I weekenden var vi så ufatteligt heldige at min søster lagde vejen forbi Ørestad. Hun sagde godtnok hun gerne ville besøge os. Og jeg ved jo godt, at med os mente hun Alfred. Det er nu også helt ok. Da hun skulle hjem mandag aften, kunne jeg lige nå at lave en smule mad til hende. Ja, hun skulle med toget og der serverer de jo hverken vådt eller tørt, så hun skulle lige tankes op. Vi havde rundet Eataly tidligere på dagen, hvor der var købt ind til en ret enkel pasta pesto. Ja, både pasta og pesto. (Og lidt lardo, olivenolie, parmesan og pinjekerner). Så for at bringe lidt balance i regnskabet, ville jeg også lave en salat. Oprindeligt var den tiltænkt som en forretsting, hvor der skulle have været stenbiderrogn på toppen. Åh, det ville have været godt. Udfordringen var bare, at eneste sted jeg kunne opdrive sorogn kostede den 1100 kroner kiloet og så egentlig ikke særlig tiltalende ud. æv. Men så blev det salat i stedet.
Oven på salaten kan man se noget som måske mest minder om en halvsmeltet vaniljeis. Og det er det altså ikke, men en ost som hedder stracciatella. Den minder i smagen om både mozzarella og burrata, men konsistensen er meget blødere. Den kan være lidt svær at få fingrene i, jeg var heldig at finde den i Eataly, men er du ikke lige så heldig at bo i København og kan valfarte dertil, så bruger du en god bøffelmozzarella i stedet. Hvis du kan få den, så kan du også prøve en burrata. Det er en meget mere flødet mozzarella – Men ikke lige så flødet stracciatellaen. Og det er altså ret vigtigt at du investerer i den gode bøffelmozzarella i stedet for den til 5 kroner. Der er både forskel i smag og tekstur. Jeg synes de billige er lidt for faste og seje. De er suveræne til fx pizzaen, men skal du nyde den som her, så kræver det at du køber lidt bedre. Og alternativt så skær ned i mængden. Hellere lidt af noget godt end rigtigt meget skidt.
I Eataly har de nogle af de der specialiteter, som kan være svære at opdrive andre steder. Fx den radicchio. Jeg har også købt den andre steder, men de har den altid der. Den her er ikke så bitter som mange af de andre. Kan du skaffe den her, er det et plus, for den ser også godt ud. Men er det en anden variation, som du kan skaffe, så smag på den først. Er den meget bitter, så læg den i varmt (ikke kogende) vand i 10 minutter og så derefter over i isvand. Det kan tage det toppen af bitterheden. Er den bitter i et omfang, som er til at leve med, så brug lidt mindre. Du skal også tænke på, at den kan være ret overvældende alene, men når den først får selskab af ost, olie, peber og de søde rødbeder, så bliver det balanceret ud.
Det her er en „side‟ til 4 personer eller en god frokost for 2, hvis den får selskab af lidt godt brød.
Fyldig rødbedesalat.
Ingredienser
- 600 g rødbeder
- 1 dl balsamico
- 2 spsk honning
- 1 godt radicchio hoved
- 175 g stracciatella ost eller tilsvarende
- 50 g ristede pinjekerner
- 3 +5 kviste citrontimian
- olivenolie salt og peber
Sådan gør du
- Rødbederne koges møre med skallen på i letsaltet vand sammen med 5 kviste citrontimian. Når de er møre kommes de over i isvand, så de får et chok. Smut rødbederne på samme måde som du smutter mandler.
- Skær rødbederne i grove stykker.
- Kom rødbeder og balsamico op i en kasserolle og reducer til eddiken er kogt ind til cirka halvdelen. Kom honning på og krydder med salt og peber. Lad rødbederne virvle rundt, så de bliver fint glaserede. Sluk for varmen.
- Kom den plukkede og skyllede radicchio i bunden. Herpå rødbeder.
- Top med straciatella, som trækkes fra hinanden over de lune rødbeder. Så olivenolie, salt, peber, pinjekerner og citrontimian.
