Knurhane med citrusfrugter

Igår efter en lidt øvseren dag på arbejdet trængte jeg til at koble lidt fra. Og hvordan gør jeg så det? Jo, det sker i køkkenet. Jeg tog lige forbi torvehallerne først, som dog ikke rigtigt fik min puls til at falde. Der var kulturnat og derfor en million mennesker derinde. Jeg klarede mig igennem. Jeg kan nu nå fra Amager til Torvehallerne og tilbage igen på et klip. Wuhuuu.

Knurhanen er for mig en lidt ny fisk. Jeg har fanget et par stykker, men sluppet dem ud igen. Men på tallerknen var det først på Henne, at jeg spiste den første gang. Her var det i form af fish and chips. Nu skulle jeg selv give mig i kast med den.

Retten her er måske lidt sommeragtig og ville passe perfekt på terrassen med et glas kold hvidvin til. Så hav den i gemmebogen til sommer – Hvis du kan vente så længe.

Knurhane med citrusfrugter

 

Hvad skal du bruge? (2 personer)

  • 2 knurhane filetter 
  • 1 appelsin
  • 0,5 grapefrugt
  • 1 meget lille fennikel
  • 1 skalotteløg
  • 10 oliven 
  • Olivenolie
  • Balsamico
  • røget paprika

 

Knurhane med citrusfrugter

 

Den lille knurhane blev lidt tyndere på siderne. Skulle du ikke have lyst til at give dig i kast med en filetering, så spørg din fiskemand. Han vil helt sikkert gøre det for dig.

Filetterne blev på skindsiden ridset. De blev gnedet med olivenolie, salt og peber før de ramte grilpanden. Denne var rygende varm, da den mødte fisken.

Fisken skal stege/grille til den lige præcist er nok. Start på skindsiden og se hvordan varmen forplanter sig op i fisken. Giv den cirka 4 minutter på skindsiden og så et enkelt på kødsiden.

 

Knurhane med citrusfrugter

 

Mens fisken griller – Eller før – gør du grøntsagerne klar. Snit løget i tynde ringe. Fenniklen og oliven skal også skæres tyndt. Skær skal af citrusfrugterne og skær dem i skiver.

Kom fisken på tallerknen. Kom grøntsagerne på. Giv den en god gang olivenolie og balsamico. Giv den lidt salt, peber og røget paprika. Pynt eventuelt med lidt fennikeltop og kørvel (hvis du har).

Server med godt brød til.

Knurhane med citrusfrugter

Join the Conversation

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Close
Your custom text © Copyright 2024. All rights reserved.
Close