Membrillo – Eller bare kvædebrød på godt dansk.

Mit fædrende ophav er bosat i Spanien. Jeg elsker, sådan knuselsker, at bruge mine sommerferier hos ham. Og lige så sikkert, som at vi altid indtager rigeligt rødvin, er det at jeg skal have masser af membrillo, ost og skinke.

Da jeg endeligt faldt over nogle utroligt flotte pærekvæder sammen med Signe hos Refshøjgård var planen klar. Jeg skulle selv give mig i kast med denne membrillo. At jeg så hen ad vejen skulle finde ud af at det faktisk er en traditionel dansk konfekt også, gør jo ikke det store.

Det er faktisk lige ud af landevejen at lave sådan en omgang. Du har faktisk flere muligheder hen af vejen. Hvis du koger den mindre en jeg gjorde, vil den ikke blive så stiv, så er det lidt som denne æblesmør, så kan du også krydre den lidt mere. Du kan også vælge at skære den i små stykker, rulle i sukker, så har du et stykke konfekt. Eller bare som jeg, nyde den sammen med god stærk ost. (Pt. strejker mit ene SD-kort, så billederne af det helt endelige resultat, bliver holdt som gidsel – Men jeg skal nok få dem reddet ud).

Da sukkermængden er ret høj, så får du faktisk også utroligt meget membrillo ud af forholdsvist lidt frugt. Jeg tror godtnok også at mine kvæder var noget større en gennemsnittet. Den største var 650g i hel tilstand.

Hvad skal du bruge

• 1,5 kvæde (cirka 800g renset)
• Skallen af en Øko citron
• 1 vaniljestang
• Sukker svarende til mængden af frugt grød.

Tag kvæden og vask den grundigt. Der er ikke nogen grund til at skrælle den, da den skallen ikke er nogen udfordring, når den skal koge så lang tid, derudover er den propfuld af pektin, som får det hele til at stivne. Rens kvæden for blomsten og kærnehus. Skær den i ensartede stykker.

I en gryde sammen med den flækkede vaniljestang og citronskallen. Dæk den til med vand. Kog i cirka en time til kvæden er helt mør. Sig væden fra – Men smid den endeligt ikke ud.

Jeg valgte at koge væden kraftigt ind, da jeg syntes det var synd at smide det ud når der var så meget vanilje og kvædesmag i den. I mellemtiden fik kvæden en tur med min bamix, så den var helt glat – citronskallen fik også en tur. Inden den den røg tilbage i gryden sammen med den indkogte saft vejede jeg den. Jeg tilføjede samme mængde sukker som der var mos.

Alternativt tror jeg godt man kunne bruge en lidt mere krydset sukker uden den ville beklage sig. Evt en muscovado. Tørlageret sagde nej for mit vedkommende.

Nu skal det stå og småsimre nogle timer. Mit fik tre. Det skal blive helt fast når det er færdigt, så det tager sin tid. Og pas på med varmen, du har ikke lyst til at brænde den på – Det smager ikke godt. Jeg testede det løbende med at fylde lidt på en teske og så i fryseren. Jeg havde ikke en kold tallerken, som jeg plejer at have – Det er jo ikke sådan rigtigt syltesæson længere. Man kan også mærke det på konsistensen, den bliver meget fast når den er ved at være der. Du skal ikke lade dig skræmme af at mosen skifter farve. Dette er blot fordi frugten og sukkeret karamelliserer.

Når du har besluttet dig for at den er klar, så olier et stykke bagepapir – MEGET LIDT OLIE – læg det i en form og hæld massen heri. Lad det køle.

Eventuelt hvis du skulle erfare at den ikke helt er blevet så fast som du gerne vil, kan du hjælpe den på vej ved at lade den tørre i en ovn som står på 50 grader i en time eller to. Det skal lige siges at jeg ikke har prøvet dette. Min blev som den skulle. Det kunne jeg blot se at andre havde forsøgt sig med. Når den er kølet og perfekt, så pak den eventuelt i mindre stykker i husholdningsfilm. Jeg tror den kan holde sig forholdsvist længe i køleskabet. For at forlænge holdbarheden, så kan du give den en smule atamon efter den er kogt.

Nyd!

Update – Gidseltagningen er ovre. Her et lille skud af resultatet med toast og et par stykker Gruyere.