Salat med aubergine og granatæble

Der sker ting og sager her. Det havde I ikke regnet med, men der er jo det der med de grøntsager, der, ik? Dem kan jeg godt lide. Og her er der et eksempel på et glimrende tilbehør til et godt stykke kød. Det kunne både være til noget lam, ko eller kylling. Suppler op med noget godt brød og du er mere end godt kørende. Hvis du vil have lidt mere fyld, så kog lidt bulgur og mariner dem i lidt olie, lime og med nogle krydderurter og så har du mere end et godt måltid. Og det vil jeg faktisk sige at det stadigvæk er, selvom du dropper kødet.

Det er en af de salater, som har en bund af noget cremet. Og det synes jeg er ret godt, for når du tager en skefuld får du også noget af det gode baba ganoush med. Det er også en af grundene til at jeg bedst kan lide at lave salater på et fad. Man får lidt af det hele. Og den der baba ganoush, det er mega nemt at lave og kan også sagtens bruges i en sandwich, så lav gerne rigeligt. Du kan også købe det færdigt, hvis det skal gå rigtigt stærkt.

Her er der salat til to tre personer. Det afhænger jo lidt af hvad du får til, men det kan jo nemt suppleres op og alternativ kom lidt grønne blade ved.
aubergine-salataubergine-salat-2aubergine-salat-5

Salat med aubergine og granatæble

Thomas
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 45 minutter
Antal 2 -3 portioner

Ingredienser
  

  • 2 store auberginer
  • 1 citron
  • 1 tsk spidskommen
  • 1 spsk tahini
  • 3 +2 spsk olivenolie
  • 1 kaki frugt
  • 1 lille løg
  • 1 dl neutral yoghurt
  • 35 g pistacienødder - Usaltede
  • 0,5 lille granatæble
  • mynte
  • 1 spsk granatæble sirup

Sådan gør du
 

  • Start med at lave baba ganoushen. Det er den som tager længst tid.
  • Prik en aubergine et par gange med en gaffel og grill den under grillen i ovnen i cirka et kvarters penge. Den skal være helt sort og faldet sammen.
  • Læg auberginen i en skål med film over, så dampen gør at skindet slipper. Pil skindet af og kom på et skærebræt. Hak groft med en kniv. Tilsæt spidskommen, tahini, citronsaft og skal, salt og peber. Arbejd det godt sammen. Det skal være finthakket. Nu har du lavet baba ganoush.
  • Fordel baba ganoushen på et fad og lad det køle.
  • Skær den sidste aubergine i tynde skive og grill dem på en brændvarm grillpande. 2-3 minutter på hver side. Fordel på baba ganoushen.
  • Kom herpå papirstynde løgskiver, kakifrugt, granatæblekerner og pistacienødder.
  • Sæt små skefulde af yoghurten, drisl med lidt olivenolie og granatæble sirup.
  • Krydr med salt og peber.
  • Top med mynteblade.

aubergine-salat-3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Close
Your custom text © Copyright 2024. All rights reserved.
Close