Osso Buco – Langtidssimret italiensk kærlighed.

Da Nadia (som har foodfanatic) postede denne post af nogle opskrifter, som hun havde lavet til Smag og Behag, blev jeg i den grad lækkersulten. Ikke chokolade og sliksulten. Lækkert kødsulten. Igen kom der en craving ind i mit dumme hoved. MUST HAVE OSSO BUCO! Jeg har lavet det flere gange og det er egentlig ganske enkelt. Jeg farede ud og købte skiveskårne muh-skanke. Da de desværre så var frosne, måtte jeg prøve at vente til dagen efter.

Sådan en kold vinterlørdag var der ikke rigtigt andet mit hoved kunne rumme end langtidssimret mad med masser af varme, smørmørt kød og godt selskab at indtage det i. Du kan ikke rushe en Osso Buco, den tager den tid den skal have. Til gengæld er den ret tilgivende, så kommer du til at give den en time for meget, så sker der helt sikkert heller ikke noget ved det. Da jeg kiggede på uret, havde min fået ikke mindre end 6 timer i den sorte stegegryde. Jeg er sikker på at kødet også var klar efter 3 og 4 timer.

Originalt serverer man risotto til. Men jeg valgte at gå mos-vejen. Ja, jeg elsker mos. Så vi fik en fuldfed kålrabi/gulerodsmos til, inspireret af en opskrift fra Paul Cunninghams Privat. Min var vist med lidt flere gode sager i. Læs: Smør og fløde. Du kan også bare nøjes med en kartoffelmos, godt brød eller ris til. Det er jo trods alt dig som skal spise det, så du kan spise hvad du har lyst til. Dog synes jeg det er vigtigt, at du laver en gang gremolata til. Det hører ligesom til. Persille, Citronskal og Hvidløg.

Jeg gik længe og overvejede om jeg skulle smide dette indlæg op. Det er ikke taget med mit eget kamera, så billederne blev måske heller ikke lige så gode. Det er lidt svært at tage billeder med et andet kamera end sit eget. Men jeg har længe gået og overvejet at købe nyt kamera – Jeg vil gerne have opgraderet mit Canon EOS 600D til et 70D. Pengene er ikke til det lige nu, men da jeg fik muligheden for at prøve et med hjem, så slog jeg til. På mit (tidligere) arbejde, havde de et til låns fra Canon, som jeg så kunne låne med hjem. Det krævede lige lidt finjustering og jeg tror jeg fangede den dagen efter disse billeder 😛 Vi er lige flyttet, så nu har vi også det privilegium, at vi har kæmpe vinduer i vores køkken-alrum-stue, så jeg har naturligt lys det meste af dagen. Der er visse fordele ved at bo i nybyggeri ved Ørestaden. Jeg glæder mig til at se hvad det bedre lys gør ved billederne, når vi altså er kommet på plads.

Her er opskriften til 2-3 personer. Benene vejer en del. Men når du er i gang, så lav rigeligt. Som også nævnt tidligere. Det er en meget tilgivende ret, så har du lidt ekstra af noget af det, så betyder det ikke det store.

Hvad skal du bruge?

• 800-1000g osso buco
• 2 stængler bladselleri
• 2 løg
• 2 fed hvidløg
• 3 gulerødder
• 1 håndfuld cherrytomater, som alligevel skulle bruges
• 1 dåse hakkede tomater
• 1 lille dåse tomat pure
• 0,5 flaske tør hvidvin
• 4dl oksefond
• 4 laurbærblade
• 5-5 stængler frisk timian
• stænglerne fra bredbladet persille
• Salt og peber.

Gremolata

• Bredbladet persille
• Citronskal
• hvidløg

Start med at klippe dine osso buco. Det vil sige, klippe et par hak i senerne som sidder rundt om den. Ellers vil de vippe op når du bruner dem af.

Og ja, de skal nu brunes af. I en brændvarm stegegryde med lidt olie. Tag et par stykker af gangen og sørg for at de når at tage godt farve. Når du er hele rækken igennem – op med dem.

Herefter snitter du bladselleri, gulerødder, løg og hvidløg i små tern. I lidt olie steger du dem blidt. Løgene skal blot være klare. Når du kommer hertil steger du tomatpureen med. Giv den et par minutter. Kom kødet tilbage og det samme med cherrytomater og dåse tomaterne. Suppler op med vin og oksefond til det dækker. Kom krydderurterne ved og lad det nu stå og passe sig selv i lang tid. Gerne 2,5 time – Allerhelst længere. Husk at smage til med salt og peber.

Til din gremolata er det lige ud af landevejen. Hak persillebladene fint. Riv lidt citronskal, men undgå endeligt at få for meget af det hvide med i. Pres eller snit din hvidløg fint. BUM.

Det er ret enkelt, ik?