Æblemazarin.

Jeg kan godt lide enkle kager. Jeg kan godt lide kager som ikke er smadret til i alt muligt underligt frosting og underlige farver. Jeg kan godt lide denne æblemazarin.

Inspirationen kom fra Anne au Chocolat – Kage extraordinaire. Dog blev nektarinerne udskiftet med æbler og jeg erstattede lidt sukker med brun farin, for at give den lidt mere karamelagtige brune smag. (PS, kan I godt lide kager og chokolade, så brug 3 minutter på Anne’s blog og i ryster af sukkerchok)

Kagen blev nydt sammen med en smule skyr fraiche som var rørt med lidt sukker og vanilje.

Billederne blev desværre blot lidt hurtige, da jeg havde gang i en del projekter i køkkenet på en gang.

Hvad skal du bruge?

250g marcipan – revet.

100g brun farin

150g sukker

250g smør (gerne stuetemperatur)

3æg

60g mel

2 æbler

Den revne marcipan æltes sammen med sukker og den brune farin. Herefter tilsættes smøret, som gerne skulle være blødt, hvilket så moses ind i massen. Jeg brugte klør 5, hvilket jeg synes var det klart nemmeste. I med æggene og rør til sidst melet i.

Jeg smurte en kageform med en diameter i omegnen af 30 cm. Jeg burde muligvis have brugt bagepapir i bunden, da den var lidt genstridig i forhold til at forlade formen senere.

Æblerne blev skivet og lagt i dejen. Drys med en smule sukker på toppen.

Kagen blev bagt cirka 30 minutter i en 200g varm ovn. Har du varmluft, som 95% af befolkningen, så skru et hak ned til 175ish grader.

Jeg har prøvet at lave samme mazarin med hindbær og brombær – Det virkede også ganske fortrinneligt.

Æblemazarin.

Æblemazarin.

Join the Conversation

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Close
Your custom text © Copyright 2024. All rights reserved.
Close