I onsdags var jeg så heldig at være inviteret til en testmiddag hos Skodsborg Kurhotel, hvor de kunne løfte lidt af sløret fra deres Lobby. Vi blev trakteret helt perfekt.
Nu er det jo ikke meget at jeg kommer udenfor Amager, men vi var da et smut oppe af Strandvejen sidste sommer. Her så jeg det store Kurhotel, men vidste ikke rigtigt hvad der gemte sig indeni de store bygninger og smukke hvide søjler. Det skulle jeg så blive klogere på denne aften. Eller sidste år var det ikke helt det samme, som der åbner nu. Skodsborg Kurhotel har lang historie med blandt andet en konge som fornøjede sig heroppe, for at slippe lidt væk fra pøblen i København – Ja, det tager ikke meget mere end en halv time i Øresundstoget at komme herop fra Amager – Herudover også rige nordsjællandske koner, som kunne rekreere med en kop the efter en champagneaften eller blot folk som som skulle ovenpå før eller efter en operation. I sen 90erne (mener jeg) blev der også bygget et spaområde til ikke mindre end 180 millioner. Jeg nåede ikke forbi spaen, men af hvad jeg kunne høre på nogle af de andre gæster, havde dette også været en rigtig dejlig oplevelse, at være forbi spaen.
Vi startede med at få en del information omkring hotellets historie ved Mai Kappenberger, som er CEO for hotellet. Hun havde regeret heroppe lidt over et år og hendes mål er at Skodsborg Kurhotel nu skulle på landkortet, selvfølgeligt både for kur og spafaciliteterne men i særdeleshed også gastronomien. Et af hendes første større projekter var at omdanne nogle af kurhotellets flotteste lokaler – som tidligere var brugt til administration – til Lobbyen, hvor vi skulle indtage maden denne aften.
Hvordan får man så folk til kigge denne vej? Jo, du skal omgive dig med nogle af de dygtigste folk fra madmiljøet. Til køkkenet blev Philip Scheel Grønkjær (Køkkenchef) og Gabriel Hedlund (assisterende køkkenchef) hentet, som begge kommer direkte fra Michelinrestauranten Kadeau. Gromit Eduardsen var hentet ind til at lave et knivskarpt drinkskort, som både skulle indholde lækre cocktails med alkohol, men også uden og juices. Det er jo trods alt et kurhotel. I Lobbyen skal stemningen være afslappet, hvor man skal kunne slappe af efter en tur i spaen, nyde en bid mad i de bløde sofaer. Sidstnævnte var noget man lige skulle vænne sig til. Altså, at få SÅ GOD mad og så spise den i en sofa. Jeg tænker måske også mest på (halv)færdigretter, TV, takeaway og tømmermænd , når den står på mad i sofaen. Men her gjorde det bare, at det var skide hyggeligt. Mikkel, Martin og Mettes selskab gjorde det selvfølgeligt heller ikke ringere.
Vi startede ud med at samles i et større lokale, hvor vi fik informationerne omkring hotellets historie, visionerne og hvem der skulle være med til at udleve dem. Her blev vi selvfølgeligt også ganske lækkert trakteret. Snacks til at starte appetitten op sammen med lidt cocktails. Se, nu er vi ude i noget, som jeg faktisk ved noget om.
Ovenstående imponerende opstilling var “flæskesvær” lavet af kylling – ikke kyllingeskind – og drysset med eddikepulver med en grøn dip til, som jeg missede indholdet af i farten. Imponerende, ik?
Små skaller af bagt pastadej med en luftig gedeost indeni. Man skulle lige have øjnene åbne for at sikre at man tog den rigtige sten. 
Herfter en bagkartoffel med karljohan mayo og tørrede kornblomst blomster. Se, nu har jeg endeligt fundet noget at bruge de kornblomster, som har ligget i skabet det sidste halve år til.
Til at skylle disse snacks ned blev der serveret en Mint Julep, som havde fået et twist af grape-frugt – da vi jo var på et kurhotel. Denne kan både fåes i baren med og uden alkohol. Forfriskende og lækker – Men også med et vist bid, så ikke for mange af dem inden du sætter dig ind i bilen og kører hjem.
Nu ind i de bløde sofaer – AHH!
Med en god chablis i glasset, var vi nu klar til første ret. (2012 Chablis, Samuel Billaud). En dejlig ret med stenbiderrogn – Åh hvor jeg elsker stenbiderrogn – karse, sprødt kyllingeskind og en creme lavet på æggeblommer. Hvor anretningen kunne sende tankerne ind til Kongens nytorv og Marchal, så var der absolut intet at sætte på smagen. Det var virkeligt en lækker ret.
Næste ret, stadig med samme vin i glasset, var en delikat symfoni af spæd kål og pocheret æggeblomme på en lille creme af brændte urter. Let og elegant.
Nu skulle vi over til det lidt tungere skyts. Som nærmest alle andre restauranter med respekt for sig selv, så skal der være en tatar på kortet. Denne var utroligt lækker og cremet som aldrig før. Her en rørt tatar med tørret rødbedepulver, så den flot lyserød farve. På toppen en purløgsmayo, rugbrød, rødbeder og tallerkensmækkere.
Det kom nærmest bag på mig, at en tatar kunne være nærmest luftig. Jeg er meget imponeret. Smagene var perfekt afstemte og rugbrød+rødbede gav lidt knas. Smukt.
I glasset kom en Rosé, som jeg til trods for min lette forkølelse, syntes passede godt hertil. (2012 IGP de l’aude, “Rho”, Domaine des Espérances)
Nu til det, som jeg betragtede som hovedretten. Andebryst – flot stegt – Andehjerter, som var lidt grænseoverskridende for nogen, skorzonerrødder, løg og en kraftig sauce på skroget. Endnu en gang, en dejlig ret – Specielt kunne jeg godt lide de fermenterede hvidløg, som tallerknen var strøget med – Og ja, så har and bare en stor plads i mit hjerte. Jeg forstår virkeligt ikke dem, som begrænser indtaget af and til bare være noget man spiser i julen.. (I glasset 2011 Vin de Pause, L’ame soeur, Domaine M&S Ogier)
Aftenens sidste ret var en dessert, som det nok oftest er. Her kunne man sagtens smage den nordiske linie, som hotellet ønskede at have. Hvor chokoladegrise som jeg ville lave en art med en chokolade, fik vi her i stedet en dejlig frisk afslutning på måltidet, der dog stadig indholdt dejligt sammenhængende og komplekse smagsnuancer. Alt afhængig af hvad der lige kom på skeen, så kom der nye smage i munden. Retten var bygget op af noget tørret citronmåne – ja, kagen. (Og jeg spurgte, det var ikke modellen fra tanken), en skum på fermenteret honning, marengs, og hvad jeg vil gætte mig til var en kærnemælksis. I glasset fik vi en tør champagne (R&L Legras Brut), som komplementerede retten fint.
Efter middagen blev vi budt på endnu en af Gromits fantastiske cocktails. En after dinner dance. Ja, de fleste ville kalde det en espresso martini, men det hed den ikke her og det var der også en god grund til – Jeg kan bare ikke lige huske den. Du må lige spørge i baren for mig, hvis du kommer forbi. Men jeg kan i hvert fald huske at den fik navnet, fordi den var fuld af koffein og alkohol, så hvis man indtog den efter middagen, så fik man lyst til at danse.
Så begyndte festen stille og roligt at bryde op. En særdeles vellykket middag. Og det bliver helt sikkert spændende at se om andre også vil tage lige så godt imod at skulle spise ved små borde i en sofa, jeg synes i hvert fald at det var dejligt uformelt og hyggeligt.
Spændende bliver det i den grad også, når selvsamme hotel åbner deres gourmet restaurant senere på året. Det er sgu nogle dygtige drenge, som står i køkkenet. Så ja, det vi så denne aften på Skodsborg Kurhotel kan i hvert fald klart anbefales, hvis du tilfældigvis er på tur i området. Og er du ikke, så vil bare omgivelserne være en tur værd. Eventuelt kan du også parkere konen i spaen, mens du hygger dig med en cocktail 😛
Dog må du lige vente et par dage med at indtage denne menu, da det først er om et par dage “Lobbyen” åbner. Men glæd dig. Jeg kigger højest sandsynligt forbi igen, hvis jeg kommer så langt hjemme fra Amager.
Kurhotel Skodsborg
Skodsborg Strandvej 139,
DK-2942 Skodsborg
Tlf: 4558 5800
Ser virkelig lækkert ud!