Jeg må være helt ærlig, sidste år var jeg også til julefrokost på Kronborg, men jeg blev en smule fuld (af det gode selskab selvfølgeligt), så jeg nåede ikke at få taget billeder af alle retterne. I år var jeg så taget afsted for at tage revanche. Skal da indrømme, at jeg måske også havde svært ved at styre snapseglæden, men jeg fik altså billeder af alle retter denne gang. Menuen minder meget om sidste års menu – Men hvorfor fixe noget, som ikke er i stykker. Du kan læse indlægget fra sidste år lige her. I år havde jeg selskab af Martin og Marie – Dejligt.
Jeg må være ærlig igen. Restaurant Kronborg er nok min favorit restaurant i København. Nok også et af de steder, som jeg spist flest gange. Hvis man lige har en time i byen, som skal fordrives, så hopper jeg ofte forbi Kronborg og får en karrysild og en fiskefilet. Spørger du mig, så serverer de altså den bedste fiskefilet i København. København er jo en kæmpe gastronomisk knappenål på verdenskortet og vi har de bedste restauranter, hvor den ene metode til tilberedning er mere nyskabende end den anden. Men når jeg går ud, så går jeg efter hygge, føle mig velkommen og godt håndværk. Kronborg leverer det hele.
Når nu denne post endeligt ser dagens lys, så er vi nok ude i, at det måske allerede er for sent at få bord til en julefrokost i år. Men så må du altså huske det til næste år. Langt de fleste retter er også at finde på kortet, så du kan også se denne post som en lille showcase for hvilke ting de kan levere dernede. Der er så meget mad, at man næsten ikke ved hvad man skal gribe og gøre i. Og så smager det bare skide godt. Det er lavet med kærlighed til faget og traditionerne.Her bliver der ikke langet mad op på en buffet, for at holde kvaliteten i top. Vi ved vist alle hvor trist sådan en julefrokostbuffet hurtigt kan blive. De portioner som bliver serveret, svarer til et stykke pr mand, men man kan sagtens få mere, hvis man lyster. Det er blot for at begrænse madspildet.
Og nu får du så billederne. Og må selv se om du kan regne ud, hvilke jeg missede sidst. Og hvilken ny ret, som der er i år.
Som du nok kunne fornemme i det sidste indlæg, så er jeg en hund efter snaps. Og de har et glimrende snapsekort hos Kronborg. Både klassiske snapse, hjemmelavede snapse og fra mindre producenter. Du kan selvfølgeligt også selv vælge temperaturen af den. Vi skulle ikke have kolde snapse, for så kan man jo ikke smage dem.
Karrysild.
Lune stegte sild med bløde løg og kapers. Det er nu en af mine favorit sild.
Marinede julesild. De her havde et lille hint af appelsin og så vidt jeg husker også nelliker. Eller var det snapsen vi fik til? I hvert fald en dejlig sild.
Røget Laks med røræg. 
Rimmet Laks med æble og selleri creme. Jeg kan huske at jeg fik et stykke med det her, første gang jeg besøgte restauranten. Normalt serveres den på lyst brød, men der er jeg mest til rugbrødet.
Her er den så! Københavns bedste fiskefilet. Rødspætte vendt i rugmel, stegt i smør. Så enkelt kan det gøres. 
Martin kan sådan set også godt lide snaps. Mener det er Schumachers Chili og citron snaps, han smager på her.
Hvis man ikke kan forstå, hvorfor man kan misse et billede i ny og næ, så se lige denne fine stribe af snaps. “Glassene er mundblæst og der kan være et sted mellem 5 og 5,5cl i hver”… De her var et lille udvalg af dem vi fik til kødretterne.
Lun leverpostej.
Medister. Og en dejlig en af slagsen. De stopper den desværre ikke selv. Det kan de slet ikke følge med til, hvormeget de end gerne ville. Men de har fået en slagter til at lave en efter deres egen opskrift. Den har fået et lille twist i forhold til sidste år. Det er ok at tweake.
Æbleflæsk. En af mine favoritter. Jeg har selv lavet denne version.
Confit de canard.
Der var jeg langt forbi punktet, hvor man er mæt. Jeg havde også hørt (mener jeg) at anden ville være den sidste kød ret. Så det var lidt en overraskelse, at der så skulle komme et stykke flæskesteg. Men på den anden side, så smager det jo godt. Nedenfor måtte vi også lige prøve Schumachers valnøddesnaps. 
Nu var det så tid til osten. Før anden havde jeg også forregnet mig i forhold til hvor vi var i menuen og hvormeget jeg kunne spise. Så jeg bestilte i min kådhed et stykke med gammel ost – Bare lige for at supplere den anden ost op.
De to oste var en brie og et stykke vesterhavsost. Med osten kom også lidt radisser, druer og en kompot – Som vist var abrikos.
Og så kom min gammel ost. Jeg har prøvet ret mange gamle oste. Jeg har prøvet ret mange oste, som proklamerede at være stærke. Men den her tager prisen. Jeg tror ikke de sælger mange af dem hernede i kælderen, for den her var MEGET gammel :P. Den bed og sled i kinder og gebis. De kære medspisere havde svært ved at abstrahere fra duften. Så i bund og grund. En helt perfekt gammel ost. Med rom, rå løg og sky. Et drys kommen og lidt karse havde været helt perfekt, men jeg er nu stadig fint tilfreds. Til gengæld skulle Martin lige smage et hjørne. Hvis I kigger nedenfor, må I jo selv vurdere, hvad hans holdning til osten var.
Vi sluttede retmæssigt af med min favorit snaps. En akvavit, som er lagret på sherryfade, så den får en mørk farve og den lettere søde smag. Jeg synes den er helt perfekt til ost og nogle desserter. Denne skulle gå til ris ala mande – Vi supplerede også op med en kirsebærvin fra Frederiksdal. Vi var godt kørende. Desværre fik Martin mandelen. Det nok eneste, som man kunne sætte en finger på. Ja, der er skam mandelgaver til alle julefrokoster.
Det var så årets nok sidste besøg på Kronborg. Der er desværre så meget arbejde, som spænder ben for en tur til. Men hey, glæder mig allerede til næste i 2015.
