Jeg må indrømme, at noget af det, som jeg går og drømmer om er at udgive en kogebog. Jeg har masser af ideer, men det er som om at forlagene glemmer at kontakte mig. Jeg forstår det simpelthen ikke. Men nu får jeg lidt en forsmag på det – Ja, min egen bog skal nok komme en dag. Hellmanns udgiver til efteråret en burger kogebog, hvor jeg har fået muligheden for at give mit bidrag til sammen med 9 andre bloggere og en del andre celebre mennesker. Herunder blandt andet Jane fra Madbanditten og Ditte fra The Food Club.
Jeg fik ganske frie rammer til at lave lige den burger, som jeg havde lyst til. Og så bliver det jo egentlig temmeligt svært. Der er så mange muligheder og så mange ting, som man kunne have lyst til at lave. Det ville næsten være for kedeligt, hvis man bare lavede en helt plain bacon-cheese burger. Så min bud faldt på en italiensk bøfsandwich – Det er noget jeg havde gået og luret på noget tid.
Og nu har du nok ikke hørt om sådan en italiensk bøfsandwich før, og hvad er der så i sådan en? Jo, du starter med en foccacia bolle, en der er lidt gods i. Smør den med Hellmanns chilimayo, for den lige kan få lidt bid. Herpå kommer der så en blanding af radicchio og ruculo. Jeg ville gerne bruge salattyper som ikke faldt sammen ved det første møde med en varm bøf. Som isolering mellem bøf og salat kom der dog et par skiver tomat. Se, nu bliver det næsten sundt. Ja, det skulle da lige være indtil bøffen kom på. Jeg udbad mig en tyk hakkedreng med en halvhøj fedtprocent, for at sikre der også var lidt smag i den.
Nu hvor vi var mentalt i Italien, så skulle der selvfølgeligt tomatsauce på – Og nok af den. Den skulle helst sejle lige som den originale danske version. Slutteligt revet parmesan og friteret fennikel. Sidstnævnte skulle gøre det ud for det knas, som man normalt får i form af de ristede løg. På med bollen og enjoy!
Barnlig som jeg er, så glæder jeg mig rigtigt meget til at stå en kopi af bogen. Og lur mig om I ikke kommer til at høre meget mere om den, når den tid er.
Hvis du fik helt frie burgerhænder, hvis ville du så smække i den?
Jeg glæder mig allerede til den burgerbog udkommer – både din, Ditte’s og Jane’s burger ser jo så ufatteligt lækre ud. Og jeg ELSKER burgere…… Italiensk bøfsandwich lyder så godt.
hvis jeg skulle bidrage til bogen ville jeg lave en “Aussie-burger”, med god oksekødsbøf, de klassiske ingredienser, men så med både rødbede og et smilende spejlæg!
Tillykke med dét bidrag, alting har jo sin begyndelse, ikk`? 😉
Jeg ville lave en vegetarburger med en bøf af svampe, røre en bad-ass tomat relish sammen, og toppe med dén samt hjemmelavede løgringe!
Uhh … får sådan en burger craving …