Cravings. Lige pludseligt er de der, og du kan ikke stille meget op imod dem. Sådan en omgang fik jeg igår efter spareribs. Eller jeg ved ikke hvad der kom først, mine cravings eller at jeg fandt en god gang ben i Irma. Måske var det lidt sådan en sammenfald. I hvert fald, jeg fik lyst til spareribs. Men da jeg så kom hjem med dem, så blev jeg sådan lidt slap i kroppen min. Den endte med rugbrød. Så hele dagen idag på arbejdet måtte jeg gå og pine mig selv med spareribs i tankerne. Jeg vidste sådan lige præcist hvordan de skulle laves. Det havde jeg nemlig udtænkt til næsten mindste detalje. Havde jeg så også haft en grill i stedet for min tredjeverdens ovn, så ville de sikkert have været endnu bedre. No worries, jeg overlevede. Men det lidt ekstra, som lidt sod og lidt røgsmag gør ved dem er uovertruffen. Så har du muligheden, så smid dem på grillen i stedet.
Jeg lavede min egen barbequesauce til at pensle mine ben med. Er du sådan lidt doven i det, hvilket man jo mange gange er, når cravings til spareribs presser sig på, så bruger du bare en færdiglavet
Jeg har set flere opskrifter, hvor folk havde kogt deres spareribs før de kom enten på grillen eller i ovnen. Jeg syntes faktisk det var lidt synd bare at koge dem i vand. Så jeg ville spæde op med lidt øl og så braisere dem i lidt øl. Jeg havde kun tuborg classic desværre. Har du lidt mørkere øl, så er det altså helt fint.
Hvad skal du bruge?
- Kam-ben (Go’e ben).
- 2 stængler bladselleri
- 2 gulerødder
- 1 pastinak – for nu havde jeg lige sådan en enlig stodder til at ligge.
- 2 løg
- 2 fed hvidløg
- 1 teskefuld fennikelfrø
- 1 teskefuld korianderfrø
- 2 dåseøl
Barbequesauce
- 4 spiseskefulde ketchup
- 2 spiseskefulde honning
- 2 spiseskefuld muscovado sukker
- 1 spiseskefuld worchestersause
- 1 spiseskefuld soya
- 1 spiseskefuld sherryeddike
- tabasco – lige så meget som du tør.
- 1 stort hvidløg
- 1-1,5 teskefuld tørret ingefær (erstat eventuelt med
- 2 teskefulde timian
- 2 teskefulde røget paprika
- 1 teskefuld cayenne peber
- Lidt salt og lidt peber
Det er jo faktisk så nemt. Først skal din spareribs braisere, siden skal de stege i ovnen. Har du ikke en stegeso, kan du også sagtens bruge en Römertopf eller sågar en bradepande med tætsluttende sølvpapir på toppen.
Del eventuelt dine ben. Mine var hele, så de blev delt i tre stykker. Skær gulerødder, pastinak, blegselleri, hvidløg og løg i grove stykker. Kom dem i stegesoen sammen med svinet. Hæld øl over og top op med vand til det dækker. Hvis du har lidt hønsebouillon, så brug det. Kom fennikelfrø og korianderfrø ved. Luk til og kom i ovnen ved 180 grader i 1,5-2 timer.
Nu skal de videre i systemet. Op af stegesoen med benene. I mellemtiden skulle du gerne have fundet tiden til at røre ingredienserne til din barbequesauce sammen. Det synes måske af meget, men der går også en del til dette.
Husk at smide benene på et stykke bagepapir, ellers bliver du rigtigt træt af det når din bradepande skal rengøres.Pensel dine ribs med cirka halvdelen af marinaden. Husk de skal have på begge sider. I ovnen igen ved cirka 150 grader.
Efter cirka en time skal dine ribs have endnu en gang med marinaden. De skal nu have det sidste tur nu i ovnen. Giv dem cirka en halv time. Hold lidt øje med dem, de skal nemlig heller ikke tørre ud.
Enjoy.
Vi fik en gang Mac and Cheese til. Opskriften skal lige forfines en smule, så rammer den måske også bloggen. Fantastisk ret til at få brugt dine osterester med.
Mums! Når jeg ser dine lækre ribs, bliver jeg endnu mere ærgerlig over, at jeg kom til at koge suppe på dem, jeg havde liggende, da det af uransagelige årsager lykkedes med at forveksle dem med okseben.
Grisesuppen blev kaseret, glæden over lækker oksesuppe ødelagt og planerne for lækre barbecuemarinerede ribs forsvandt som dug for solen. Heldigvis blev jeg ikke forvist fra køkkenet, hvilket i mine øjne ville være den naturlige følge af brøleren.
Tak for opskriften! Den vil jeg skele til, når jeg en dag tør kokkere med kamben igen.
Grisesuppe. YRK, det lyder virkeligt ikke særligt tiltrækkende. Og specielt hvis man har sat sig en lækker fyldig oksekødssuppe i hovedet.
Jeg ville tro at den umiddelbare straf for sådan en forseelse ville være kage 🙂
Thomas
*saaaaavle*
Nu får jeg lyst til at finde grillen frem og smide gris på den 😀
Har man ikke altid lyst til at smide gris på grillen?
Lige lidt røg og brændt kød havde taget disse til himmelske dimensioner.
Thomas
Smukt smukt smukt!
Lækkert med en indendørs udgave af den mere traditionelle fremgangsmåde – http://gastromand.dk/opskrift-spareribs/ 🙂
tak 🙂
Nu ejer jeg jo slet ikke en gang en grill. Hey, jeg er så forarmet, at jeg ikke en gang har en ovn med varmluft.
Hvordan vil opskriften lyde, hvis man nu ville lave ribs på weber grillen ?
Har en grill aften her på lørdag nemlig 😀
T
Jeg ville braissere dem, som jeg gør her i opskriften. Og så slutte dem på grillen.
Reelt set er de jo faktisk færdigt tilberedt når de kommer fra stegesoen, så det er bare et spørgsmål om gøre dem ekstra lækre.
Giv dem et skud barbecuesauce før de rammer grillen og pensel så løbende. De skal være sticky og må også gerne være lidt brændte enkelte steder.
Super mange tak for hjælpen ! din barbeque marinade, er det en du koger op først også nedkøler den, har set flere steder, folk de vælger at koge deres marinade, også lægge den på køl, derefter pensle den ? 🙂
Jeg tror folk gør det for at udvikle smagen. Jeg må indrømme at jeg ikke altid lige får det gjort. Har jeg tiden, så gør jeg, har jeg ikke… sååå… 🙂
Hva så Thomas, skal vi snart have den opskrift på Mac n’ Cheese? 🙂
Det ved jeg da egentlig ikke, hvorfor den ikke er kommet på bloggen.
Men du kan bruge den her: http://madetmere.dk/graeskar-macncheese-maaltidsversionen/
Bare undlad at komme i græskaret, bag en halv time og så er du faktisk lige vidt. Det er den samme opskrift jeg bruger hver gang.
Thomas
Den opskrift ser seriøs og god ud. Virker gennemarbejdet og afprøvet. Så jeg prøver den på onsdag til punkt og prikke – og krydser fingre for et godt resultat. Glæder mig 🙂
Hvor lang tid før kan man lave sådan en marinade? Kan man evt lave den 1 uge før? Kan den opbevares i køleren?
Du kan nok godt lave den en uge før. Alternativt giv den et hurtigt opkog inden den ryger på køl. Men den skal jo bare røres sammen, så det kan du bare gøre mens benene hygger sig. Det tager ikke særligt lang tid.
Thomas
Alle ingredienser i marinaden er langtidsholdbare og ikke letfordærvelige. Den kan med garanti holde sig en uge i køleskab – og muligvis kommer den til at smage endnu bedre af det, da smagen så rigtig trækker ud af ingredienserne. Jeg har faktisk lige lavet retten i dag med nogle superben med kød på. Man skal huske på, at starte med retten ca. 3½ time før serveringstidspunktet! Som tilbehør kan foreslås kogte kartofler og brun sauce – og en dejlig kold mørk øl. F.eks. Leffe Brune. For fanden hvor var det godt 🙂
Hej Thomas
Super lækker opskrift på spare ribs 🙂
Lavede dem for et års tid siden og men kan ikke huske hvor mange kg ben der ca går til denne portion?
Tak for en rigtig inspirerende blog 🙂
Hej Thomas,
Den væske som benene er kogt i, hvad kan jeg bruge den til bagefter? Sovs, suppe andet? Der er vel kogt noget lækker smag ud, og det nager mit hjerte hver gang jeg bare skal smide noget ud, som har potentiale….har det potentaile eller er det bare død?
Jeg er heller ikke helt vild med at smide ting ud, men jeg synes faktisk ikke det her har den helt store værdi. Jo, hvis man lige står og skal lave en opbagt sauce, så er det “bedre end ingenting”, men jeg ville nok ikke bruge en masse energi på at gemme det.
Thomas
Hej Thomas
Hvis jeg vil grille mine spareribs, skal de så stadigvæk i ovnen efter de er braiseret?
På forhånd tak
Hej Thomas
Hvis jeg vælger at grille mine spareribs, skal de så i ovnen efter braisering?
Har du et tip til braisering når det er 10 kg jeg skal lave?
På forhånd tak
Mvh Line