Arancini di riso – PERFEKT stop-spild-af-mad

Hvis man har fulgt med på bloggen, så har man kunne læse en smule om mit lille madspilds-projekt. Der skulle helst ikke smides noget ud. Efter vi havde fået Kanin i hvidvin og tomat i mandags var der også en smule rester. Jeg synes jeg er blevet ret god til ikke at få lavet for meget mad. Men af en eller anden grund var vi ikke så sultne den aften, så der var lidt i overskud. Både ris og kanin. Det gjorde faktisk ikke så meget, for jeg havde allerede en plan med det. Arancini. Jeg har tidligere lavet denne opskrift med en risotto rest. Der er jo næsten aldrig risotto rester, så jeg ville også give det et skud med mine letklistrede ris. Jeg tror det bliver svært at lave dem her med parboiled løse ris – ikke umuligt, men svært. Men med basmati og jasmin ris kunne det være muligt. Eventuelt kunne man med jasminris give denne italienske ret et østligt twist. Jeg tænker citrongræs, koriander og chili. Evetuelt paneret med kokosmel. Men det er jo noget du kan lege med, hvis du har lyst. Da risene ikke havde helt samme grødagtige konsistens, som en god risotto har, fik den lidt mere æg og ost end jeg ville give en risotto. Åh, det er så rart, og det virkede helt fint.

Har du ikke en smule kød, kan du i stedet komme et lille stykke mozzarella i – Eller lave dem helt uden noget som helst. Det virker også ganske fint.

Det overskydende tomatsauce og kaninkød blev varmet og vendt i en pasta til frokost dagen efter. Så jeg endte med at vende en halv kanin på 750 gram inklusiv skrog, 2dl ris, 1 gul peber og 400g tomat – plus diverse småting – til ikke mindre end 6 måltider. Se, det behøver virkeligt ikke at være dyrt at få god mad. Vær lidt kreativ med din madlavning og ikke mindst dine rester – Så kommer du altså rigtigt langt.

Hvad skal du bruge? Arancini til to.

350g kogte ris

2 æg (+1 til panering)

50g revet parmesan

2 spiseskefulde rasp (+ rasp til panering)

2 spiseskefulde hakkede friske krydderurter (Jeg brugte lidt timian, oregano og persille)

Salt og Peber

4dl olie til stegning.

Evt fyld: Her kanin kød – Ellers en rest oksekød, kylling eller mozzarella.

Hvis du er så heldig at have kødrester og disse er på et skrog, så pil først kødet af. Skær større stykker i mindre tern, så det er til at arbejde med.

Bland ris med æg, parmesan, rasp, krydderurter, salt og peber. Det er ret meget lige ud af landevejen. Det skal have en konsistens, så det er til at arbejde med. Lidt som en tør frikadellefars. Jeg ved ikke om det giver mening for jer, men det gør den i hvert fald for mig. Lad den gerne stå og sætte sig i en halv time, hvis du har tid til det.

Form nu en fin bolle af ris-dejen. Det skal have størrelse af en godt fyldt spiseske. Igen, det er klart nemmest at gøre med fingrene. Og endnu nemmere hvis de er fugtige. Pres bollen godt sammen og lav en god fordybning i den, hvor du kan komme fyldet i. Luk dette fyld inde og knug den godt sammen. Og hov, se, det var den første hånd-sie på bloggen. Håndselfie?

Dyp kuglen i sammen pisket æg, for så bagefter at give den en tur i rasp. Hold lidt igen med at hælde rasp op, så du ikke spilder for meget af dine tørre brødkrummer. Jeg erfarede, at det var nemmest at lave dette som samlebåndsarbejde. Altså tage en station af gangen. Først forme alle kuglerne og så bagefter panere dem. Det andet er lidt bøvlet.

Varm olien op til 170-180 grader. Jeg brugte en kasserolle og stegte to af gangen. De skal egentlig bare varmes igennem og tage farve. Det tager 3-4 minutter (mener jeg). Men du kan nemt se når de er færdige. Når de er det, så skal de lige dryppe af på et stykke køkkenrulle. 

Server med en smule af tomatsaucen fra kaninen. Og eventuelt en lille grøn salat, hvis du er til sådan noget.

Velbekomme – Og god weekend.