Idag kom min elskede hustru hjem fra et lille smut ved forældrene med ungerne. Jeg har været herhjemme og gjort vores køkken sådan næsten færdig. Jeg skulle lige tillægge mig evner ud i at sætte fliser op og fuge. Der røg lige 100 voksenpoints i kufferten. Det har så også betydet, at det meste af ugen har køkkenet været i noget nær ikke brugbart. Og udover at jeg faktisk kan spise tenderende røvsygt, når jeg er alene hjemme, så bliver det slet ikke bedre af at man så ikke en gang kan spejle et æg.
Så lige så meget som jeg glædede mig til at få dem alle tre hjem, lige så meget glædede jeg mig til at få lidt hjemmelavet mad. Jeg havde egentlig købt nogle ungkvægsentrecotes, som jeg ville lave en thai steak salat af. Sådan en som jeg ynder at bestille selv, men faktisk er ret nem at lave. Men ville også gerne please Alfredo en smule, så vi endte på pastaen, for det spurgte han selv efter.
Pasta retter er virkeligt mine go-to retter, når det godt må gå lidt stærkt eller man ikke rigtigt har fået købt ind. Man kan altid lave et eller andet, da jeg næsten altid har en fast ost ala parmesan eller pecorino i køleskabet, tørret pasta og en dåse tomater. Så er det bare at lege den op derfra. De ender oftest enten sådan tomatsovsede eller lavet på samme metode som en carbonara og så jazzet op med det der nu var på lager. Så jeg har faktisk heller ikke delt dem længe, da det ville være lidt trivielt at gentage sig selv lidt.
At denne så rent faktisk kommer på nu, er to ting. For det første er smagsprofilen er en lille smule anderledes end jeg plejer at lave dem. Den er sådan lidt lettere, friskere og mere sommeragtig. Den er sådan lidt syditaliensk tænkt. For det andet er det en også som en ode til verdens bedste ost (i øjeblikket for mig til pastaer). Det er nemlig en stenhøjmark fra Knuthenlund. Det er en fast fåreost, som måske minder allermest om pecorino. Den har sådan en dejlig rund smag og er fuld af karakter. Nu er Knuthenlund jo desværre ikke rigtigt mere, så den kan være lidt svær at få fat i, men man kan i hvert fald købe den i Omegn i torvehallerne. Du kan selvfølgelig erstatte den med lidt pecorino. Brug nogle ordentlige tomater, det gør altså ret stor forskel. Jeg har altid en tomat, som passer til lejligheden. Til sådanne retter foretrækker jeg enten hele cherry, datterino eller san marzano. Til en bolo synes jeg flåede er bedst. Faktisk går jeg altid efter en af de forestående. Et rygte siger, at man altid får de bedste tomater, hvis du vælger dem “hele” om det er flåede eller de andre, for der kan du jo ikke løbe om hjørner med kvaliteten af tomaten som ved hakkede eller passata. Vil du gerne have den flydende, så finder du bare stavblenderen frem eller knuser dem i hånden. Det er sådan et jægertrick.
I forhold til portionsstørrelse, så fik i skyndingen faktisk ikke andet end denne ret. Jeg plejer at lave en salat på siden, men det nåede jeg ikke. Jeg beregner altid cirka 75g tørret pasta pr voksen og 40 til børn. Det passer i hvert fald hjemme hos os. Jeg har opgraderet opskriften til 4 personer. Er I kun 2, så er der bare lidt til madpakken også.
Nå, er du klar til noget hurtigt kokkereren?
Ingredienser
- 2 stk løg små. Ellers et stort
- 2 fed hvidløg
- 150 g oksefilet skåret i tynde strimler
- 1 spsk tomatpure
- 1 dl hvidvin
- 2 spsk kapers
- 1 dåse cherrytomater
- 1 spsk finthakket frisk citrontimian Brug eventuelt bare normal timian
- 300 g tørret pasta Disse hedder Pipe Rigatti fra DeCecco
- Fintrevet ost til toppen
Sådan gør du
- Svits løg og hvidløg i en smule olivenolie.
- Kom først oksekødet på og lad det tage let farve. Derefter tomatpuré. Lad det stege en smule.
- Sæt pastaen over og koge.
- Kom hvidvin på og få opløst alt det gode i bunden. Tilsæt så kapers, timian og tomater. Lad det simre cirka 10 minutter.
- Smag til med salt og peber. Rør pastaen i og lad det trække 3-4 minutter før det serveres med godt med ost.
