Koteletter med karryblomkål.

Koteletter med karryblomkål.Jeg sad ganske uinspireret på arbejdet og vidste ikke hvad vi skulle have til aftensmad – En hurtig rundspørge i lokalet opfordrede til en lille udfordring på at lave noget “low-carb” – Ja, jeg arbejder med en flok træningstosser, så det skulle jo være lidt sundt. Det må man så se om man ikke kunne lade sig gøre.

Koteletter med karryblomkål.Den oprindelige plan var at lave kylling, men desværre var det ikke muligt at opstøve andet end triste kyllingebryster, så jeg valgte disse koteletter med ben i stedet – Hvis du lyster, kan du sagtens lave kylling. De fik en hurtig tur på grillpanden med salt og peber.

Koteletter med karryblomkål.Det første stykke tilbehør var blomkål stegt i karry med tomater og spinat.

  • 1 blomkålshoved.
  • 1 pose babyspinat – (husk, det bliver til meget lidt).
  • ca. 25 cherrytomater. Jeg valgte gule.
  • 1 rødløg.
  • 4 fed hvidløg.
  • 1 chili.
  • 1 spiseskefuld GOD stærk karry.
  • Olie til stegning.
  • Koteletter med karryblomkål.
    Og der er mere spinat på vej…

    Salt og peber.

  • 1,5 dl skyr fraiche.
  • en smule revet ingefær.

Jeg startede med at “brænde” karryen af i olien. Så får du mere smag ud af det. Så stegte jeg løg, hvidløg og chili til løget blev klart. Blomkålet kommer på efter. Der må gerne være lidt bid i – Det er ikke mormor som laver mad, så der må gerne være lidt liv tilbage. Efter 5 minutters tid kommer tomater og den revne ingefær i og så den skyllede spinat. Husk at smag til undervejs, der er stor forskel på karry.

Koteletter med karryblomkål.
… Og det kom der.

Det kan sagtens være at spinaten ser voldsom ud, men husk den bliver til meget lidt når den falder sammen.

Min skyr fraiche blev vendt i lidt før servering og den fik hurtigt det sidste varme.

Som det andet tilbehør fik vi en lille grøn salat med ærtetoppe, halverede tomater, en smule rødløg – og selvfølgeligt en lille vinaigrette af limesaft, balsamico, olie, meget lidt honning, salt og friskkværnet peber.

Mad på cirka 30 minutter.

Koteletter med karryblomkål.

Koteletter med karryblomkål.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Close
Your custom text © Copyright 2024. All rights reserved.
Close