Chokolade i Brügge!

I sidste weekend var jeg så heldig at blive inviteret til Brügge sammen med andre bloggere, her blandt andet det altid gode selskab, Mikkel. Til trods for den nedenfor utroligt sympatiske reaktion på jeg tog paparazzi billeder af ham, så er han faktisk utroligt flink. Vi har jo også været afsted før til Vestjylland. Med fra Danmark havde vi også Pernille, som var med til at nedbryde en del fordomme om fashionbloggers – Der er jo faktisk både flinke og fornuftige typer, som gør sig med den genre. (Indsæt selv en smiley med en abe som holder sig for øjnene).

Vi var inviteret af VisitFlandern og havde et tætpakket program. Den nok primære grund var at besøge KookEet Eventet (som I kommer til at høre mere om senere). Men når man nu er i Belgien, så ville det jo være helt underligt ikke at gå på oplevelse i deres chokolade slaraffenland. I Brügge som huser cirka 110.000 indbyggere har de ikke mindre end 54 chokolade butikker (+-1). Ja, de tager deres chokolade alvorligt i Belgien. Faktisk kunne manden som guidede os rundt i chokolademuseet berette at der kun fandtes to slags chokolader. Den belgiske og alle de andre. Det udsagn får han nu lov til selv at stå inde for. Men en anden ting han kunne kaste lys over, da vi gik ham lidt på klingen omkring hvorfor belgisk chokolade var så godt, var at i Belgien var der lovgivet for hvornår man kunne kalde sin chokolade for belgisk. Her var der nemlig lovkrav om, at der ikke måtte bruges andet fedtstof end kakaosmør i fremstillingen. Mange andre steder bruger man blandt andet forskellige olier i fremstillingen, som er væsentligt billigere end kakaosmøret. Så nu ved I i hvert fald det.

Nedenfor har jeg samlet et par steder, som jeg synes klart er et besøg værd, hvis du skulle komme til Brügge og er chokoladeglad.

Chokolade i Brügge!Chokolade i Brügge!

Chokolademuseet: Choco-story

Selvfølgeligt skal Brügge have et chokolademuseum, det kan jo nærmest ikke være anderledes. Vi var så heldige at få en gennemgang af hvordan man lavede chokolade og ikke mindst, så fik vi også lov til at lave vores egne fyldte chokolader i en lille workshop, som vist var arrangeret for vores skyld. Men der er også et værksted, hvor der flere gange dagligt bliver holdt disse introduktioner. Dog tør jeg ikke sige noget om, i hvilken grad man selv kan få fingrene i den brune chokoladebrønd.

En ting man lige skal have i baghovedet når man besøger de forskellige museer er, at det ofte er privatpersoner eller virksomheder som står bag. Vi havde glædet os rigtigt meget til at besøge Pommes Frites museet. Tænk, et helt museum kun med ting fra ønskebrønden, men vi blev lidt frarådet det af lokale, som vist mest syntes at det var et alt for turistet gimmick. Chokolademuseet har Belcolade i ryggen, hvilket måske heller ikke gør dem helt upartiske, men hey, vi fik chokolade. Museet er at finde helt i centrum af Brügge, så har du tilfældigvis en halv time, så brug den her.

Choco-Story
Wijnzakstraat 2 (Sint-Jansplein)
8000 Bruges
Tel + Fax: 050/61.22.37
Email: info@choco-story.be

Chokolade i Brügge!Chokolade i Brügge!Chokolade i Brügge!Den klassiske chokolade butik: Sukerbuyc

Da vi spurgte vores guider, hvor man skulle tage hen som turist for at finde den bedste klassiske belgiske chokolade, var svaret entydigt: SUKERBUYC. Så den anbefaling tør jeg også godt give videre. Vi var nemlig også forbi for at købe nogle chokolader og de var lige så gode som lovede. Sukerbuyc er samtidig også den ældste chokoladebutik i Brügge. Når man går i en middelalderby, så kan man sagtens gå og forestille sig at alting bare er tudsegammelt, men det skulle så vise sig at den ældste chokoladebutik kun var fra 1977. Det hang vist også sammen med at de på et tidspunkt havde huseret udenfor byen i en periode.

Hos Sukerbuyc får du alle de klassiske chokolader. De var også gået all in og valgt at lave små æsker af chokolade, som var lavet af chokolade. Det hele var spiseligt. Turde ikke købe en med hjem, da jeg ikke troede at den ville holde til turen i flyet. Af fyldte chokolader kan det også anbefales at prøve en med Speculoos praliné. Speculoos er egentlig en krydret småkage, som smager hen af bastogne-kiks. Det er mega godt. Tag også et glas speculoos spread med hjem til dit brød. Utroligt godt i pandekager også. Noget vi har eksperimenteret med herhjemme. I Brügge er de forskellige chocolatiers gået sammen og lavet et laug. Noget af det første som de lavede sammen var en chokolade, som skulle være helt egnsspecific. Resultatet blev en fyldt chokolade med form som en svane, som er et af byens vartegn og fyldet består af en Gruut praliné. Gruut er blandingen af krydderier, som man brugte til at smagsgive øllet i gamle dage. Her var der blandt andet nelliker og en masse krydderier, som jeg ikke lige kan huske. Find din egen favorit, der er i hvert fald nok at vælge imellem hos Sukerbuyc.

Sukerbuyc
Katelijnestraat 5
Brügge 8000

Chokolade i Brügge!Chokolade i Brügge!Chokolade i Brügge!

Den vilde chokoladebutik: The Chocolate Line

Hvor Sukerbuyc er helt klassisk, så er Dominique Persoone det vilde barn i klassen. Eller nu er han som sådan ikke vild og voldelig, men han gør det bare anderledes og godt. Med en baggrund som kok tog han til Frankrig for at lære hvordan man lavede en ordentlig croissant. Det lærte han hurtigt, men så faldt han over chokoladen og så var han hooked. Hans baggrund har også åbnet op for at han tør prøve nogle lidt nyskabende variationer af den fyldte chokolade. Hvad siger du foreksempel til en fyldt chokolade med soya og sesam praliné. Med bacon. Eller wasabi. Med karry og safran? Hvor vildt det end kan lyde, så er hans chokolade fantastisk. Jeg vil nok skyde på at soya og sesam stykket er noget af det bedste fyldte chokolade jeg har fået. Han laver dog også mere almindelige typer fyld.

Han er ikke hr. hvemsomhelst, hans lille butik fik hurtigt vokseværk og meget af chokoladen bliver sendt ud af landet til luksus steder i asien og Dubai. Skulle du ende på en trestjernet michelin-restaurant i Belgien, så fører alle disse hans chokolader. Det nyeste tiltag er at han har fået bier på taget af chokoladefabrikken for at at kunne bruge bivoksen til chokoladeproduktionen. Af andre spændende ting og sager fra hans hånd har han lavet blandt andet en chokoladelæbestift, så man får smagen af chokolade når man spiser med den på. Og et apperat til at sniffe chokolade på samme måde som man sniffer euforiserende stopper. Det bliver vel faktisk skudt op i næsten på dig. Den sad jeg lige over på.

The Chocolate Line
Simon Stevinplein 19
8000 Brugge

Chokolade i Brügge!Chokolade i Brügge!Chokolade i Brügge!I Brügge kan du mæske dig i chokolade. Ingen tvivl om det. Kvaliteten er høj. Så er du afficionado, så er det helt sikkert værd at gå på opdagelse i de mange små gader. Chokoladen kommer i alle mulige former og smage. Dog fik vi det tip, at man skulle helst undgå de steder, som udstiller for mange chokolader formet som enten bryster eller andre kønsorganer. For ja, det finder der sgu, men det var mest et middel til at tiltrække turisterne. Og I vil jo helst ikke ramme i turistfælder, vil I?

 

Join the Conversation

  1. Just hjemkommet fra Berlin, hvor vi var på Rittersport-museet, hvor man -hurra!- kunne lave sin egen Rittersport. Nok knap så god kvalitet som den belgiske…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Close
Your custom text © Copyright 2024. All rights reserved.
Close