Masterchef audition – Endelig skete det.

Hold nu op. Så var det mandag igår. Den mandag jeg havde glædet mig til i rigtig lang tid. Jeg er jo ikke typen, som er god til hemmeligheder. Men den her har jeg gået med i lang tid. Jeg er med i den nye sæson af masterchef på TV3. Hvor er det rart, at det endeligt kører over skærmen..

Jeg har set alle programmer af Masterchef. Jeg vil sige at det har været lige dele af madprogramsafhængighed og lige dele madglæde, som har gjort at jeg har været klistret til skærmen. Dog må jeg indrømme, at jeg også altid har gået og tænkt: Hvorfor fanden laver de ikke en sæson med amatører, som faktisk kan lave mad? Jeg har nogle gange været lidt træt af at se på folk, som knapt kunne koge et æg, tosse rundt derinde. Samtidigt har jeg også tænkt, at det kunne jeg fandeme også godt klare. Så da der var åbning for at vi amatører endeligt kunne få chancen, så meldte jeg mig til.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at før vi stod klar til at indtage programmet igår, så havde der også været en castingrunde, hvor der også var sorteret mange fra. Så allerede igår var feltet stærkt. Det der også tiltaler mig med masterchef er, at der ikke er den store forberedelsestid inden. Så du går ind, du må vise hvad du kan og blive vurderet ud fra det. Det er lidt en eksamen uden forberedelse. Ikke at forklejne fx den store bagedyst, men det er bare noget helt andet. Deltagerne kan hjemmefra øve, øve  og øve. Det har du ikke en chance for i masterchef. Der må du bare satse på at dagsformen er god og opgaven du bliver stillet passer til dig.

På den første audition dag var vi 25 som skulle igennem. Jeg vidste faktisk ikke meget om hvad der skulle ske, end at jeg skulle ind og lave min ret. Da jeg fik at vide at jeg var gået videre til auditions, fandt jeg med det samme på retten, som jeg skulle lave. Hot dog bøf bearnaise. Det kom lige som bare til mig. Og når jeg først er endt op der, så har jeg svært ved at ændre det. Jeg gik meget og tænkte på, om det var for useriøst eller kedeligt. Om jeg skulle tage og oppe mit game en smule. Jeg kan jo sagtens anrette med pincet og alt muligt. Men jeg stod fast, sådan en hotdog er jo essensen af mig 🙂 Hvis man tænker over det, så viser man jo både lidt smagskombination, råvarekendskab, at man kan bage, stege, fritere, sylte og røre en mayonaise. Synes folk undervurderer en hodder.

Opskriften på min Hotdog Bøf Bearnaise får du lige her.

Da dagen oprandt var jeg noget så nervøs. Og det skulle egentlig ikke gøre mig mindre nervøs, at jeg så fandt ud af at jeg var den allersidste. Nummer 25 ud af 25. Vi var i studierne klokken 8 (mener jeg) og så skulle vi øve os lidt på at gå ind i køkkenet. Et par gange. Hvorefter konkurrencen startede.Wow. Der var også penge præmie. Det vidste vi ikke fra start. Det gav ekstra spænding. Men da vi ikke vidste det på forhånd, må det jo måske være et tegn på at vi gjorde det af lyst. I hvert fald for mit vedkommende.

Til jer som så programmet igår, så I en ganske fjollet version af mig. I hvert fald glad. I virkeligheden er der nok tale om en overtræt og nervøs version af mig. Da jeg skulle på, havde jeg hele dagen luret på hvad de andre lavede. Og folk havde virkeligt taget det tunge skyts frem. Sous vide, støv, geraniumblomster. Det kunne forsætte ud i det uendelige med blærede ting, som folk havde taget op af værktøjskassen. Og hvad kunne jeg? Lave en hotdog. I øjeblikket tænkte jeg, at det ville være noget træls at ryge ud på røv og albuer, fordi man ikke havde været mere ambitiøs end at lave en skide hotdog. Jeg fortrød i den grad, men der var jo ikke rigtigt mulighed for at lave det om. Go for it. Jeg havde vist heller ikke fået smagt en samlet version af min hotdog inden. Men et eller andet sagde mig bare, at det ville gå godt sammen.

Forberedelsen gik faktisk ganske fint. De 30 minutter vi havde til rådighed synede af meget, men når man så står i det køkken, så løber de bare afsted. Eller det gør de ikke. De første 10 minutter tænker du, at sikke god tid du har.. tralala… Og de sidste 20 forsvinder på et minut. Nu var det ind til dommerne. Rosinen i pølseenden.

Der er blevet klippet en del ud af de ting vi snakkede om derinde. Tror også det er meget godt, for jeg vrøvlede en del, som jeg gør når jeg bliver nervøs. De fik hotdoggen og de virkede glade. Men det kunne jo også være rent skuespil. De dommere kan jo smage alt. De er lidt frygtindgydende. Selvom de faktisk er skide flinke. Efter jeg havde fået mit forklæde jokede Mielcke med at jeg var blogger, og man så tog en masse selfie. Jeg forklarede at det var mest for modebloggere. Men de insisterede på at vi tog et sammen. Jeg tager det igen som et tegn på at de godt kunne lide hotdog’en.

Så nu hedder den indledende runde i næste runde. I aften kører de en omgang auditions for den sidste halvdel. Så skal de sorte forklæder kæmpe om deltagelse onsdag og torsdag. Af gode grunde, så ved jeg godt hvordan det hele ender, men jeg vil selvfølgeligt ikke røbe noget. Der skal være altså være noget spænding ved at se programmet. Helt ærligt, det er ved at være så lang tid siden at jeg faktisk også skal have genopfrisket mange af tingene. Men jeg vil garantere dig en ting! Vi har ild i røven fra allerede første konkurrence i de indledende runde. Jeg har heller ikke set afsnittene siden vi optog dem. Så har ikke den store idé om hvordan det er klippet sammen.

Det kan ses mandag til torsdag fra 19-20 på TV3. Hvis du ikke har TV3 i din tvpakke, kan det også ses på hjemmesiden, der skal du bare se reklamer. Hvis du vil lave den “dyre” kan det også ses på VIAPLAY, hvor du slipper for reklamerne.

Jeg håber du vil følge lidt med i mit Masterchef eventyr.

Thomas