Hjemmebagte Cantuccini

Jeg er stadig i Italien mentalt. Der foregår nok mest på instagram lige i øjeblikket. Jeg ved slet ikke om jeg kan nå at få alle opskrifterne ind på bloggen. Men jeg synes i hvert fald, at du skulle kigge forbi derovre, hvis du er nysgerrig. Det er lige her det sker.

Opskriften er på de dejlige Cantuccini – Eller også kendt som Biscotti di Prato. Prato er en by i Toscana, hvor de skulle stamme fra og Biscotti betyder egentlig bare at de er bagt to gange, hvilket mine også er. Disse små kager passer perfekt til en kop stærk kaffe eller et glas vin santo. Jeg havde ikke vin santo, men heldigvis stærk kaffe. Juhuu.

Jeg kiggede på en del forskellige opskrifter før jeg gik i gang. Og så da jeg endeligt skulle til det, endte jeg med at bare kaste mig ud i det med de mængder, som jeg lige syntes passede. Og resultatet blev ikke mindre end ganske glimrende. Og det er rigtigt nemt at gå til. Du får det der ligner en bageplade fuld af denne portion. Vil tro at det er cirka 50 småkager.

Det eneste jeg lige må påpege er at du skal huske at skære dem ud mens de stadig er varme og så også bruge en skarp kniv. Jeg forsøgt først med en brødkniv, men de gik meget bedre, da jeg hoppede over til min grøntsagskniv.

Hvad skal du bruge?

  • 2 æg
  • 50g smør
  • 175g sukker
  • 300g mel (plus lidt til at rulle ud)
  • 1 lille tsk bagepulver
  • Skallen af 1 citron
  • 175g mandler

Rør æg, sukker og stuetempereret smør sammen. Riv citronskallen heri. Bland mel og bagepulver og rør dette i æggemassen. Du skal ikke være bange for, at den måske virker lidt klistret. Den kommer til at minde lidt om en klistret mørdej. Rør herefter mandlerne, som du ikke behøver smutter inden, i. Lad eventuelt dejen trække en halv time på køl.

Hjemmebagte Cantuccini

Del dejen i to dele. Rul den ud til en lang og flad pølse. Bag dem ved 200 grader i cirka 25-30 minutter indtil de er letgyldne. Skær dem i 1cm tykke både skiver mens de er varme. Vend dem med en af skæresiderne op af og bag/tør dem yderligere ved 100 grader til de er helt tørre. Jeg skruede bare ned for varmen i ovnen og satte dem ind, så varmen i ovnen var også over 100 grader da de kom ind igen. Jeg vil tro at de fik cirka en halv til en hel time ekstra.

Får du ikke spist dig igennem dem alle med det samme. Så gem resten i en lufttæt beholder, så de ikke bliver bløde.Hjemmebagte Cantuccini

Join the Conversation

  1. Hej Thomas.
    God opskrift og dejligt nem. Jeg brugte tipo00 mel og skiftede ca. 50g af melen ud med hjemmelavet mandelmel for at få mandelsmagen ind i selve kagen… Det virkede rigtigt godt…
    Mvh stinna

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Close
Your custom text © Copyright 2024. All rights reserved.
Close