Krondyrfilet med svampe.

Når jeg tænker over det, så er det egentligt ret utroligt lidt vildt jeg har spist, taget i betragtning af hvormange jægere der er i familien. Men det er ok, dyrene skal også have en chance. Når de så glemmer at fylde min fryser, så er det heldigt at Irma kan hjælpe til.

På fredags-mad-shoppingen faldt jeg over et stykke krondyrfilet på 300g, hvilket er mere end fint til to mennesker. Jeg kom i tanke om en opskrift jeg havde set tidligere, hvor kan jeg ikke helt huske. Beklager den manglende akkreditering. Men den var med svampe, løg, balsamico og honning. Jeg tænkte at det var rettesnoren, hvordan den helt var kunne jeg ikke huske. Så der blev lavet lidt ud fra gefühl.

Jeg lavede en rodfrugt puré til med det allerbedste fra grøntsagsskuffen. Rødbedechips blev det også til. Alt i alt en ret harmonisk ret. Desværre er jeg ikke blevet helt gode venner med det nye objektiv, så billedkvaliteten er svingende. Meget svingende.

Skal du lave mad til mange, så kan jeg også anbefale, at du tager et kig på denne Wellington lavet med krondyrfilet. Den er virkeligt god!

Hvad skal du bruge?

  • 1 rødbede
  • Olie til dybstegning
  • 300g vildt filet
  • 200g blandede svampe (Jeg brugte shiitake, gule og brune østershatte – der sker ikke noget ved at vælge brune champignon eller lignende)
  • 1 rødløg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 håndfuld bredbladet persille
  • 3 spiseskefulde balsamico
  • 1 spiseskefuld honning
  • 20g smør

Til pureen

  • Blandede rodfrugter, jeg brugte 5 kartofler, en persillerod og 5 jordskokker.
  • 1 spiseskefuld creme fraiche
  • 20g smør
  • Lidt mælk,
  • Salt og peber.

Til dine rødbedechips – ja, det er faktisk ganske enkelt – men skræl rødbeden, skær den i millimeter-tynde skiver. Da jeg lige har kasseret mit mandolinjern brugte jeg bare min kartoffelskræller. Steg dem i olie. Når de ikke rigtigt syder mere, så er de klar. Drys med salt. Har du tiden, så lave ekstra, for de virker også rigtigt fint sammen med en lille dip.

 

Krondyrfilet med svampe.

Krondyrfilet med svampe.

 

Sæt rodfrugterne over og koge. Husk, det skal være uden salt. Når de er møre, skal de have en tur med din stavblender sammen med salt, peber, smør, mælk og creme fraiche.

Krondyrfilet med svampe.

I mellemtiden skal kødet gøres klar. Det skal ikke have forfærdeligt lang tid. Du kan vælge at pudse fileten af for sener. Jeg var for doven. Jeg dryssede bare med en gang salt og peber. Brunede den af på panden og satte den i en forvarm ovn på cirka 200 grader i et kvarter til tyve minutter. Hvis du vil have den rød, skal den have en kernetemperatur mellem 55 og 58 grader. Mit stegetermometer virker ikke – Jeg tror egentlig aldrig det har virket. Jeg tog den ud, da jeg sjussede mig frem til at den var klar. Jeg lod den hvile i et kvarter overdækket.

I panden, hvor jeg havde brunet kødet, svitsede jeg fintsnittet hvidløg og løg. Da de var klare fik de selskab af svampene, som var renset og delt i mindre stykker. Da de havde fået lidt farve tilsatte jeg balsamico og honning. Lod det boble i 3-4 minutter. Så tilsatte jeg smør og persille. Slukkede for varmen og lod det stå og trække lidt.

På tallerknen kom lidt puré, halvdelen af fileten. Delt på midten – husk at skære den på tværs af fibrene, på samme måde som du villle skære (det meste) oksekød. På med svampe og saucen. Jeg var i pyntehumør, så det fik lidt ekstra persille og lidt rød syre på toppen. Mmmmm.

Kødet var virkeligt mørt. Desværre kunne jeg ikke rigtigt formå at fange et ordentligt billede af det. Saucen var uovertruffen – Specielt i forhold til nemheden af den – Den havde en dejlig kompleksitet af både sødme fra honningen og syre fra balsamico. Helt klart anbefalelsesværdig til rødbede og vildt.

Krondyrfilet med svampe.

Join the Conversation

  1. Mette Andersen says:

    Hej !
    Jeg sad lige og googlede vildt filet opskrifter, da jeg faldt over din. Og godt nok er dit blogindlæg af ældre dato, og måske derfor lidt skørt jeg skriver her, men opskriften jeg kiggede på lige inden din kunne godt være den, du ikke kunne huske hvor du havde set 😉 Så kunne det være den her du havde i tankerne da du var i Irma ? http://politiken.dk/mad/opskrifter/ECE1799129/vildtfilet-med-svampe-loeg-og-balsamico/

    Synes bare det var lidt pudsigt , så derfor tillod jeg mig at skrive 🙂

    God weekend 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Close
Your custom text © Copyright 2024. All rights reserved.
Close