Puffede Ris med safran – Sådan lidt paella agtigt.

Nu synes jeg at det er ved at være på tide at få delt nogle af opskrifterne fra nytår. Og hvad ville være nemmere end at starte helt fra toppen. Denne lille snack var den første i en lang række, som vi indtog til nytår.

Jeg har egentlig går og tænkt en del på den, sådan helt perfektioneret den. Hele ideen kom fra en fantastisk middag, som jeg spiste hos Råvarecirkus for noget tid siden. Her blev den serveret i en mere plain version og med en god mayo til.

Tanken er, at det skal være en nyfortolket paella. Her får du ris, skaldyr og ærter. Ja, der er selvfølgeligt flere ting, men lad os nu bare simplificere det en smule. Det er jo heller ikke livsnødvendigt at bruge safran, men fra de årlige ture til Spanien, hvor det altså er noget billigere, havde jeg stadig en smule på lager. Du kan erstatte det med gurkemeje, hvis du gerne vil have den gule farve.

Du skal lige være opmærksom at det altså tager lidt tid at lave. Så du kan ikke gøre det lige op til gæsterne kommer. Kog grøden og tør den dagen før. Så kan du stressfrit lave det sidste på dagen.

Hvad skal du bruge?

Puffede Ris

  • 1dl grødris
  • 5dl vand
  • 1 knivspids safran.
  • 1 knivspids salt
  • Olie til stegning (2-3 dl er nok)

Ærtemos

  • 2dl frosne ærter
  • 0,5dl fløde
  • 20g smør

Herudover

  • Karse til pynt
  • Friskpillede rejer

Kog grøden med vand,  ris, salt og safran til risene er møre. Gør dette ved sådan “ikke-smadder-kogende” varme. Regn med at det tager sådan i omegnen af 40 minutter.

Puffede Ris med safran - Sådan lidt paella agtigt.

 

Smør massen tyndt på en bageplade og bag den ved 130 grader i cirka to timer – Eller til den er sådan gennemtør. Den må ikke føles mushi nogle steder. Efter hvad jeg kunne læse hos Råvarecirkus, så måtte den heller ikke tage farve, for så ville risene ikke puffe op. Læg den til tørre et tørt sted – gerne natten over.

Puffede Ris med safran - Sådan lidt paella agtigt.

 

Nu er du faktisk færdig. Nu skal den bare af bagepapiret, ganske forsigtigt så den ikke går i stykker.

Varm olien op til brændvarm(180grader) og kom små flager i af gangen. De skal blot have 10-15 sekunder. Så puffer de op. Kom dem på fedtsugende papir.

Puffede Ris med safran - Sådan lidt paella agtigt.

 

Til anretningen kom jeg også en ærtemos på. Denne var ganske simpel. Kog ærterne i 5-7 minutter. Hæld vandet fra. Kør det i en blender med smør og fløde. Smag til med salt og peber. Eventuelt lidt timian. Hvis du vil have en mere skriggrøn farve på din pure, så erstat fløden med en smule hønsebouillon i stedet.

Puffede Ris med safran - Sådan lidt paella agtigt.

Join the Conversation

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Close
Your custom text © Copyright 2024. All rights reserved.
Close