Æblesmør

Jeg havde egentligt regnet med at jeg var færdig med at “konservere” for i år, men i og med at vi havde opbygget en ordentlig stak æbler, som vi ikke kunne komme igennem og jeg så endda fik købt flere til, så måtte der gøres et eller andet.

Æblesmør er en amerikansk måde at konservere æblerne på, læs eventuelt mere om den på Wikipedia. Det specielle ved æblesmør fremfor en marmelade er at æblerne simrer i rigtigt lang tid, så den naturlige sukker i æblet begynder at karamellisere og det får en mørk brun farve. På grund af denne karamellisering, kan dette smør også holde sig langt længere tid en marmelade.

Jeg har set flere variationer på forskellige blogs, hvor der tilsættes væsentligt flere krydderier, blandt andet kardemomme, stjerneanis, nelliker og allehånde. Se blandt andet Klidmosters version her, Timm Vladimir’s her og piskerisets her. Ja, der er jeg nok lidt mere konservativ. Også da jeg ikke har mange erfaringer med æblesmør og brugen af dette, så vil jeg gemme udskejelserne med krydderier til næste gang.

Hvad skal du bruge?

• 1,8kg Æbler
• 4dl Vand
• Rørsukker og/eller/måske brunfarin (200g pr 500g færdigt æblemos, jf Klidmoster.)
• 1 vaniliestang
• 1 kanelstang

Del æblerne i både. Det er hverken nødvendigt at fjerne skræl eller kernehus. Fyld det i en gryde sammen med vandet. Kog æblerne helt møre.

Det tager et sted mellem 35 og 50 minutter at få dem kogt helt i smadder. Når de er kogt til atomer skal de køres igennem en finmasket si. For din skyld, så brug en øse til at køre dem igennem sien, det er klart det nemmeste.

Den færdige mos skal tilbage i gryden. Herefter tilsætter du krydderier efter ønske. Jeg brugte kun en kanelstang og en vaniliestang. Jeg fik cirka 1,5kg tyndt mos – tyndt på grund af mængden af vand. Derfor tilsatte jeg 600g sukker – heraf var 200g brun farin, da jeg godt kan lide den lidt krydrede karamel smag det giver.

Kog æblemosen op. Når den er ramt kogepunktet sætter du blusset på  putre-varme. Tak for udtrykket Adam og James Price. Her skal det stå et par timer til den er godt reduceret og er blevet mere “gennemsigtig”.

Fyld den på skoldede, atamonskyllede glas. Som I kan se, så er der ikke mange sylteglas tilbage i samlingen. Nu må jeg vist hellere holde lidt igen.