I mandags åbnede Uformel – Formel B’s søster restaurant, som efter eget udsagn skal være UFORMEL. Det skal være et sted hvor du kan titte ind fra gaden og nyde et par gode retter til en fornuftig pris. Alle retter koster 100 kroner, så det er på ingen måde noget som ruinerer dig.
Torsdag fik jeg sådan en brændende lyst til at tage ud og spise. På vej hjem fra arbejde fik jeg da også overtalt konen ganske hurtigt til at det var en god idé. Egentlig kom var planen et smut på Geist, men bare 3 minutter senere kom jeg til at tænke på at Uformel var åbnet, så det skulle vi da prøve. Hun var klar. Og sådan blev det.
Jeg er ikke et særligt beslutsomt menneske, og jeg blev da endnu mere udfordret da vi så menuen. 15 retter. Og jeg havde lyst til hver og en af dem. Det var næsten umuligt at vælge. Så jeg lod dem vælge for mig. Jeg tog deres uformelle menu, som var 4 retter med tilhørende vine, vand, petit four og kaffe for bare 750 kroner. Vi skulle jo feste, så der blev toppet op med østers og champagne. Et rigtigt fornuftigt valg – Det var jo trods alt torsdag. Karen havde ikke så meget lyst til vin, så udover champagnen og østers, så hoppede hun på rabarber most og lidt blandede retter fra kortet. Så vi nåede også et godt stykke igennem kortet, da vi nåede at se 9 ud af 15 serveringer.
På årets første rigtigt varme dag, så kunne det have været et godt valg at sætte sig udenfor for at spise, men vi valgte at indtage maden indenfor. Det var lidt varmt, men til gengæld fik vi – nok mest mig – mulighed for at kigge lige ind i køkkenet. Så hellere døje med varmen.
Vi startede med champagnen. Hvilket jeg må sige måske var aftenens svageste punkt. Jeg husker ikke præcist hvilken det var, men den var meget diskret i udtrykket. Nærmest for diskret, i hvert fald til vores smagsløg. Det glas som blev serveret var også meget lille i forhold til hvad man normalt får. Det blev der så til gengæld kompenseret for til de resterende retter, hvor vinen var god og rigelig.
Vi startede ud med tre østers. Tre lækre versioner, alle rå. 1 med gaspacho, 1 med saltet agurk og 1 med syltet grøn tomat. Alle tre enestående og lod østers smage af østers, samtidig med de også bidragede til noget med noget i smagen.
Karens første ret var en kammusling med sortfodsskinke. Den var toppet med lidt fuglegræs og grønne asparges. Hun virkede noget så tilfreds.
Som del af menuen fik jeg en cerviche på slethvar med en mayo, syltede grønne tomater og grillede grønne asparges. En virkeligt fin ret at starte ud med. Lige præcist sådan at jeg godt kan lide min fisk.
Karens ret var lidt et diskret skuestykke. En lun æggeblomme med syltede jordskokker og en luftig hummer bisque.
Jeg gik til en forandring i retning af tataren. Det plejer jo at være Karens førstevalg, så jeg hopper på noget andet. En dejlig grov tatar af okseinderlår. En tørret tomat og smørstegte brødcroutoner. Det er sådan her jeg foretrækker den. Ville ønske at den havde været dobbelt så stor. Jeg fik serveret en sherry til min tatar. Noget man jo normalt ikke lige springer ud i, men det er rart at blive rusket lidt op i, for det virkede godt. Den skulle lige stå en smule i glasset før den rigtigt kom til sin ret.
Karen fik nu en ret som jeg var bare en anelse jaloux på. Rådyr med ærter og chips. De søde ærter op imod det kraftigere vildt.
Men når alt kommer til alt, så havde jeg ikke rigtigt noget at brokke mig over. Jeg skulle nemlig have gris på gaflen. Igen ganske ganske enkelt. Et af de gode stykker på grisen, som smager af noget. Jeg forstår ikke hvorfor folk kan overveje at sætte tænderne i en mørbrad. Stegt rosa, så der også er lidt saft tilbage. Men luftig kartoffelsifon (vil jeg tro), syltet grønt jordbær og kål. MUMS.
Vi havde aftalt at bytte desserter. Så Karen fik min dessert fra menuen. Rabarber kompot. Noget havregrynscrumble og en skovmærke is. Skovmærke er gået hen og blevet en af dette års favorit urter. Jeg har selv gået og lusket med næsten samme sammensætning og det virker bare skide godt. Også lidt trist, for jeg har planlagt at lave næsten samme dessert i aften – Ud fra at jeg selv fandt på den for et par uger siden. Jeg har instagram som bevis på at jeg ikke bare kopierer, selvom det godtnok var en inspirerende aften.
Min dessert var så tilgengæld ikke noget jeg har prøvet før, men ville ønske at jeg havde. Rå abrikoser med en is på valle (mener jeg) og en lakrids ganache. Virkeligt lækkert og en god afslutning. Både fyldig men også med tilpas syre.
Afslutningsvist petit four – En karamel med hasselnødder og en financier. Mere havde man ikke rigtigt behov for. Sort kaffe lige til at stramme op. Her måske en lille anke. Når man er vant til at drikke af Royal Copenhagens termokopper eller kopper med hank, så er kruset altså utroligt varmt. Det er jo selvfølgeligt rart med en varm kop kaffe, men kruset var næsten for varmt at holde ved. Igen, en meget lille ting.
Sådan lige afslutningsvis. Hold nu op det var en god aften. Maden var god, som det jo nok også kun kan forventes, når man tænker på hvem der står bag. Vinen lækker. Men servicen var næsten bedre. Den var uformel (get it) men stadig vedkommende. Jeg bliver altså så træt når der bare er folk ansatte til at sætte tallerkner på bordet. Ikke her. Måske beskriver nedenstående billede det allerbedst.
Når man tænker på, at restauranten kun havde været åben tre dage før vi kom der, så må man godt nok tage hatten af for dem. Man hører mange gange om at folk lige skal finde på plads og der sker små svipsere i starten. Ikke her. Planen var vist også, at de først skulle være åbnet i juni, men når man nu var klar, hvorfor så vente.
Jeg går nu bare og venter på en lejlighed til at vi kan tage derind og smage de sidste 6 retter, som vi ikke fik med. Og jeg glæder mig. Herfra en kæmpe anbefaling.
Studiestræde 69
1609 København V
Tlf: 70 999 111
