På vej hjem fra arbejdet, kunne jeg glo ned i en afsindig kedelig kødkøler. Faktisk så kedelig at jeg blev tvunget ud i en gang vegetarisk pasta. – Det havde man ikke lige set komme, vel?
Jeg havde noget tid luret på at lave en gang cannelloni med ricotta og spinat – Det skulle så blive idag. Jeg købte en gang spæd spinat (en pose med 250g), samme mængde ricotta, ost til toppen og nogle friske lasagne plader. Det var den oprindelige plan, men jeg endte med at supplere op med en del flere rester hjemmefra – Så den tog lidt en drejning. Til dem som ikke ved hvad cannelloni er, så er det blot “pastarør”, man fylder med det indhold man lige skulle lyste. Ricotta og spinatversionen er den jeg har set oftest. Min var med en meget enkelt tomatsauce under og over og rigeligt ost på toppen. Jeg endte med at få lavet det dobbelte fyld i forhold til hvad jeg havde brug for – Mere om det senere.
Efter at have taget gud ved hvormange billeder af fremgangsmåden og så videre, så fandt jeg ud af at jeg ikke have mit SD kort i kameraet. Så dette bliver mere tekst end billede.
Fyld:
- 500g spædespinatblade
- 250g Ricotta
- 150g Blå Castello. (eller lignende mug – ost)
- 100g champignon, fint snittet.
- 1 dl friske ærter.
- 1 løg
- Skallen af 1 øko-citron
- Salt, Peber, revet muskatnød
Jeg startede med at blanchere spinaten i lidt hvidvin. Dette var udelukkende fordi jeg havde en rest til at stå. Den var selvfølgeligt rengjort og skyllet først. Den var stadig lidt våd efter skyldningen, så dette væde ville sikkert have været nok til at få den til at falde sammen. Da den var helt faldet sammen, røg den over i et dørslag.
På samme pande stegte jeg efter et strimlet løg, herefter også champignon i tynde skiver og til sidst kom de friske ærter i.
Da det hele var tilberedt, sørgede jeg for at så meget af væden som muligt var fjernet fra spinaten. Den skal lige krammes en tur. Så skal det hele blot samles i en skål og blandet. Brug fingrene, det er så meget nemmere. Sørg for at tilsætte rigeligt friskkværnet peber, salt og friskrevet muskatnød. Muskatnød og spinat er de bedste venner i verden. Citronskallen gav prikken over i’et.
Tomatsauce
Tomatsaucen var helt enkelt og blev lavet sideløbende med jeg ordnede grøntsagerne til fyldet.
Hvad skal du bruge
- 1 løg
- 2 fed hvidløg
- 1 mild chili uden kerner.
- 4 friske tomater
- 1 dåse hakkede tomater.
- 1 lille dåse tomat pure.
- Timian, salt, sukker og peber.
- 1,5 dl hvidvin.
Det strimlede løg, hvidløget og chilien kom på panden i en god gang olie. Da løgene var klare stegte jeg pureen af, herefter tilsatte resten af tomaterne, både fra dåse og de friske, vinen og krydderierne. Jeg lod det simre i cirka et kvarter, mens jeg rullede mine cannelloni.
Making it all look good.
Jeg skar mine lasagne plader i stykker af cirka 10 cm bredde. På dem lagde jeg en god stribe af fyldet. Da jeg havde rullet dem, var de cirka 3 centimeter i diameter. Og jeg lavede 10 i alt.
De kom i et fad, hvor jeg allerede i bunden havde smurt et meget tyndt lag tomatsauce. De skulle ligge på ræd og række. Da de alle var i, kom den resterende tomatsauce i. Det fik et godt lag ost – Jeg havde en gouda og rev ovenpå også noget parmesan – Det hører sig jo ligesom til.
I ovnen på 200 grader i cirka 20 minutter. Hvis du bruger de tørre cannelloni, så skal det have cirka 40 minutter..
Jeg brugte kun cirka 60% af fyldet, så jeg fyldte resten af fyldet over i en sprøjtepose. (Har du ikke sådan en, så kan du også sagten sprøjte det ud af en almindelig frysepose med et manglende hjørne.) Og sprøjtede det ud i nogle tørre rør jeg havde til at ligge. En sprøjtepose kan helt klart anbefales til dette, da det ellers er noget værre makværk. De røg i fryseren, så de snildt kunne dække sulten til en frokost for to.
Uden de cirka 20 minutters bagetid, så tog dette kun 30 minutter. OG her er mad til 4 mennesker for under en hund.
