Hvis man skal rangere de forskellige udskæringer på grisen – sådan helt subjektivt, egoistisk og ignorant – så ville mørbraden nok ende langt nede på listen. Dog over leveren, men under det meste. Ikke fordi den smager dårligt, men nok nærmere fordi den ikke smager af noget. Teksturen er blød og så er den mager. Sådan alt i alt betyder det jo at den er ret populær. For den skal ikke have længe og så er vi jo så tilpas smagsforskrækkede, at det helst ikke må smage af noget. Jeg så en blindtest for de neutralmarinade pumpede kyllinger vandt over de økologiske, fordi der var for meget bid i de økologiske – og så smagte de også af kylling.
Den ekstra faldgruppe der så er ved mørbraden er, at den utrolig mager. Og magert kød har tendens til at blive knasttørt, når det overtilberedes. Og lige med gris frygter folk jo at det får for lidt. Men gris må altså gerne serveres rosa og saftigt, men det er kun de større udskæringer man bør gøre det ved som filet, mørbrad og lignende. De skal ikke serveres medium-rare, men rosa er ok. Hakket griskød skal gennemtilberedes. Men husk, hvis man er påpasselig kan man godt gennemtilberede noget uden at kremere det. Det bliver jo nok svært at overbevise alle om, at det er ok. Og der er nok nogen der har stegt mørbrad i 100 år, som ikke har tænkt sig at ændre på den måde. Men så kan det her måske være et input til hvordan man så kommer en masse smag og saft ind i kødet. Svaret på det spørgsmål er det samme som mange af de andre store spørgsmål her i livet. Bacon Bacon Bacon. Baconet havde i den her ret faktisk hele tre funktioner. 1. Den blev rullet rundt om mørbraden for at holde sammen på sagerne. Den blev bundet efterfølgende, så snoren havde nok været nok, men det leder os fluks videre til nummer to. 2. Baconet var med til at give et beskyttende lag, så det sarte, magre kød blev mere forsigtigt tilberedt – Ergo ikke kremeret. Og slutteligt som nummer tre. Smagen. Det var med til at give noget røg, dybde og fedme tilretten. Ergo bacon optrådte bare som bacon.
Jeg har altid lyst til porchetta, men det er så et lidt større arrangement at gå i gang med klokken 17.30 på en onsdag. Det her er derimod temmeligt taknemmeligt. Du skal regne med cirka 10 (maks 15) minutters tid til at skære og snørre, 20 minutter på grillen og så lidt tid til at trække før den skæres. Men alt den ventetid kan du jo bruge på at lave noget godt tilbehør. Det passer cirka. Vi fik masser af grønt til. Grillede majs (sådan lidt mexikansk). Grillede asparges med brøndkarse og så den helt klassiske salat med mormordressing. Der kommer opskrifter på det senere. I det her indlæg holder vi os bare til mørbraden. Og for at give den de sidste or med på vejen, så valgte jeg at fylde min med soltørrede tomater, frisk spinat, citronskal, timian, lidt parmesan, salt og peber. Men du kan egentlig bruge det du har ved hånden, men godt med urter – og faktisk alle slags – gør sig godt til grisen. Det er vigtigt ikke at blive for fedtet her.
Fyldt svinemørbrad på grillen.
Ingredienser
- 1 svinemørbrad pudset nogenlunde af
- 250 g bacon i skiver
- 50 g frisk spinat
- ca 75-100gg semidried tomater
- 1 øko citron
- 4 kviste timian
- 3 fed hvidløg
- ca 25g parmesan - revet
Sådan gør du
- Mørbraden flækkes, så den ender med at blive et tyndt stykke kød. Små kødstykker som er skåret fra, kan lægges ind i pølsen.
- Krydder mørbraden godt med salt og peber før semidried tomater og spinat lægges i den ene ende. Herpå rives parmesan og citronskal. Top med lidt timian. Rul grisen stramt sammen til en pølse-
- Fordel baconet ud på et bord, side om side. Rul grisen heri.
- Snør det hele godt sammen.
- Grill grisen i cirka 20 minutter over direkte varme, hvor du vender den cira hver 4-5 minut. Sørg for den kommer hele vejen rundt. I starten skal varmen være rigtighøj og så kan du godt skrue lidt ned, så den ikke branker.
- Hvis du vil have at grisen godt må være lidt pink, så steg den til kernetemperaturen er 58-59 grader og lad den trække. Skal den ikke være pink, så steg den til 63-65 grader. Lad den trække 10 minutter før den skæres.
- Nyd.
