Det der med at blive far, sætter så ufatteligt mange tanker i gang. Gør man det hele godt. Hvad skal man selv tage med fra opvæksten og hvad skal bare parkeres. Men vil jo kun det allerbedste for den lille pode. Jeg tror måske, at jeg var en lille smule kræsen, da jeg var lille. Men det er de fleste børn vel på en eller anden måde. Der er bare et barn der skal sige, at noget er klamt før det rent faktisk bliver det. Og vel at mærke selv om man faktisk godt kan lide det. Det var derfor at jeg ikke kunne lide fisk og lignende. Fordi jeg havde en idé om at jeg ikke kan lide det. Nu er jeg også vokset op ret konservativt, hvad angår maden. Min mor har lavet ret meget klassisk dansk mad – Og heldigvis lært mig det også – men innovation er der godt nok ikke meget af. Det var lige som det skulle være. Det er jo noget andet herhjemme, hvor vi sjældent får den samme ret mere end en gang om året. Jeg tror vitterligt ikke at vi har fået frikadeller i år. Måske som pålæg, men vi har ikke sat os ned med frikadeller til aftensmad. Eller karbonader. Dansk bøf. Gullash. Der er virkeligt mange ting, som man bare ikke altid lige når, når man også skal prøve alt det andet. Så det har jeg faktisk tænkt mig at lave lidt om på, i hvert fald bare for Alfredos skyld. Han skal jo også kende sin madkulturelle arv. Det tror jeg måske også hans moder bliver glad for, for hun kan nemlig også godt lide det klassiske danske køkken. Og nej, det er ikke retten “buffet” vi taler om her.
Men en ting, som jeg syntes var mega smart, da jeg var barn, var lørdagskylling. For mig var foliebakken sådan noget rimeligt eksklusivt – Og så skulle den bare i ovnen. Og hvis man var rigtig, rigtig heldig var det en af de trebenede kyllinger, som lå i bakken. Og det er vel den der higen efter det, som man ikke har normalt. Altså den gang boede vi på landet og mælken kom fra naboen. 3 liter for 10 kroner, lige fra mælketanken. Og det eneste jeg drømte om var mælk i karton (eller pose, som man også kunne få). Jeg synes det var edder raffi at man kunne få mælken sådan. Og kyllingerne, det var ligesom bare mere eksklusivt, når man fik dem i foliebakke fremfor dem man havde overværet få kappet hovedet af. De havde jo også altid kun 2 ben. Der var ingen overraskelser gemt der. Vi havde sådan set også kaniner, ænder, køer og får gående. Så det var jo et rent proteinslaraffenland. Men pakket i plastic var sejere. Jeg vil mene at det er lige omvendt idag.
Noget jeg også syntes var rigtigt spændende madlavning, var når der med en blid hånd blev spredt lidt ærter og majs (fra frost velsagtens) udover risene før de var færdige med at koge. Har altid tænkt på dem som “moderne ris”. Da jeg lavede det for Karen og Alfredo igår, blev det spist med vellyst, men hun kunne ikke lige genkende “moderne ris” konceptet som noget specielt eksklusivt. Men nu er termen da trods alt introduceret for hende.
Jeg må nok indrømme, at lige præcist den her ret, det er ikke som går over i gastronomiens verdenshistorie. Men det er altså en rigtig god ret – Både til at rydde op i køleskabet, spare tid og opvask. Der gik cirka 10-12 minutter fra jeg havde smidt kyllingen på bordet, til den stod i ovnen og hyggede sig med grøntsagerne. Og er din kylling allerede parteret eller hvis det blot er lår eller bryst du bruger, så kan du spare endnu mere tid. Jeg så at Mira, havde lavet en kylling “cacciatore” den anden dag. Egentlig ikke tænkt mere over det, men det måtte have rodfæstet sig et eller andet sted, for jeg kan se at ingredienserne minder noget om hinanden. Dog vil jeg sige at hendes ret er lidt mindre “smadremand”-agtig. Det er sådan en, som man også kan invitere gæster til. Min er hver den mere hverdagsagtige “mangel på overskud, men giv mig noget god mad alligevel”-ret. Suppler op med det grønt som du har. Jeg havde en lille rund courgette, som var ved at tage livet af sig selv, som jeg talte fra det. Herudover også nogle tomater, lidt rød peber, oliven og løg. Det var meget lige ud af landevejen, men de fleste grøntsager passer ind. Men sørg for at skære de meget hårde grøntsager i lidt mindre bider, så det hele bliver færdig nogenlunde samtidig. De moderne ris regner jeg med at du selv kan frembringe. Salatbladene med olivenolie og balsamico – nok lidt det samme.
Her er der mad til 4-5 personer. Suppler op med mere grønt og den kan strækkes længere. Alternativt med lidt chorizo, så ville det blive helt godt.
Kylling i fad - Tanker til lørdagskyllingen.
Ingredienser
- 1 kylling
- 1 løg
- 3 fed hvidløg
- 1 courgette
- 1 rød peber
- 125 g oliven grønne og sorte - uden sten
- 200 g san marzano tomater
- 3 spsk olivenolie
- 1 spsk paprika
- 10 friske timian kviste
- Salt og peber
Sådan gør du
- Parter kyllingen i 10 stykker (vinger, over og under lår, hvert bryst i to) og kom i et ovnfast fad eller bradepande.
- Hak løg og hvidløg fint. Kom ved.
- Skær courgette og peberfrugt i grove stykker. kom ved
- Fordel oliven og tomaterne over også.
- Drisl med olivenolie, paprika, timian, salt og peber.
- Ved det hele godt rundt, så krydderierne bliver fordelt jævnt.
- Kom i ovnen ved 200 grader i cirka 45 minutter.
- Server med mega moderne ris og salat
