom til stykket. Ja, det var faktisk en dessert jeg næsten selv kunne finde på at lave. Ja, den ville nok bare ikke blive helt så flot. Jeg vil tro at det var bagte blommer, en sorbet på blomme, mandelcrumble og fløde som var sat med olien fra blommestenene.
Jeg sprang i stedet på ostene. På brædtet kom tre forskellige Arla Unika oste. En meget moden brie, en havarti med saltkrystaller (og ja, det her er første gang jeg har nydt en havarti) og så en maltost. Tilbehøret bestod af Clara Friis pærer og en kompot, som jeg muligvis har svedt ud. En god størrelse – gode oste – igen var der ikke meget at sætte en finger på.
Hvad kunne man ønsker sig mere sådan en lørdag eftermiddag? Ikke meget, hvis man spørger mig.
Stedet er helt sikkert anbefalelsesværdigt. Prisniveauet er et lille hak over hvad man betaler mange af de klassiske smørrebrødssteder, dog mener jeg stadig at man får fuld valuta for pengene. Vi blev præsenteret en regning på 780 kroner for 4 stykker smørrebrød, dessert, ost og 2 øl til 80 kroner stykket. Selv om jeg er utroligt glad for det “klassiske” smørrebrødskøkken, så er det også dejligt med sådan et frisk pust. Jeg går allerede nu og ønsker mig en lille smule tilbage – Næste gang er det aftenkortet som skal prøves af.
Til frokost er der også en varm ret på kortet – Men jeg går i øjeblikket ret meget efter smørrebrødet, da jeg har et andet lille projekt i støbeskeen, som I forhåbentligt kommer til at høre en del mere om ganske snart.
I skal lige være opmærksomme på, at skulle I ønske at komme forbi og spise her, så kan det være en rigtig god idé at booke i god tid. Lige til denne frokost, var der ikke så mange mennesker i restauranten, men andre gange hvor jeg har været fristet, så har der været fuldt booket. Det samme om aftenen. Flere mennesker ringede for at få bord om aftenen, men der kunne meldes fuldt hus.
Har du været forbi Almanak? og var din oplevelse lige så god som min?
For Booking og mere info:
Havnegade 44
1058 København K
+45 72 14 88 08
PS – Vil du ikke hellere sidde inde på Almanak i sådan en møgvejr?
