Cointreau Fizz med hindbær

Jeg er så ufatteligt dårlig til at håndtere varme, at jeg bliver sådan totalt ugidelig og dvask. Så dvask at jeg ikke fik lagt den her opskrift op, da det var sådan rigtigt varmt. Det var nemlig tænkt som sådan en tørstslukker. Og nu hvor det ser ud til graderne falder lidt… Så kom den på. Men heldigvis kan du altså nyde den. Og der er jo heldigvis hindbær et par måneder endnu. Og skulle du ikke lige have hindbær på hånden, så kan du også sagtens lave den uden.

Jeg lavede for ikke så lang tid siden denne white lady cocktail, hvor jeg også brugte Cointreau i forbindelse med min lille Tour de France. Det skulle egentlig have været denne flotte flaske, som skulle have været med i indlægget. Men mit knapt-så-ungdommelige sløvsind gjorde, at jeg ikke nåede det. Så måtte jeg jo i køkkenet igen for at lave cocktails. Øv øv øv. Indholdet i flasken er den samme som normale Cointreau, nemlig appelsin likør. Men flasken er en hyldest til cocktailens gyldne ære i 1920erne, hvor mange af de klassiske cocktails blev opfundet.

Denne cocktail er sådan set lavet mest af alt som en tørstslukker, så man kan sagtens toppe op med godt med danskvand. Hvis man laver den uden hindbær, kan du også undlade at shake den. Det er egentlig mest for at få smag og farve ud i cocktailen. Du kan også lave hindbær sirup eller reduktion, som du kan bruge heri. Men altså, laver du bare to cocktails eller deromkring, så er det andet lige så nemt. Du vil sikkert godt kunne have mere end en cocktail i en shaker.

Det er lavet som en tørstslukker drink, som er enkel at gå til i forhold til råvarer, her i varmen. Hvilken drink skal være den næste som køler dig ned i varmen? Hvad er din favorit? Har overvejet en Paloma, men ved ikke lige hvordan jeg har det med tequila endnu.

Cointreau Fizz med hindbær

Thomas
Forb. tid 1 minute
Tilb. tid 2 minutter
Samlet tid 3 minutter
Antal 1 Cocktail

Ingredienser
  

  • 3 stk hindbær (plus et enkelt til at garnere med)
  • 1 cl sukkerlage (kan erstattes af en strøget tsk flormelis)
  • 4,5 cl cointreau
  • 2 cl limesaft
  • 10 cl danskvand

Sådan gør du
 

  • Kom hindbær og sukkerlage i en shaker og muddle det en smule.
  • Tilsæt cointreau, limesaft og isterninger i. Shake.
  • Double strain over i et højt glas med isterninger i. Top op med danskvand.
  • Garner med en limeskive og et hindbær.

Join the Conversation

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Close
Your custom text © Copyright 2024. All rights reserved.
Close