Kylling i Karry. Old school style!

Kylling i Karry. Old school style!

Ja, jeg synes egentlig jeg kommer ret vidt omkring, når det kommer til madlavning. Variationerne af kylling i karry er der jo nok en million af. Men dette er den vigtigste. Det er nemlig min mors version. Når jeg kigger tilbage, så var maden da jeg boede hjemme forholdvist enkel og uden de store afstikkere. Herre Jemini, det må endeligt ikke misforståes, for jeg ELSKER min mors mad, men der var bare ikke mange vilde krydderier eller eksperimenter. Det her er meget som mor laver den.

Vi har ikke fået kylling i lang tid, da det desværre kan være svært at opstøve kylling, som har levet et ordentligt liv, fra tid til anden, når man kun lige kan ramme discountbutikkerne lige før lukketid. Heldigvis havde de til en forandre Løgismose kyllinger i den lokale Netto. Så var “retten sat”. Det skulle være kylling i karry – og lige som mor laver den.

Hvad skal du bruge? (2 personer)

  • 2 kyllingebrystfileter
  • 2 skalotteløg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spiseskefuld god karry
  • 3 gulerødder
  • Olie til stegning
  • Hønseboullion (til det dækker). Brug en terning eller hønsefond.
  • 2 spiseskefulde mel til jævning.

Derudover

  • Jasmin ris
  • Cashewnødder eller peanuts til toppen
  • Lidt kokosmel (også til toppen.

Rist karryen af i olien i en gryde eller sauterpande. Den må ikke branke, men smagen åbner sig, når den bliver brændt lidt af. Sauter dine fintsnittede løg og hvidløg heri til de er blanke. Når de klare, bruner du også kødet heri også – Det skal selvfølgeligt skæres i tern først. I med dine gulerødder – Som er skivet i cirka 1cm tykke skiver. Tilsæt boullion, salt og lidt peber. Lad det stå og småboble i cirka 20-25 minutter.

Kylling i Karry. Old school style!

I mellemtiden koger du dine ris.

Ryst en meljævning med koldt vand og melet. Cirka lige dele. Tilsæt det lidt efter lidt. Lad det koge stille og roligt op. Smag til med ekstra krydderier, hvis det er nødvendigt.

Kylling i Karry. Old school style!

Server med risene og drys nødder og kokos udover.

Værsgo – En (for mit vedkommende) MOR-KLASSIKER. Og det er der altså ikke meget som slår.

Kylling i Karry. Old school style!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Close
Your custom text © Copyright 2024. All rights reserved.
Close