Sådan vælger du den rigtige vask til dit køkken.

Udgivet i samarbejde med Blanco og Andersen+Nielsen

Da vi skrev husejere på cv’et for lidt over halvanden måned siden, var det efter mange overvejelser. På mange forskellige ting. Egentlig havde vi først regnet med at det skulle være en lejlighed, som skulle være vores base, da ingen af os faktisk var så tiltrukket af hele ideen om ansvaret for have og mange andre gøremål, som sådan et ældre hus bringer. Vi boede i Ørestad og det passede os glimrende med nybyggeriet, så man vidste at tingene var forholdsvist nye og virkede. Men så – lige så stille – sneg der sig en lille husejer ind under huden på os. Det var da vi så den lille mands glæde for at være udenfor og så det faktum at man får noget mere value for money herude i Tårnby. Så det blev det. Vi tog til vores første åbne rækkehus og kunne se det var os. Ikke lige det hus, men ideen om hus. Vi havde luret på et andet hus i nærheden, men det lå klods op af lufthavnen, så vi var ret sikre på at vi ville blive rundbarberede af landingsstel, men vi ville alligevel cykle forbi for at se stedet an. Og hov, det var den perfekte lille lukkede oase – og mod al forventning var her stille og fuglefløjt. I hvert fald mere stille end i lejligheden. Vi fik booket en fremvisning på huset, men hvad var det? Et andet hus var også sat til salg, men ikke kommet på nettet endnu. Nysgerrigheden var stor, så vi fik os også bestilt en fremvisning her. Efter vi havde set begge huse stod det klart, at vi skulle bo her. Begge huse var appellerende. Det ene havde nyt køkken, men mange mange små og store ting som skulle fixes. Det andet var i tip top stand, men med et lille køkken, som så skulle udviddes eller i hvert fald gøres noget ved, da det jo er her jeg tilbringer rigtigt mange timer i løbet af ugen. 4 dage efter fremvisningen var købsaftalen underskrevet. Nu skulle der så lige gå 1,5 måned og så var nøglerne vores. Ja, det gik hurtigt.

En ting har specielt irriteret mig ved mit nye køkken. Og det er armaturet. Her taler vi om en millenium designskønhed, som man aldrig rigtigt ved hvornår har tænkt sig at slukke for vandet, hvor den peger hen og hvorfor dælen den så peger lige ud i luften. Alfred elskede at flå i den der blindtarm på toppen, men det skulle nu ikke holde mig fra at skifte den ud. Vasken er fra Blanco, men passede ikke rigtigt herren i huset. Jeg brød mit ikke så meget om de runde former, de små rum og jeg kunne blive ved. Jeg har faktisk aldrig rigtigt kunne greje hvorfor man skulle have det lille rum ved siden af. Hvis man gik all in med to store vaske, så ville det give mening. Eller bare en stor, hvor der reelt kan være noget i, ville det også give mening. Men her får man lidt det værste fra begge verdener. En vask som faktisk fylder ret meget, men skal du vaske bagepladen fra ovnen af, bliver det et spil opvasketetris, hvor man ender med at væde gulvet, bordpladen og dine bukser. Jeg er måske også lidt voldsom i et køkken, for der skal jo noget fra hånden, Men nu er det jo mit køkken vi taler om, så den her vask passede ikke ind i mit verdensbillede.
Og det er her Blanco kommer ind i billedet. Jeg blev nemlig inviteret en tur til Skovlunde, hvor Andersen og Nielsens showroom ligger, til et kig på vaske. Andersen og Nielsen er agenter for blandt andet Blanco, men også Nivito og forskellige andre køkkenrelaterede brands. Jeg skulle blive meget klogere, da jeg egentlig bare troede, at en vask var en vask. Jo, jeg  vidste at den vask jeg havde ikke var den rigtige for mig, men derudover var jeg ret blank på området.

For at hjælpe dig lidt på vejen, så skal jeg da med glæde give noget af det videre, som jeg fik med på vejen derude i forhold til valget af vask og armatur. Det skal for god ordens skyld siges at jeg selv har købt armaturet, da jeg eller synes det ville være at spænde to muldyr foran en porsche, at bruge det gamle. Som jo også var grunden til at der skulle laves om fra starten.

Start med at vælge materiale.

Og mig som bare troede at det var primært stål og så noget andet. Nej, faktisk er situationen den, at en ret stor procentdel af de vaske som sælges er af materialet SilGranit, som er Blancos eget frembragte materiale, som består af 80% granit og 20% akryl. Materialet er utroligt hårdt og slidstærkt, så du skal ikke bekymre dig om at levetiden er lavere eller lignende. Fordelen er at du kan købe vaskene i forskellige indfarvninger, så det passer lige præcist til dit specielle look. Det er er oftest den sorte vask som sælges, da den på mange måder matcher den sorte kogeplade. Jeg overvejede det kraftigt, men da jeg ikke er helt sikker på hvilket køkken den ender i efter dette, så turde jeg ikke tage chancen. Jeg havde forelsket mig en i en helt speciel SilGranit vask, men fik kolde fødder.

Derudover er der også den klassiske porcelænsvask til feinschmecheren.

Bordpladen er med til at bestemme!

Nej, jeg ved, at du bestemmer i sidste ende. Men der er visse forhold du skal tage højde for, når du vælger vasken. For det første bør du vælge en vask med bagstykke på, som armaturet kan sættes i, hvis du enten har en laminatplade eller en træbordplade. Det er fordi, at dit armatur vil afgive en smule vand, og det tåler din bordplade ikke så godt. Det er ikke armaturet der er utæt, men fordi at der dannes en smule kondens når det varme og kolde vand løber lige ved siden af hinanden i slagerne.

Derudover er bordpladen også med til at give nogle muligheder for hvordan vasken kan installeres. Hvis du har en stålbordplade, kan du få svejset dit vask fast i bordpladen. Det er faktisk den allermest hygiejniske løsning. Men ellers kan du både få den lagt ovenpå bordpladen (kaldes microkant), den kan fræses ned så den er plan med bordpladen og så kan den underlimes, så den hænger under bordet. Der er selvfølgelig flere muligheder. Hvis du køber et helt nyt køkken, vil det oftest være noget køkkenfirmaet kan være dig behjælpelig med, men det er trods alt en god idé at undersøge mulighederne først.

Hvor stor skal den være?

Der er jo nogle ting som sætter en hel naturlig begrænsning for hvor stor din vask kan være. De fleste folk har deres vask i et 60cm bredt skab. Og hvis det skab har en opvasker til den ene side og skuffer til den anden, så kan det være svært at få en større vask end en 60’er vask. Alt afhængig af hvad der er til siden, kan man vælge en vask med bakke på siden. Folk tænker måske at de fylder meget. Det gør de også, men det er ikke plads tabt. Se fx eksemplet nedenfor. Hvis man har en steg som skal skæres, så kan man  skære den på skærebrædtet på bakken, hvorefter overskydende kødsaft ryger i vasken – i stedet for på gulvet eller på dine bukser. Du kan også bruge det som afsætning til varme ting. Vaskene tåler høj varme. Silgranitvaskene op til 280 grader. Generelt kan man skabe et godt workflow, når det hele er i eller omkring vasken.  Det er også derfor jeg ikke har været bange for at gå med en stor vask, da den kan inkluderes i mere end bare opvasken.

Tidligere var det meget normalt med vaskebakke på vasken, men det røg af moden på grund af de seneste årtiers minimalisme. Men man begynder at spore, at det er på vej tilbage på grund af mulighederne som også udviddes på armatursiden. Det er meget populært i Tyskland stadig.

En anden mulighed er at få to mindre (eller større) vaske lagt i. Dog vælger størstedelen blot én, som er 60cm.

Hvad skal du ellers bruge?

Først og fremmest er der jo armaturet. Det kan mange ting og kan se meget forskelligt ud. Du skal vælge om det skal være enhåndsbetjent eller du skal skrue på flere knapper. I dag sælges langt størstedelen med enhåndsbetjening. Det er også et valg om stil. Det vil være underligt med et armatur med retrolook i et højglaskøkken eller et kulsort armatur, hvis resten er pastel eller hvidt. Det skal passe til din smag. Hvis du bare ser på den normale metal model, står du oftest overfor valget om det skal være krom eller rustfrit stål. Først og fremmest synes jeg rustfrit stål passer bedst til vaskene, som kommer i samme materiale, Men det er også mere holdbart. Rustfrit stål er også rustfrit stål under overfladen. Krom er en belægning, som er lagt på og dermed kan gå af. Det kan også på sigt se en smule trist ud. Bare roligt det er ikke noget der sker fra dag til dag, men om 10 år kan det være. Og når du alligevel er ude at investere, hvorfor så ikke ofre det ekstra, som stålet koster. Det valgte jeg.

Noget der ikke var aktuel for måske 10 år siden, men er nu, er at man kan få udtræk i sin vandhane. Det vil sige at du kan trække selve dyssen ud og bruge den rundt i vasken. Det er noget jeg synes alle skal overveje, men specielt hvis du vælger en stor vask. Så er det nemt at komme ordentlig rundt i kanterne, når der skal gøres rent. Og hvor mange gange har du ikke battlet med en gryde med høje kanter, et lidt for lavt armatur og vand ned af dig selv. Det slipper du for med udtaget. Så sætter du gryden på bordet og trækker slangen hen til gryden. Eller kombiner den med en skylleskål og du bliver 100meter mester i salatskylning på ingen tid.
Vaske med bagkant skal jo også bruge et hul til armaturet. Det er som oftet forskåret. Derudover er der et til knappen til at åbne og lukke vasken (den funktion er med som standard). Vil du hellere bruge den gammeldags metode til at åbne og lukke, kan du også bruge hullet til en sæbedispenser eller cooker. Det kan du reelt også bare skære et ekstra hul til. Men i hvert fald kommer vasken med to huller. I silgranit vaskene er der udstanset huller, som man kan trykke ud. Mener der er 8 huller i en 70cm vask, så der er både til cooker, sæbe, armatur, remoulade, ketchup og sennep. Sæbedispenseren skulle vist også være et godt valg, da den faktisk er med til at ned bringe mængden af sæbe du bruger til opvasken.

Hvorfor skal du så vælge Blanco?

Man skal være ret blåøjet for at tro at der ikke findes billigere løsninger. For det gør der. Men når du nu har valgt at betale boksen for et nyt køkken eller valgt at give det gamle en upgradering, hvorfor så spare der hvor du måske bruger mest tid i køkkenet. Vask og armatur er bare omdrejningspunkt for rigtigt mange opgaver i køkkenet, så det bruger du meget mere end dit easyluk i sokkelskuffen.

Du køber også også en kvalitet og et design. Og med designet også funktionallitet. Fx kommer alle Blanco vaske med et nyt afløb, som både er pænere men også har den vigtige detalje, at det ligger plant med vasken. Jeg ved ikke hvor mange gange, at jeg er kommet til at lukke vasken, når jeg har vasket op og kommet til at sætte en gryde på afløbet. Så skal man pludseligt have fingerene i beskidt og dødsensvarmt vand for at åbne igen. Ja, vaskene kommer også med muligheden for at styre dem med en knap på kanten. Man bestemmer selv om man vil installere den. Vasken med de to bøjler nedenfor hedder Etagon og er det nyeste skud på stammen af vaske. Jeg havde oprindeligt valgt den vask her til, men den var desværre ikke stor nok. Men fordelen ved den er mange. Du kan bruge bøjlerne til at sætte dørslaget på, når pastaen skal skylles. Der findes også skylleskåle til, men vi ved jo selv at man mange gange bare griber et dørslag. Og hvor mange har så i den forbindelse ikke også oplevet at alt pastaen pludseligt lå i opvaskevandet i vasken, da det hele lige skulle gå lidt for hurtigt. Og nogle vil mene at bøjlerne vil gøre sig godt, når karkluden skal hænge til tørre.

Vaskene kommer også i mange forskellige prisklasser og jeg vil næsten smide hovedet på blokken for, at selvom du køber den billigste, vil du få høj kvalitet. Blancos stålvaske kommer i to forskellige kvaliteter om man vil. Standarden som er presset stål og steelart som er svejset. Det giver lidt sig selv, at den pressede er lidt nemmere at lave og derfor billigere. Den eneste umiddelbare detalje er, at på papiret er steelart serierne lidt mere stabile i bunden. Helt ærligt, jeg kunne ikke mærke forskel. Måske kan man mærke at den ene giver lidt efter, når man står og den ikke er sluttet til. I dagligdagen tror jeg måske mest bare at det er noget man ved, men ikke bemærker.

Hvad valgte du så, Thomas?

Den var så sværere. For egentlig havde jeg valgt, at jeg gerne ville have Etagon vasken med bøjlerne i. Jeg synes det er totalt smart. Men så løb jeg ind i problemer. For det viste sig, at den vask vi havde faktisk var 3 cm bredere end Etagon vasken. Ikke noget vi tænkte synderligt meget over, da jeg skulle vælge. Den må jeg tage på min kappe. Så jeg måtte også bruge en livline, da vasken pludseligt gabte en del i den ene side, da servicemanden var ude for at hjælpe mig med at lægge den i.

Valget på Etagonen faldt på grund af funktionaliteten. Det samme var grunden til at jeg valgte at købe et nyt armatur i samme ombæring. Jeg havde nemlig på besøget forelsket mig hovedkuls i det armatur, som hedder Master-S Semi Prof. Det var kærlighed ved første blik. Og efter jeg har brugt det en måneds tid, indfrier det også forventningerne, nu hvor forelskelsen har lagt sig en smule og blevet til mere regulær hverdagskærlighed.

Vasken som blev erstatningen for Etagon vasken, var en Claron på 70 cm. Så nu er der i hvert fald nok plads til bagepladerne, når de skal vaskes. Det er en regulær vask, som virkeligt kan klare lidt af hvert. Dog kan en opvaskebalje anbefales til opvask, da det kræver en del vand at fylde den.

Jeg vil sige, at jeg faktisk mener at det var nok til at give køkkenet det sidste løft. Vi var heldige, at ham vi købte huset af, havde valgt godt inventar – udover selvfølgelig den forfærdelige vask og armatur – som var fremtidssikret. Så nu ser vi hvor lang tid jeg kan trække den, før der bliver for lidt plads og vi må inddrage mit lille kontor til køkkenet.