Svamperisotto med kantareller – og lidt trøffel

Nu er der altså et eller andet fantastisk ved risotto. Det er den perfekte fredagspise. Den på den ene side indeholder alt det lækkerhed man har behov for efter en lang uges arbejd OG så samtidig tager den ikke lang tid at lave.

Du kan lave den i alle mulige tænkelige versioner, jeg har da selv lidt her på bloggen. Rødbede risotto, Risotto med chorizo og risotto med græskar – faktisk alle disse blev fremtryllet lidt af det der nu var i køleskabet og samtidigt passer de faktisk ganske godt til sæsonen vi er i lige nu. Da valget stod på en svamperisotto, så var dette også grunden. jeg havde lidt kantareller til at ligge, så hvorfor ikke bruge dem? Ja, det er virkeligt dumt at spilde mad man har betalt for en gang. Også en god ting til at få brugt en vinrest, som har stået lidt tid. At den så også både fik trøffelolie og revet trøffel til at toppe den af – Det er vist bare sådan en luksus fredags ting. Men hvor er det dejligt.

Hvad skal du bruge? Til to personer:

  • 1 skalotteløg (eller rødløg)
  • 2,5 dl risottoris (jeg brugte arborio)
  • 200g kantareller – renset.
  • 1 dl hvidvin
  • 5 dl boullion (jeg brugte hønse, grønsags kan også sagtens bruges)
  • 80g smør
  • 50g revet parmesan
  • 1 håndfuld persille til at give lidt farve.
  • 10 dråber Trøffelolie og en konserveret sort trøffel til toppen – rent show off. top også gerne op med lidt mere god olivenolie.

Snit dit skalotteløg fint. Steg det hurtigt på panden. Når det er gennemsigtigt kommer du dine ris ved. De skal også stege et par minutter. Kom herefter kantarellerne ved og tilsæt hvidvinen. Lad den koge ind.

Tilsæt løbende din boullion og når risene er ved at være klar (cirka 2 minutter fra), tager du den af varmen. Kom fintsnittet persille, revet parmesan og koldt smør ved (evt også trøffelolien). Indarbejd dette i massen. Lad den hvile i cirka et par minutter og server.

Riv lidt trøffel på toppen, hvis du er den ekstravagante type – ellers kan du bare nøjes  med en god omgang olivenolie – Eller helt undlade.

Svamperisotto med kantareller - og lidt trøffel

Nu er det bare med at læne sig tilbage og nyde. Bliver det meget bedre? Hvad er din risotto favorit? Jeg tror faktisk denne svamperisotto er min.

Svamperisotto med kantareller - og lidt trøffel

Svamperisotto med kantareller - og lidt trøffel

Join the Conversation

  1. Happygirl says:

    Hej. Tak for en super hjemmeside! Jeg er lidt ny på risotto-området, så måske er dette et nybegynder spørgsmål – men hvad serveres til kantarel-risotto? 😉

    1. Jeg ville normalt ikke servere noget til en risotto, måske en lille grøn salat. Lidt blade vendt i olie og eddike.

  2. Lisbeth Rossing says:

    Er portionen til 2 personer som forret eller hovedret?

    1. Hej,
      Den er i hvert fald lavet til to som hovedret.

      Thomas

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Close
Your custom text © Copyright 2024. All rights reserved.
Close