Jeg fik aldrig rigtigt rundet mine opslag af omkring min italienske middag sidste lørdag. Så for overblikkets skyld, kommer her en lille opsummering på vores kalas.
Forret: Ærteblinis med hummerhaler og chorizo
Mellemret: Polenta med bladbeder i fløde
Kødretten (Som vil blive beskrevet nedenfor): Oksefilet med salsa og to salater.
Ost: Blå stilton, Primadonna og en rødkit. Lidt sødt i form at tomat chutney fra Meyers og Stikkelsbærmarmelade med vanilie og basilikum.
Dessert: Panna Cotta.
Kød
Jeg havde været særdeles heldig, fordi Irma havde haft oksefilet på tilbud til 100kr kiloet. Vi var 5 mennesker så jeg købte et stykke som var 1100g. Det passede fint, da vi havde fået en smule mad før dette. Jeg plejer at beregne 3
00g kød pr. mand, men det er også fordi jeg altid er bange for at folk skal gå sultne i seng – Det sker godtnok aldrig.
Hvis jeg vil have rødt oksekød, så sørge jeg altid for at tage kødet ud i god tid. Jeg vil gerne have at det skal opnå stuetemperatur inden det skal i ovnen. Situationen er den at når oksekød når over 62 grader, så bliver det gråt. Derfor ved at få det til at opnå højere temperatur inden det steges, skal det have mindre tid inden kernen bliver varm og det yderste kød bliver ikke varmet så meget op at det bliver gråt.
Kanten blev ridset og smurt med rigeligt salt og peber.
Jeg satte stegen i ovnen ved 250 grader for at brune den af – i cirka 10 minutter, herefter blev den sat ned på 120 grader og stegen stod derinde til den var 55 grader i kernen. Det tog cirka en time. Tiden kan løbe fra dig, så det er derfor at du har et stegetermometer. Jeg lod den hvile med et klæde i cirka 20 minutter før den blev skåret i tynde skiver. Jeg var heldig – Mit stegetermometer er til tider utilregneligt – så kødet blev perfekt „medium rare‟.
Til kødet lavede jeg samme salsa, som jeg havde lavet til min chili con carne – det tager to minutter at lave med en Bamix og giver et frisk „pift‟. Jeg havde dog brugt lidt mindre tomat end sidste gang.
Salater:
Jeg lavede to salater til. Den ene var blot spæde salatblade med den gode olivenolie, salt, peber, balsamico og citronsaft.
Den anden var en fennikel salat med oliven. Næsten lige så enkelt som den anden. Vi havde været på bondens marked i kødbyen, hvor nogle særdeles tiltalende fennikel lå og talte til mig. De var med top, så denne blev også inkluderet i salat.
Før gæsterne kom havde jeg kørt fenniklen på min mandolin, papirstyndt, snittet toppen fint og vendt mine sorte oliven i. Det er ret vigtigt at skære fenniklen tyndt, da man ikke har lyst til at gnave i sådan en knold. Jeg havde valgt oliven uden sten, da det kan være lidt irriterende at pludseligt støde på sådan en sjover.
Da vi skulle spise fik den blot en tur med rigeligt olie og citronsaft, salt og peber og så på bordet. Der var en ren skål da vi var færdige. Jeg tager det som et godt tegn. Den fennikel jeg havde købt var nemlig ret stor.
Overordnet var middagen vist en succes, gæsterne havde haft vin med. De var blevet guidet i hvilken retning de skulle vælge, og det passede perfekt til.
Prisen for dette kalas var lige omkring 500 kroner, hvilket må siges var meget fornuftigt. Der er altså en idé med at lave maden selv. Prisen kunne selvfølgeligt holdes nede ved at jeg var heldig med at finde billigt kød.
