Kitchen essentials – Ønskesedlen – Unplugged.

Det er jo enormt nemt at lave sådan en online guide til hvad man skal ønske sig eller købe/forkæle sig selv med. Det er jo bare at finde en masse billeder på nettet. Så kan man samtidig fremstå enormt sej og tjekket. Og kaste en masse tossede ideer ud til folk, som man måske ikke har nogen viden om faktisk er en god idé. Jeg har egentlig tænkt, at jeg vil vende den lidt om her. For jeg vil kun anbefale dig noget, som jeg har. Og faktisk også kun de ting, som jeg føler er aller vigtigst i køkkenet. Jeg vil sige at du er mere end godt kørende, hvis du bare anskaffer dig de her ting. Så kan du supplere op med unødvendigheder som æggedelere, kirsebærudstenere og klejnesporere senere. Og jeg ved sgu om nogen noget om at købe unødvendigheder. Da vi flyttede for et år siden, ramte jeg vist næsten 30 kasser indeholdende kogebøger og køkkengrej – Hvis ikke mere. Og det er da vist heller ikke alle tingene, som jeg bruger hver dag. Men her er vi faktisk ude i de ting, som jeg bruger hver dag eller tæt på.

Der er lidt for en hver pengepung. Nogle af tingene er i regulær pakkespilsprisleje. Andre skal man nok i hvert fald være mere end heldig med terningerne for at spare sammen til. Men det er så også tænkt som værende sådan nogle gedigne ting, som man så heller ikke skal ud og købe igen foreløbigt – eller nogensinde. Jeg tror på, at det på sigt kan betale sig at købe ordentlig kvalitet, fordi man ikke skal skifte tingene ud flere gange. Både fordi de måske går i stykker eller man reelt indser, at det ikke er godt nok.

Inden folk tænker på reklameindtægterne her og måske sågar også får en smule ondt i rumpen. Så vil jeg gerne påpege, at jeg kun har medtaget ting, som jeg selv har købt og betalt for. Jeg har tidligere udviklet opskrifter for hhv Pillivuyt og Le Creuset. Men produkter eller budskab er desværre ikke betalt her. Blot for at få det på det rene.

Da vi lavede køkkenet om for et par måneder siden, blev jeg en smule picky, da det skulle fyldes op igen. Reelt set fik vi meget mere bordplads, men faktisk ikke så meget mere skabs og skuffeplads, som ikke allerede var designeret til ting. I hvert fald blev jeg ret enig med mig selv om, at skulle det være i køkkenet, skulle det også være noget nær det bedste, som jeg kunne komme på. Ikke så mange unødvendigheder og ligegyldigheder. Heldigvis har jeg også et regi-rum og en udestue, som jeg kan fylde med dem. Men det er vist en anden snak.

I denne guide er der kun de ikke strømførende elementer fra køkkenet. Jeg pønser på at lave en med mine favoritkogebøger (aktuelle). En med dem med stik i enden. Og hvis tiden bliver til det, så kan man også lige rundere de ting, som er næsten tossede at bruge penge på. Og dem der ER tossede, som man aldrig får brugt mere end en gang (hvis man er heldig). Du må endeligt sige til, hvis der er noget der mangler – Eller du lige vil have en grejtosses blik på noget. Jeg kan se, at jeg allerede har glemt noget. For der burde også være et saltkar og en god peberkværn her.

Og lad os så komme til det:

Gryderne

I forbindelse med indflytningen i det nye køkken, gik der også lidt en madnørds våde drøm i opfyldelse. Jeg valgte nemlig at bytte alle mine stålgryder ud med en nyere – Og lidt mere eksklusiv – version fra Mauviel. Og det er nu nogle af dem I ser her. Det skal siges, at det jo selvfølgelig ikke er den eneste gode gryde og kasserolle derude. Jeg tror det er altafgørende, at man køber ordentlige gryder. Hvis de bliver for lette og for tyndbundede i det, kan de være svære at styre ordentligt. Af de klassiske stål gryder, har jeg faktisk valgt kun at have to. Altså en cirka 3 liters gryde og så en ordentlig sag (som ikke er på billedet), men som gør sig godt når der skal koges suppe eller lignende. Det er ikke så meget den bliver brugt. I stedet har jeg så en del kasseroller i varierende størrelser. Meget af det som jeg i arbejdshenseende koger, er som regel bare en portion eller to. Så er det mere praktisk med kasseroller. De er også nemmere at kaste rundt med.

Der er nogle som er ret glade for gryder med slip let belægning. Det er selvfølgelig en smagssag, men jeg vil mene, at hvis man er bare en smule hensynsfuld med en normal, så slipper det lige så let. Udfordringen med en slip let belægning er, at det lidt er på lånt tid. De holder bare ikke for evigt. En fingerregel med slip let/teflon er, at jo mere ru den er, desto bedre holder den. Men samtidig skal du tænke på, at jo glattere den er, jo bedre slipper den. Det er et kompromis på alle leder og kanter, at finde en god version.

Hvorfor Mauviel? Tjoh, jeg synes det er nogle gode gryder, men så vinder de også lidt på æstetikken og traditionen for mig. Godt alternativ kunne være Eva Solo, som vi havde før. Dog synes jeg man skal gå efter denne model, som der er lidt mere gods i end fx dem her. Se det på tykkelsen. Så vidt jeg kan se er den “tykke” model også lavet i et stykke, frem for den tynde, hvor bunden er sat på. Nuvel, det er stadig en ok kasserolle. Men har man alligevel foret oppe buksen, kan man lige så godt bruge den.

Og så til støbejernet. Den gryde er uundværlig for mig. Og netop også grunden til at jeg mener at man kan nøjes med en stålgryde. For her bliver alle kødretterne lavet. Du kan virkelig få en god stegeskorpe på, når du bruger støbejern, da det holder bedre på varmen, når det kolde kød kommer på. Den er jo også nærmest uopslidelig. Min første støbejernsgryde var den klassiske stegegryde, men selvom den var god, var den også en anelse upraktisk, da den fylder meget på et lille komfur. Nu bruger jeg primært min 24cm gryde, da den passer godt til 4 personer. Eller bare vores lille familie i to dage. Skal man underholde mange eller være lidt praktisk med meget bolo til fryseren, så overvej enten en 26 eller 28cm. Dog skal du være opmærksom på, at når du går over 26 cm, så bliver udvalget i farver lidt begrænset. Og du vælger at den skal stå “rå og sort” indvendig eller glaseret indvendig spiller faktisk ikke den store rolle. Det er rent et spørgsmål om udseende, for begge er faktisk belagt med emalje. Ovenstående gryde er en 24cm i en limited edition med glasering indvendig og så kobberknob. Hvis du har en gammel gryde med fenol (aka plastik) knob, kan du køb en stål knob og skifte med. Som alternativ til Le creuset kan du kigge efter de nye Nord-gryder fra Fiskars. Det er også dem jeg lige har haft et samarbejde med. (Læs indlægget og se gryden her)

Panderne

Da jeg tog billederne og fandt frem til de ting, som jeg faktisk næsten ikke kan undvære og ligefrem vil anbefale andre, indså jeg også at jeg faktisk havde lidt flere pander end jeg først lige regnede med. Men jeg har valgt at tage de her tre med, for de har tre forskellige funktioner – eller i hvert fald ting som de er gode til. De kan reelt set det samme alle, altså det der med at stege, men der er også lidt forskel på hvad de excellerer i.

Slip let panden – Her igen en mauviel model – fordelen ved en slip let pande er ikke overraskende, at den slipper let. Ulempen er, at belægningen ikke tåler helt så høj varme og for hård behandling med jern redskaber. Så du skal vælge en sliplet pande, når du skal stege fx fisk, som skal tilberedes nænsomt. Der er ikke noget som kan smadre en skindstegt fisk, som en pande der ikke vil slippe. Den er også god til sager som pandekager og de der lette ting. Jeg vil tro at jeg bruger sliplet panden cirka 10 procent af min pandetid.

Stålpanden – igen mauviel – Her faktisk som sauter pande, altså med høje sider. Den bruger jeg ret ofte i hverdagen. Den er god til grøntsager, som gerne må få lidt stegeskorpe og det der mellemhårde varme. Ret ofte bruger jeg den til at lave pastasaucen, hvor man lige kan vippe pastaen over i. Fordelen ved en sauterpande er også den store overflade, som gør at man kan koge ting ind ret hurtigt. Så hvis du skal reducere en mindre mængde fond hurtigt, så er det over i panden eller sauterpanden. Så kommer der skub under. Find gerne en størrelse, hvor der også er låg til.

Støbejernspanden. Her Le Creuset. Det er nok storebroderen til denne pande, som er mest kendt. Det er nemlig den runde model med langt træskaft på. Den har jeg også. Ulempen er bare, at det træ ikke kan gå i ovnen og det synes jeg faktisk er en ret vigtig kvalitet, når det kommer til pander. Her har jeg valgt en skillet i stedet, som det så fint hedder. Det er støbejern fra ende til anden. Den model man kan købe idag er godtnok med håndtag i den ene side. Man kan også få den i en glaseret udgave. Jeg knuselsker denne. Ikke mindst fordi jeg har fundet den på et loppemarked til bare 25 kroner. Selv hvis jeg ikke passer på den, så vil den sikkert overleve mig. Det er også panden, som bliver mere og mere slip-let med tiden, hvis man passer på den. Den skal helst ikke vaskes med opvaskemiddel og så skal den lige have en gang olie efter brug.

Grunden til at du skal ønske dig en støbejernsgryde – med eller uden træhåndtag – er, at det uden sammenligning er noget af det bedste du kan få til at stege kød i. De bliver ikke skæve, hvis du giver dem for meget varme. De holder for evigt, så hvis du skal give lidt ekstra for dem, tjener det sig ind på den lange bane. Hvis du satser på at finde dem brugt hos marskandisere, loppemarkeder eller på den blå, skal du gå efter mærkerne copco og le creuset. Så skulle der være størst chance. Copco er jo det som idag er Morsø (dem med brændeovnene). Hvis du skal være nye, så gå efter Le Creuset eller Staub, hvis det skal være uden træhåndtag. De samme, men også Fiskars, hvis det skal være med. Vælg størrelser som passer til husholdningen. Lad være med at diske op med 2 gange 32 cm pander, hvis du er alene. Det kræver alligevel næsten en pakke smør at smøre den før stegning. På den anden side rykker 20cm pander ikke meget, hvis man har 6 munde at lukke.

Bradepander

Det var ikke med i første udkast af det jeg ville have med, men min elskede kone mindede mig om, hvor ofte jeg faktisk bruger dem. Så de fik alligevel en plads i guiden.

Her er der faktisk tale om tre lidt forskellige sager.

Den største på billedet er fra HAY og koster vist ikke meget mere end 170kr, hvis de stadig har den i sortiment. Den bruger jeg fra alt lige fra kanelsnegle og chokoladekage til de der all in one retter, hvor der bare bliver dumpet noget grønt og noget kød i, drysser med olie og krydderier, i ovnen og håb på det bedste. Den egner sig dog slet ikke til opvaskemaskine. Jeg kom til at vaske en, som blev utroligt grim og misfarvet.

Den midterste er den lidt dyre model fra mauviel. Den har jo bare den fordel, at den kan gå på induktion, hvilket så vil sige, at du kan nøjes helt med at bruge denne, hvis retten eller stegen skal brunes af først. Den har en dejlig høj kant, så du kan også braisere i den. De kan også fåes i sliplet versionen, hvis du er typen som brænder ting på.

Den mindste aflange er mit til dato bedste loppefund. 10 kroner. Jeg mener den er fra bourgeat, men har ikke set dem i butikkerne. Jeg har ikke tal på de gange de (jeg har dem i flere størrelser) er blevet brændt til ukendelighed, vasket i opvaskemaskinen, tabt og hvad ved jeg. De er måske ikke de kønneste efter den omgang, men hvor de dog virker. De er faktisk ret ofte at finde på de store loppemarkeder, men det er nok svært at satse på. Men passerer du en og koster den under 100kr, så køber du den på stedet. Det vil du aldrig fortryde. Den kan jo desværre ikke gå på induktion. Ellers havde jeg måske også giftet mig med den.

Knivene

Igen har jeg forkøbt mig og gennem tiden brugt alt for mange penge på knive, som jeg i sidste ende ikke endte med at bruge særligt meget. Så her er listen over dem, som jeg bliver ved med at komme tilbage til. Dem jeg altid bruger. Hvis man ser på det her udvalg, så udgør det måske 99% af tiden brugt med en kniv i hånden gennem det seneste år.

Der er en hovedregel, når du skal købe knive og det er, at du aldrig nogensinde skal læse andre folks guides til at købe knive og ditto anmeldelser. For kniven er nok noget af det mest personlige i køkkenet. Det handler jo både om hvad du skal skære, hvor høj du er, hvor stor din hånd er og hvor meget du bruger dem. Gode knive kan jo svinge lige fra 250kroner og til nærmest det uendelige. Jeg har det dog sådan, at jeg altså ikke gider købe en kniv, som jeg ikke tør bruge. Selvfølgelig skal man ikke snitte træ med den fine japanske sushikniv, men det er altså spild, hvis den ligger i æsken 104% af året.

Jeg er ikke så høj, så jeg er ikke gået efter de længste knive. Min hånd er heller ikke så stor, så det er heller ikke alle knive, som passer lige godt i min hånd. Det er sådan noget man skal prøve sig frem med, så find en knivhandler, som ved hvad de taler om og prøv dem. Jeg køber knive i HW Larsen, Foodgear i Torvehallerne og hos Kunst og Køkkentøj. Det er, når jeg tænker over det, faktisk der jeg køber så godt som alt til køkkenet. Alle tre steder kan de også vejlede dig ordentligt i både vedligehold og valg.

Og lige så vigtigt som det er at have en god kniv, lige så vigtigt er det at passe på dem. For det første må de ALDRIG nogensinde komme i opvaskeren. Ikke kun fordi træskæfter ødelægges af vandet, men også fordi saltene gør metallet blødere, hvilket betyder at de bliver sløve hurtigere. Og er de først blevet bløde kan det ikke laves om. Jeg bruger et keramisk strygestål fra Sieger. Det har jeg læst mig til skulle være toppen – Og det har ikke skuffet, men jeg har heller ikke så meget at holde det op imod. Men du skal i hvert fald have i baghovedet, når du køber strygestål, hvilken type det er. For det er ikke helt ligemeget. Hvis du har smedede japanske knive, kræver det et keramisk strygestål. Disse knive er så hårde, at et normalt strygestål i metal ikke kan stille noget op. Du kan sagtens bruge et metal strygestål på alle andre knive, men forskellen er at metalstrygestålet kun retter æggen op, hvor det keramiske så også sliber kniven. Så skærpningen med keramisk – hvis det er gjort rigtigt – vil også holde længere.

Og så til knivene. Fra venstre.

21cm kokkekniv – Fra Fujii Hamano købt i Foodgear. Meget let og tynd kniv, men bladet er utroligt hårdt, så den er hjernedød skarp og holder på skarpheden. Det er min allround hverdags kokkekniv, som jeg bruger til let kød og grønt. Sådan rigtigt hverdagskokkereren.

27cm kokkekniv – Super Gou Fra Yaxell, kan blandt andet købes i Kunst og Køkkentøj. Det er ret vigtigt at have en stor kniv i folden også. Den her bruger jeg næsten lige så meget som den mindre. Den kan virkeligt arbejde sig igennem kæmpe mængder grønt. Når du skærer stege ud, så er det også vigtigt at have en kniv med noget længde på ved hånden, ellers kan man se en masse savemærker igennem kødet, når man prøver at file sig igennem.

14cm Pairing eller pyntekniv – Tojiro (vist købt i HW Larsen). Vi fik disse knive i julegave hos Timm Vladimirs Køkken et år. Og først syntes jeg lidt det var en underlig størrelse, men ret hurtig blev det en favorit. Den er let fleksibel – ikke lakseknivsfleksibel – så man kan både bruge den til at parere kød, filetere fisk, udbene fjerkræ og dyr og selvfølgelig ordne grøntsager. Den er ikke større end man stadig kan arbejde med den i hånden, så den er faktisk på alle områder guld værd.

Urteknive en masse. Her lidt blandet fra Victorinox, F. Dick og Icel. De er bare vigtige at have, for der skal jo altid lige pilles et løg, ordnes urter, ordnes æbler og hvad der ellers lige foregår i hånden. Den midterste er fra F. Dick og den passer jeg lidt på. Den med bølgeskæret var faktisk en gave i forbindelse med Kunst og Køkkentøjs 30 års jubilæum. Den fik man med ved køb. Den er rigtig god til tomater med sejt skind og alle de der andre lidt genstridige ting. Den sidste er sådan en 20 kroners model, som af uransagelige årsager altid er skarp selvom den ryger lige meget igennem papkasser som metaldåser, som driller. Og skulle den blive sløv, erstattes den bare. Den klarer alt det arbejde, som du ikke skal udsætte dine andre knive for.

Jeg tror, at med det her lille udvalg, så kan du klare så godt som alle opgaver i køkkenet. Dog ville jeg nok supplere med en god brødkniv. Men så er du der også. Da jeg skulle ønske mig flythjemmefra-sager, stod Globalknivene allerhøjest på listen. Mest fordi de så lidt seje ud. Og jeg endte også med at have en virkelig kæmpe samling, hvor jeg så ikke brugte halvdelen. Jeg har kun beholdt brødkniven, som faktisk er skide god. Men der jeg vil hen er, at du skal ikke bare kaste dig i grams for alskens modeluner, udseende og navne. Find knive som ligger godt i hånden og køb så nogle enkelte gode. Så kan du supplere senere, hvis det  bliver nødvendig, men oftest er det ikke.

Andre negle-fjernende håndvåben

Her rammer vi virkeligt nogle perfekte julegaveideer. Rivejernene og de andre manicure-givende produkter. De er i en prisklasse, hvor de fleste faktisk kan være med.

Hvis vi starter med mandolinjernet. Så tror jeg de fleste starter med sådan et halvsløvt et af slagsen, ofte købt lidt for billigt, med sådan nogle plader man sætter ind for at justere tykkelsen. Jeg har været der og jeg var ikke synderligt imponeret, som du nok kan høre. Jeg synes faktisk denne lille model fra Benriner er den bedste. Jeg har den også i en lidt bredere version, men jeg synes måske ikke prisforøgelsen her hænger sammen med man får ekstra. Den smallere model, som du kan bruge i 97% af tilfældene koster cirka 300 kroner, hvor den som er ca 2cm bredere koster det dobbelte. Det er selvfølgelig smag og behag. En ting skal du være opmærksom på, og det er at købe dem med metalskruer. For hvis de knækker af, som plastic versionen her, så kan du ikke skrue julienne knivene på. Hvis du ønsker dig sådan en eller har tænkt på at give det i gave, så ryst lige posen for ca 20kr ekstra og køb en pakke plaster med. Det kan man sagtens få brug for. Skulle din mandolin blive sløv, kan du skrue kniven af og slibe den. Det skal så siges at den mandolin er 6-7år gammel, blevet brugt i vildskab og det har ikke været nødvendigt endnu. Men du kan.

Rivejern. Microplane. Ingen over – ingen ved siden af. Jeg tror jeg har hele kollektionen med de sorte plastic håndtag og det er min umiddelbare favorit. For et par år siden udkom de også med sådan en feinschmecher version med træhåndtag og et lidt andet design. Jeg faldt bagover. Men jeg må faktisk sige, at jeg har været en smule skuffet over de brede af slagsen. Selve kanten som holder selve rivejernet er ret stabilt, men det er som om at selve rivejernet er for tyndt i stålet. Så jeg har faktisk ødelagt et enkelt, som jeg så fik byttet. Og det nye bukker allerede ned af, så det ikke river helt optimalt. De smalle af de fine, virker upåklageligt dog. Og så vil jeg sige at man nok ikke har behov for meget mere end to – medmindre man er meget nørdet. Så jeg har det helt grove, som jeg bruger til blandt andet løg og råkost og det fine, som jeg river alt fra krydderier til ost på. (det grove bruges også til ost faktisk). Et 3. valg skulle så være det længst til højre. Det gør reelt ikke noget, som de fine ikke kan. Men det kan jo være svært at begrænse sig. Jeg har en version, som høvler små skiver. Det er måske det mest unødvendige af kollektionen, da jeg synes at en tyndskræller gør det lige så godt i mange henseender.

Øverst er der to ting som ligner tyndskrællere, men den ene er faktisk et julienne jern. Prisen ligger på cirka 45 kroner og jeg synes det er ret uundværligt. Det er så meget nemmere at lave julienne af gulerod og agurk med denne frem for fx med mandolinen. Og det er også noget mere sikkert. Den hedder “Zena” og kan købes i både Kunst og køkkentøj og HW Larsen. Sikkert også mange andre steder, det er blot her jeg har set den. Tyndskrælleren hedder “REX” og koster 26kr plus moms ved HW Larsen. Den tyndskræller er den bedste, som jeg har haft. Jeg har altid et par stykker på lager, hvis den nu skulle blive væk eller gemme sig.

Uundværligt håndværkttøj

Her er den primære grund til at jeg prøver at undgå slip let gryder og pander. For jeg kan bedst lide gedigent metal værktøj.  Der er ikke noget værre end at forsøge at vende en bøf med en plasticpincet, som slet ikke kan holde den eller piske en bearnaise med et piskeris med 4 døde plastik flapper. Jeg vil sige, at på det her punkt, så tror jeg næsten at den gode professionelle kvalitet koster faktisk mindre end det der bliver solgt i de gængse grejforhandlere. Hvis man lige skulle supplere en smule her, så skal det siges, at jeg mangler lidt at få et par træ grydeskeer med på billedet. Det er også ret meget bare de billigste jeg bruger der.

Men fra venstre. Knækpincet fra Kunst og Køkkentøj. Den ligger til en pris på 69 kroner, hvilket burde være overkommeligt. Om man er til den lige model eller den med knæk, det skal jeg ikke sige. Men det er bare en verden til forskel at have en ordentlig en i metal. Jeg har også dem også mindre til når der går fims i den og større, når der skal vendes de store stege. Men jeg tror det er den her, som jeg bruger 90 procent af tiden, da den bare ligger godt i hånden.

Palet med knæk – 11 cm, sort plastic håndtag. 73,75kr i HW Larsen. Det er også bare en af de ting, som jeg bare bruger til alt fra at smørre flødeskum på kagerne til at vende fisken på panden. Det fede ved knækket er, at man nemmere får den “ned” i panden. Det samme er grunden til at jeg har valgt en forholdsvis kort version. De fåes også længere og bredere, men jeg synes det er den bedste allround.

Piskeris, vist bourgeat – 30cm. Jeg har faktisk det her i to størrelser. Et i “normal” – altså 30cm og så et i stort. Det er piskeriset. Det holder til at mose kartoflerne og ryge i opvaskeren uden at blive skævt. Håndtaget er isoleret, så det bliver heller ikke (så) varmt eller smelter, hvis det bliver varmt. Jeg tror det er den her model, som jeg har set flest kokke bruge. Balancen er god, så man bliver heller ikke så træt af at bruge det i lang tid. Kræver dog et smut i en rigtig køkkenbutik (som fx HWL og KoK) at opdrive det. Det koster vist i omegnen af 130 kroner, men så har du det også de næste 25 år.

Opøser fra HWL. Det er måske mig som er tosset. Men jeg kan bare godt lide når tingene er i ordentlig kvalitet. Her er det måske ikke æstetikken som opøseren vinder priserne for. Men det virker. Du kan få dem fra størrelsen af en lille knyttet babynæve til en hvor hele babyen kan være i. Så er det jo bare op til dig at vurdere, hvor hurtigt du skal have tømt det badekar med suppe. De koster i omegnen af en hundredkrone for en god mellemstørrelse. Vi fik sådan nogle herhjemme, da jeg havde knække to plastik øser indenfor kort tid.

Prima stegetermometer. Det er faktisk det eneste strømførende, som jeg har valgt at medtage her selvom det jo skulle være helt analogt. Simpelthen for jeg ikke rigtigt stoler på de der analoge termometre. Prisen ligger til den fornuftige side. Det kan klare helt op til 200 grader, så du kan også måle temperaturen på karamel og fritureolie. Og så fylder det ikke ret meget. Jeg havde et fra Lacor tidligere, som jeg syntes var lidt for plastik agtigt. Og af den grund fik jeg også aflivet det alt for hurtigt. 7-9-13 har det her holdt i et par år. Ulempen ved det her er, at det ikke er et termometer du kan lade sidde i stegen, hvis du vil følge med løbende. Men det føler jeg faktisk heller ikke jeg har brug for så tit.

Bagesager

Jeg synes faktisk bagning kan være ret grej-krævende. Jeg ved godt at mange synes det er mere mande-agtigt at stege bøffer og sådan noget, men vil man konkurrere på grej, så kan man bare kaste sig ud i kagebagning. Jeg har et utal af siliconeforme i forskellige udforminger, springforme og alt muligt andet, som faktisk ikke kan andet end kage og dessert. Noget af det kan godt blive lidt indspist, så jeg har bare taget de ting med, som jeg bruger oftest.

Rullepind. ca 50kr i HW Larsen. Perfekt til at rulle dej ud… Øh. Og dej?  Jeg kan bare ikke lide dem med håndtag eller hvis de bliver for smalle. Jeg har på et tidspunkt set en rullepind, hvor der var sådan nogle afstandsringe på, så man kunne vælge hvor tyk dejen skal være. Jeg mener det er Joseph Joseph der laver den. Men altså den her virker bare alle dage. Jeg vasker aldrig min, bare fjerner overskydende mel og dej. Jeg har lidt bildt mig selv ind, at den bliver bedre af det. hvorfra jeg har det aner jeg ikke. men hvis der er nogen der kan bekræfte det, må I godt lige give en hjælpende hånd.

Kage/tærte ringe i perforeret stål. De fåes i alle mulige forskellige størrelser og former. Det fede er, at de bager din tærtedej meget bedre end de klassiske tærteforme. Hullerne er både med til at holde lidt på dejen, men også give lidt direkte varme og et sted som fugten kan fortrænge. De skal dog helst kombineres med en bageplade, som også er perforeret. Jeg har købt både bageplade og tærteringe hos Kunst og køkkentøj. De er geniale. Ulempen er lidt, at de koster spidsen af en jetjager. Jeg tør næsten ikke skrive det, så se linket her. Udover tærter, så bruger jeg faktisk også de runde til at bage burgerboller i, hvis jeg gerne vil have de skal have en helt perfekt rund størrelse og de skal vokse lidt op af. Hvis du synes de er lidt for dyre, men du gerne vil lege lidt med noget lignende, så har silikomart lavet en lidt mere prisfornuftig pakke med 6 stk til 200kr. Heldigvis går de jo hverken i stykker eller slides op, så du kan sikkert have dem i al evighed.

Dejskraber. Det er både en anbefaling og en efterlysning. Jeg kan sige den er god, men jeg har ingen idé om hvor jeg har købt den. jeg er ret sikker på, at den ikke har kostet meget mere end 10 kroner. Så vil lige sige, hvis du finder en magen til, vil du så ikke lige prikke mig på skulderen, så jeg kan købe en hel trailerfuld. Den er i plastic og ret fast.

Pensel – Iris Hantverk. Købt i Arket. Jeg kan bare godt lide sådan nogle pensler til brødet, hvor der er rigtigt hår på. Hvis man får de der i silicone, coater de ikke ordentligt. Hvis man får dem med plastikhår bliver de skæve. Nej, dem her virker bare. Det kunne selvfølgelig også være et andet mærke. Jeg synes bare dem her er gode. PS. De må ikke komme i opvaskeren, så begynder de at fælde.

Dejskraber x 2. Den røde koster lige præcist 3 kroner excl moms hos HW Larsen. Den er ret fed, når du lige skal have det sidste dej ud af skålen. Den er også ret skånsom, hvis dit underlag er lidt skrøbeligt. Den i træ og metal er også fra Iris Hantverk, købt i Arket til 135 kroner. Den ligger godt i hånden og er god til at dele dejen.

Udstikkersæt. Karl Blitz, 8 ringe 2-11cm. 220 kroner.  Jeg har ingen idé om hvorfor det skal være så dyrt med sådan nogle udstikkersæt, men det er det. Umiddelbart virker det også som en god idé at købe et sæt frem for enkelte af gangen, for så bliver det ligepludseligt rigtig dyrt.

Porcelæn

Nu er porcelæn jo nærmest et kapitel for sig. Og det jeg kommer til at sige nu, strider nok også en smule imod hvad man plejer at SE på bloggen. Men køb noget ordentligt hvidt porcelæn at spise af. Jeg ved nemlig godt, at jeg ofte bruger alt muligt stentøj, men det er jo fordi jeg har en lille fetish omkring det – åbenbart. Men når du åbner vores skuffer er der mindst lige så meget hvidt porcelæn, som der er kunstfærdigheder. Og det er fordi jeg synes det er sådan en god base. Jeg synes også, hvis jeg altså skal bestemme, at du skal gå efter enten Royal Copenhagen eller Pillivuyt. Det af den simple grund – traditionen. Hvis du starter stille og roligt op med nogle helt hvide tallerkner i riflet hos Royal Copenhagen eller Plissé hos Pillivuyt, så kan du altid supplere op. Det ene firma er fra 1818 og det andet er fra 1775 – de løber nok ikke nogen steder foreløbigt. Så kan du altid udvidde med enten farvede eller malede tallerkner, fade og skåle senere. Men hvis du har den hvide base, kan du altid arbejde ud fra den. Jeg elsker simpelthen også at gå på loppemarkeder og supplere op i det vi har med små forskellige sager, som man ikke kan skaffe mere. Fx er Mågestellet også lidt et hjertebarn for mig. Udfordringen er bare at tallerknerne er så små. Jeg har kombineret det hvide med noget af det anderledes nedenfor.

Der er selvfølgelig også andre som laver hvidt porcelæn. Kähler har Hammershøi, Lyngby har noget og nogle andre har noget helt andet. Men jeg ville måske være lidt nervøs for at begynde at samle nogle af de mærker, som måske ikke har helt den store tradition for lige præcis det hvide porcelæn. Og det alene af den frygt for at sidde tilbage med noget, som jeg ikke ville kunne supplere op på. Nogle af dem har heller ikke så stort et sortiment, når det kommer til fade, skåle og lignende. Så der kan man løbe panden mod muren.

Så hold lidt på traditionerne. Måske laver jeg en guide til keramik en anden dag, så kan vi kigge på det der.

Men en ALLERSIDSTE anbefaling er, at du skal holde dig helt og holdent fra det der knald keramik, som folk render og laver i Kina til ingen penge. Jeg skal ikke nævne navne, men det kunne være en mand med et efternavn, som minder mest om noget man bruger til at skrue skruer i med. Jeg bruger det ikke af den simple årsag, at jeg synes både det er grimt lavet, kvaliteten for lav og det er for let købt. Men mest af alt, så er det lidt sådan en fase ting, som går over igen. (Det er det sikkert også med mit dyre dyre kunsthåndværker stentøj). Men det her er bare lidt for lousy. Lad være med at spild dine penge på det. Hvis du bliver tilbøjelig til det, så gå først et smut i en genbrugsforretning og find de grimmeste sorte, firkantede tallerkner. Det er fandeme grimt og passé. Og så kan du tilbage til dit hurra-keramik, se på det og forhåbentlig indse, at det du står med i hånden, vil du se på samme måde om et par år. “FASHION FAIL, STYLE IS ETERNAL”.