Hej du – Og glædelig jul. Nu er vi ved være ovre årets julefrokoster og fokus skal videre i systemet. På det virkeligt vigtige, nemlig at vinke farvel til 2014 med maner. Det skal da ikke være nogen hemmelighed, at nytår de seneste år har fyldt mere mentalt end julen, for der skulle det være både højere og vildere. Men i år har vi valgt at trække stikket en smule. Faktisk skal jeg ikke en gang lave mad. Vi tager nemlig på KUL og nyder god mad og drikke sammen med en masse andre kaliffer. Men dermed ikke sagt, at jeg ikke har forberedt en lille nytårsmenu til jer. Jeg har nemlig også samlet og skrevet alle opskrifterne ned. Egentlig lavede jeg denne menu til ChriChri, men det er det, som jeg ville lave, hvis jeg ikke skulle ud og spise. Forberedelserne er ikke så slemme, så det kan lyde til og bedst af alt, du kan lave langt det meste klar i god tid. Ergo. Du kan holde en stressfri nytårsaften med masser af blær. Og faktisk, så er den heller ikke overraskende dyr at lave. Selvfølgeligt hvis du kun skal lave til to mennesker, kan det blive lidt pebret, da nogle af ingredienserne ikke nødvendigvis kan købes i så små mængder. Jeg lavede denne menu til 10 mennesker i alt og råvare indkøbet lød på omkring 140-150 kroner pr mand. Nogle af tingene fandt jeg på tilbud, hvilket selvfølgeligt også hjalp på det. Du kan også mixe og matche lidt. Tag en forret, en hovedret og en dessert, hvis du hellere vil det. Her er der i hvert fald mulighed for variation.
Rimmet Torsk med rødbede og syrnet fløde. Opskrift lige her
Kammusling med gulerodspuré og havtorn. Opskrift lige her
Svineskank med kål og glaceret gulerod. Opskrift lige her
Tournedos med selleri, andelever og trøffel. Opskrift lige her.
Æble i variation. Opskrift lige her.
Chokolademousse med solbær og rødbede. Opskrift lige her
Derudover er det jo også lovligt at snuse lidt til sidste års menu, som blev næsten for ambitiøs. Jeg fik i hvert fald spist de fleste under bordet. Du kan se den lige her. Et par opskrifter derfra har også ramt bloggen. Det var selvfølgeligt kun mine favoritter.
Østers med persilleolie og chorizo
Og lige de allersidste tips til opskrifter. Så tror jeg altså de her, ville gøre sig rigtigt godt på en nytårsmenu:
Skindstegt torsk med blomkål og kapers.
PS. Hav et godt nytår – Og pas på fingrene.
PPS. Hvis du smider et billede af en af mine retter på instagram, så lav lige en @madetmere på den, så bliver jeg så glad.
SUPER lækre retter – og flot præsenteret – enkelt og lækkert
Hej Thomas
Tak for inspirationen 🙂 Kan du anbefale en god dessertvin eller lignende til æbledesserten? Godt nytår!
Hej Jakob.
Vi fik denne vin til desserten. Og den gjorde sig næsten mere end godt. http://shop.kogs.dk/product/1004419/umberto%C2%A0cesari%C2%A0albana%C2%A0passito%C2%A0colle%C2%A0del%C2%A0re-2007.aspx
Og lige over.
Thomas