Kender du ikke det, at de bedste fester eller byture er de spontane? Dem der lige starter med to kolde fra kassen og så ender det med en trappestige og to hulapiger 36 timer senere. Hvorimod den stort planlagte nytårsfest nogle gange falder lidt til jorden, fordi man havde nået at gøre sig for mange forhåbninger og lige som gik og ventede på denne dag. Ja, denne middag med en god kammerat skete egentlig bare. Vi aftalte at mødes på Kgs. Nytorv og så bare finde på et eller andet at spise. Vi var egentlig på vej i Nyhavn, hvorfor ved jeg ikke, da vi passerer Geist. “Skal vi?” – “Ja”. Og sådan blev det. Og jeg skal da egentlig også indrømme at jeg er utroligt glad for, at det lige var det vi gjorde. Det var en fantastisk aften.
Jeg må lidt på forhånd undskylde billedkvaliteten. Som sagt, så var det ingenlunde planlagt at vi faktisk skulle spise med kniv og gaffel, så jeg havde ikke taget mit spejlreflekskamera med. Og for det ikke skal være løgn, så var der 4 procent strøm tilbage på min iphone, da vi gik ind i restauranten. Så der blev ikke taget mange ekstra billeder – bare for at sikre kvaliteten. Jeg påtænker på det kraftigste, at komme tilbage for at tage bedre billeder – Og så smage resten af menukortet.
Vi blev placeret i spisebaren, som egentligt passede mig helt perfekt. Både at kunne sidde og glo ind i køkkenet er jo en ting, men også den lidt mere afslappede atmosfære der var når man sidder side om side. Skulle man flere afsted, så tror jeg dog et almindeligt bord ville være at foretrække. Da vi kom var der ikke mange mennesker derinde, men det begyndte stille og roligt at komme flere folk trissende. Selvom der var flere mennesker i det åbne lokale, så kunne man alligevel godt føle at man kunne sidde og tale privat uden sidemanden sad og fulgte med.
Nu til maden.
Vi startede med et glas bobler. Og som de to voksne mænd vi var, så kunne vi selvfølgeligt godt klare den lyserøde version. Den var fra Tyskland, smagte godt og mere skulle jeg egentligt ikke kloge mig i det.
En ting var ret sikkert. Hvis man spiser på Bo Bech’s restaurant, så skal man også have hans avocado med mandelolie og kaviar. Så det fik jeg hurtigt lokket min kammerat til også at bestille. Jeg håber jeg en dag har tålmodigheden til at skære så mange stykker avocado så pænt ud. Jeg synes lidt den taler for sig selv. Jeg blev hverken skuffet eller overrasket. Jeg vil sige at det først var ved de efterfølgende retter at jeg helt mistede pusten (på den gode måde). Vi er to snaksaglige gutter der var afsted, og selv om de færreste som kender os vil tro på det, så blev der i perioder helt stille. Mundlamme.
Den første forret gav lidt sig selv. Men nu kom vi til kort. To forholdsvist beslutsomme unge mænd blev pludseligt transformeret til to tøser, på vej til deres først halbal, som ikke ville have det samme, men gerne ville prøve lidt af hvert. Get it? Man skulle jo ikke have to retter fra havet. Så vi kom frem til at de næste forretter skulle være rå. En skulle have jomfruhummer tatar og den anden den rå bøf med stenbiderrogn. Og den der så fik jomfruhummeren kunne ikke få hummer til hovedret. Ja, vi gik diplomatisk til værks.
Jeg trak så jomfruhummer tataren. Og jeg må indrømme, at hvad jeg end jeg var endt med, så ville jeg have været tilfreds.
Ganske enkelt. Tatar af jomfruhummer, yoghurt og hibiscus. Jeg elsker det vilde udtryk retten havde. Dejligt at kunne smage hummeren uden at alle mulige andre elementer tog fokus. I stedet blev det fint akkompagneret at de andre elementer.
Min kammerat endte så op med den “Rå oksekød, stenbiderrogn og chili”. Helt enkelt, helt rent. Det kræver nosser at servere så enkel en ret. Så skal det være i orden for ikke at falde til jorden. Det var i orden. Der blev efterfølgende sendt mange kærlige tanker til køkkenet for denne ret.
Da jeg havde fået hummer til forret, skulle jeg så vælge en hovedret fra “jorden”. Det blev grisen, selvom jeg både havde skelet til lammehjerterne og bøffen. Jeg har en nyfunden kærlighed i form af artiskokker. Så det var dem der gjorde udfaldet. At de så var paret med smørmør gris og trøffel gjorde bestemt ikke noget. Tallerknen blev slikket for trøffel, som man kan ane i bunden på billed 2. Virkelig velsmag. Jeg fik en Syrah i glasset, som passede perfekt til. Ikke for tøset, ikke helt for overvældende. Perfekt.
Kammeraten min fik så lov til at tage hummeren til hovedret. En halv hummer sammen med tomat og piment d’espelette (en ikke så stærk chili fra baskerlandet). Jeg hørte ingen klager fra hans side. Han blev anbefalet en Riesling til maden, hvilket efter hans udsagn passede godt til.
Efter hovedretten trak han mod osten. Hvor jeg valgte desserten. Han fik tre forskellige oste med roe-sirup til. Der var nok af den – Og til mit held var han ikke så glad for blå-skimmel, så jeg kunne også nå at smage hans Stilton – Så grådig er jeg nemlig. Vi testede lidt med Stilton og den engelske lakrids der var ved min dessert. Med en smule fintrevet citronskal, så tror jeg næsten det kunne blive en nyklassiker. Det skal jeg i hvert fald prøve at lege lidt med herhjemme.
Jeg valgte så jordbærrene. De kom sammen med en kombination af sorte oliven og engelsk lakrids. Jeg havde sådan lidt svært ved at fange smagen af oliven for lakridsen. Men hold nu op det smagte godt. Her var tale om… Nej, jeg ved faktisk ikke rigtigt hvad jeg skal sige. Den havde bare det hele. Sødmen og en let syre fra jordbær og KAPOW’et fra lakridsen. Det var perfekt.
Det var for mig aftenens højdepunkt – af mange. Måske var det fordi jeg blev så overrasket, måske var det bare fordi det var godt. Und dig selv denne dessert, hvis du kommer forbi. Men tag den som den sidste ret, for hvis jeg havde fået noget sødt efterfølgende, ville jeg ikke kunne have smagt det.
Sådan overordnet for aftenen, så var det hele bare i orden. Før man tager på Geist, skal man ligesom forholde sig til hvad man vil. Hvor jeg synes mange går i retning af at klemme så mange forskellige elementer på en tallerken, så vælger Hr. Bo Bech at holde det helt simpelt. Den gode råvare. Enkelthed. Lækkerhed. Et eller andet sted var det rart, at man ikke skulle grave ned til essensen af retten igennem bunker af blomster og urter, som kun udvalgte kokke og naturvejledere kender.
Priserne var fornuftige og portionerne store nok til at man ikke må nøjes med to mundfulde velsmag. Selvfølgeligt mætter retten med avocado og kavier ikke en deling sultne soldater, men det ligger den heller ikke op til. Både jomfruhummeren og oksetatar/stenbidderrognen var væsentlig større end forventet.
Betjeningen var flink, kompetent og nærværende – Uden at være klistret. Der var et smil i øjet og man følte sig tilpas derinde. Lige som det skal være.
Ja, det var så vores aften på Geist, hvor jeg tror at de skrevne ord og billederne (på trods af den ringe kvalitet) taler for sig selv. Jeg glæder mig til at sætte mine fødder derinde igen.
GEIST
KONGENS NYTORV 8
DK – 1050 KØBENHAVN K
TLF. (+45) 3313 3713
