Månedens menu og masser af taksigelse!

Først og fremmest vil jeg gerne sige tak! Tak fordi I gider følge med herinde! I løbet af ugen nåede jeg lidt af en milepæl. Jeg rundede nemlig nogle dejligt runde tal.

Ikke mindre end 1000 mennesker har givet tommelfingeren op af på min facebookside til bloggen. Skulle du også have lyst til at følge med, kan du finde den lige her – Der er altid plads til en til.

Månedens menu og masser af taksigelse!

 

Også på instagram skulle jeg runde et rundt tal. Mange gange er instagram et godt sted at følge med. Jeg laver ret meget mad og kan mange gange slet ikke nå at følge med til at få skrevet opskrifterne ned på bloggen. Så hvis du vil se hvad jeg bakser med i køkkenet, så er min instagram profil et rigtigt godt sted. Du kan finde den lige her: MADET MERE på instagram

Månedens menu og masser af taksigelse!

Nogle gange kan det helt komme bag på mig, at der er så mange som gider følge med. Men gud hvor det luner. Lige så meget når man får små beskeder med billeder af mad, hvor man har brugt mine opskrifter. Det er for vildt. Tak alle sammen.

Nå, tilbage til den anden del af dette indlæg. Månedens menu. Jeg har længe gået og barslet med et lave en månedens gæstemenu. Altså sådan en man “lige” kan flikke sammen hvis der skulle byde sig gæster. Tanken er at det skal være gode og billige råvarer, som er i sæson, som skal bruges. Det skal være sådan at der er gengangere imellem i råvarerne, så man ikke pludseligt står med en masse ting efter middagen, som man ikke får brugt, fordi en af opskrifterne dikterede at man skulle bruge noget helt specielt til den.

Tanken er også, at man skal kunne gøre så meget som muligt klar før gæsterne kommer. Så man kan være den gode vært, frem for ham der sveder i køkkenet. Jeg har modtaget flere skriftlige klager fra Fru Alcayaga på denne bekostning, så nu er jeg blevet klogere. En lille ting som faktisk kan gøre dette meget nemmere er, næste gang du køber take-away thai eller indisk, og du er så heldig at maden kommer i små plastikbøtter eller bakker. Så vask disse af og gem dem. De her helt perfekte til forberedelse til sådan en middag. De kan nemlig stables oven på hinanden og fylder mindre end skåle og fade i køleskabet.

Vi var 4 mennesker til denne middag. Temaet var tænkt som “fisk og kål”. Faktisk havde jeg ikke de store planer før jeg stod i torvehallerne klokken 11 og skulle handle ind til gæsterne kom klokken 14.30. Så jeg købte nogle af de ting, som jeg havde lyst til at lave noget med og så sjussede jeg mig lidt frem. Jeg blev faktisk rigtig glad for resultatet. Det blev sådan lidt “nordisk” i det. Hvis man køber det der er i sæson, så er det heller ikke nødvendigvis dyrt at lave mad. Til 4 mennesker endte jeg med at betale et sted mellem 350 og 400 kroner for alle råvarer. Jeg synes det var ganske fornuftigt – Det er i hvert fald ikke mange steder, man kan tage ud og spise 5 retter til den pris. Det krævede cirka 2 timers forberedelse i køkkenet. Kunne nok gøres hurtigere, hvis man havde planlagt det.

Der vil komme links til opskrifterne, som jeg får den nedfældet herinde.

 Hvad fik vi så?

Pocherede jomfruhummer med syltede kantareller og rosenkål.

Link til opskrift

Månedens menu og masser af taksigelse!

 

Fjæsing med grillet selleri og stuvet sortkål 

Link til opskrift

Månedens menu og masser af taksigelse!

 

Svinemørbrad med en porre, frisk hasselnød og trøffel. Raps olie.

Link til opskrift

Månedens menu og masser af taksigelse!

 

Andebryst med selleripuré, råsyltede rødbeder og  kantareller.

Link til opskrift

Månedens menu og masser af taksigelse!

Månedens menu og masser af taksigelse!

 

Chokolademousse, marengs og figen.

Link til opskrift

Månedens menu og masser af taksigelse!

Hvis du skulle have lyst til at komme med udfordringer, forslag til råvarer eller blot spørgsmål, skal du være mere end velkommen til at skrive.

Og endnu en gang – TAK fordi I gider følge med.

Thomas

Join the Conversation

  1. Kære Thomas

    Tillykke med alle dine flotte tal! 🙂

    Menuen ser absolut skøn ud – det er en god idé med menuforslag!

    Bedste hilser
    Sofie

  2. Hej Thomas,

    det var da en fantastisk lækker menu, kan du venligst skynde dig og få opskrifterne lagt ud. 🙂 det kunne godt ligne vores nytårsmenu i år.

    jeg har først nu fundet din hjemmeside, men kan da se den skal læses godt igennem.

    Hilsen,
    Ole

    1. Hej Ole,
      Jeg ridder ikke samme dag som jeg sadler 🙂 Men i hvert fald har jeg fået skrevet opskrifterne færdigt nu.
      God jul.
      Thomas

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Close
Your custom text © Copyright 2024. All rights reserved.
Close