Clafoutis – med figen og nød.

Ja, egentligt så er dette lidt af et gadekryds. Helt originalt er en clafoutis en fransk tærte med kirsebær. Jeg har virkeligt svært ved at holde mig til en opskrift, så det er vel egentlig kun dejen som er “original”. Jeg tog udgangspunkt i de kære Price Brødres opskrift og gav dem en gang af frugten som var i sæson og lidt Thomas.

Reelt set er dejen blot en pandekagedej, som bliver bagt af to omgange.

Jeg valgte at brugte figner, da det er i sæson i øjeblikket. Lige omkring det sidste 🙂 Kagen blev bagt i 28cm springform.

Bare for god ordens skyld, hvis du vælger at bruge en springform, så sørg for at der er bagepapir i bunden og op siderne, da dejen er tynd. Jeg måtte erfare at dette var en god idé, da jeg måtte skrabe bunden af min ovn ren 🙂

I bund og grund kan du bruge de frugter du har ved hånden, så den nedenstående er “grunddejen”.

 

Hvad skal du bruge?

Grunddej

  • 4 æg
  • 5dl mælk
  • 150g mel
  • 100g sukker
  • En knivspids salt
  • 1 teskefuld bagepulver.

Derudover

  • 6 figner
  • 1 håndfuld valnødder
  • 50g brunfarin
  • 2 teskefulde kanel
  • Flormelis til at strø over kagen før servering.

Sæt ovnen på 180 grader. Rør dejen af de ovenstående elementer, hæld halvdelen i en smurt form. Bag den i cirka 10 minutter.

Herefter tilføjer du kanel og hakkede nødder i den sidste halvdel. Hæld den i formen og fordel fignerne i den. (Hov, de er forresten skæret i skiver i mellemtiden). Drys med den brune farin udover. Ind i ovnen og bage færdig. Den skal have i omegnen af 30 minutter.

Clafoutis - med figen og nød.

Lad den køle en smule før servering. Strø med flormelis lige før. Server eventuelt med en god klat creme fraiche – Det gjorde vi.

Clafoutis - med figen og nød.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Close
Your custom text © Copyright 2024. All rights reserved.
Close