Pisco Sour – Min favorit cocktail.

Jeg er som regel mere øltypen end cocktailtypen. Medmindre det altså er sådan rigtigt gode cocktails. Jeg vil sige, at det her er altså en af dem. Mange taler om comfort food, men ikke mange taler om comfort cocktails, men hvis det overhovedet findes, må den her være sådan en. Pisco stammer jo fra Chile eller Peru. Min far er fra Chile, så jeg vil helt klart påstå, at den er fra Chile. Men jeg tror desværre at der er lige så mange svar på det spørgsmål, som der er folk i Chile og Peru. Cirka hvert år kommer et hold forskere med nye beviser på at det enten kommer det ene eller det andet sted fra. Men om pisco kommer det ene eller andet sted fra, bekymrer mig egentlig ikke så meget. Jeg kan godt lide det.

Hvis du ikke lige kender pisco, så er det en brændevin lavet på druer. Egentlig blev den til på grund af spanierne, som hyggede sig i Chile og Peru, men ledte efter et alternativ til den medbragte brandy, som jo var lidt tricky at fragte helt fra Spanien. Pisco fåes i mange forskellige styrker, helt fra 30% alkohol til over 50. Dog er det en anelse svært at få Gran Pisco, som er den stærkeste, her i Danmark.

En sour, som denne er, er jo lavet med citrussaft og simple sirup (en blanding af lige dele vand og sukker). Man shaker en æggehvide med, for at give skummet på toppen. Vi får den altid på citron, når jeg er hos min far, men den går også med lime. En enkelt gang har jeg også fået den med et lille twist af grapefrugt. Nogle steder toppes skummet også med et par dråber bitter. Dog er det ikke  noget, som vi har praktiseret derhjemme, så det er også undladt i denne. Har du bitter, kan du sagtens spæde den op.

Som nævnt bruger man simple sirup, som var blandingen af lige dele vand og sukker. Jeg brugte rørsukker og for at give lidt ekstra spice, kom jeg også en smule ingefær og stjerneanis ved. Jeg brugte “en tommel” ingefær og 3 stjerneanis til 250g vand og 250g sukker. Kog det hurtigt op, lad det så trække efterfølgende. Får du ikke brugt det hele på en gang, så kan det også sagtens holde sig på køl. Eller lav en lidt mindre portion.

Pisco Sour - Min favorit cocktail.

Pisco Sour - Min favorit cocktail.

Thomas
1 fra 1 stemme

Ingredienser
  

  • 5 cl Pisco
  • 3 cl citronsaft
  • 2 cl simple sirup
  • 1 cl æggehvide
  • Is

Sådan gør du
 

  • Alle ingredienserne shakes grundigt. Smag eventuelt til. Er den for stærk, sur eller sød til dine smagsløg. I hvert fald er det sådan jeg godt kan lide den. Lidt stærk 🙂
  • Straines ud i et kølet glas. Shake allerede den næste, mens du nyder denne.

Pisco Sour - Min favorit cocktail. Pisco Sour - Min favorit cocktail.Pisco Sour - Min favorit cocktail.

Join the Conversation

  1. 1 star
    hej..fået mange pisco sour i specielt peru..de er lækre. Jeg forstod dog slet ikke blandingsforholdet i denne opskrift…det er jo en simpel drik og de laver den så hurtigt lokalt…cl æggehvide ?? ..jeg vil tro et æg går til 2-4 drinks….en citron, 4 spiseskefuld sukker og lidt danksvand, knust is..punktum..mangler også lige at sige hvad man kan bruge som alkohol…en grappa er glimrende

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Close
Your custom text © Copyright 2024. All rights reserved.
Close