Rødbedebrød med salatost og oliven – Prangende madbrød.

SPONSERET INDHOLD

Taverna spurgte for noget tid siden, om jeg kunne have lyst til at udvikle et par opskrifter til dem. Og det kunne jeg egentlig godt. For jeg havde faktisk allerede gået og grublet over nogle ting, som ville passe perfekt ind til det her. Ret skal være ret, jeg tænker altid på mad, så har altid et eller andet tankespind i baghånden, når folk spørger om sådan noget.

Det var helt præcist det her brød, som jeg havde tænkt over længe. Signe nævnte for lang, lang, lang tid siden et rødbedebrød. Så kørte den ellers oppe i hovedet på mig. Egentlig var det først tænkt som en slags brød, som skulle komme madspildet til livs, når jeg juicede. Jeg synes egentlig at det er ret trist, at smide så meget ud selvom min slowjuicer er ret effektiv. Det her er svaret på dine bønner. Det kunne også være svaret på dine bønner, hvis du bare bad om et skide godt og flot madbrød.

Du kan selvfølgelig også sagtens udskifte eller tilsætte urter til brødet. Eller bruge anden juice/pulp. Eller bare bruge vand. Det er også helt fint. Kig i køleskabet og få brugt noget af det, som ligger og roder rundt derinde.

Du kan også se de andre deltageres bud på opskrifter med Taverna produkterne lige her.

Rødbedebrød med salatost og oliven - Prangende madbrød.

Rødbedebrød med salatost og oliven - Prangende madbrød.

Thomas
Antal 1 brød eller to mindre med en diameter på 22cm.

Ingredienser
  

  • 2,5 dl rødbedesaft
  • 1,5 dl vand
  • 20 g gær
  • 3 spsk olivenolie
  • 650 g mel her Tipo 00
  • 1 tsk fennikelfrø knust.
  • 1 tsk salt
  • ca 100g pulp fra juicepresningen kan eventuelt erstattes af mel
  • 150 g grønne oliven uden sten
  • 300 g salatost

Sådan gør du
 

  • Opløs gæren i vandet og tilsæt rødbedesaften og olien. Rør nu evt pulpen i sammen med fennikelfrø, mel og salt.
  • Ælt dejen til den bliver en smule elastisk, den skal dog ikke være tør, men stadig slippe siderne på skålen. Dette gøres nemmest på en røremaskine og tager 7-8 minutter. Lad den hæve til dobbelt størrelse.
  • På et meldrysset bord rulles dejen ud i cirka 1 cm tykkelse. Oliven og salatost smuldres over og den rulles. Skær ud i skiver af 2 cm og fordel dem lidt tilfældigt i 2 smurte forme. De må gerne lappe ind over hinanden. På denne måde sikrer vi blot, at der er ost og oliven over det hele.
  • Lad dejen efterhæve i 20 minutter mens ovnen varmer op til 220 grader. Bag i 20-25 minutter.

For god ordens skyld skal det nævnes, at indlægget er udgivet i samarbejde med Taverna, som har betalt mig for at lave opskrifter til dem. Jeg har selv måtte vælge hvad jeg ville lægge på bloggen. Jeg lægger kun ting på bloggen, som jeg mener kunne have interesse for dig som læser.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Close
Your custom text © Copyright 2024. All rights reserved.
Close