Uha, det har været en tænder-udtrækkende weekend. Den har virkeligt fået fuld skrue. Jeg havde egentlig lyst til at skrive om det hele, men på den anden side, hvis man tænker på min opdateringsfrekvens i øjeblikket, så ville jeg nok aldrig blive færdig. Så nu får I lige en ordentlig stak billeder af masser af ting, som alle var værd at nævne. Og så må jeg lige beklage kvaliteten af billederne. Kombinationen af lav belysning, høje alkoholprocenter og en generel fokus på alt andet end at tage billeder, er ikke ligefrem en vindercocktail.
For det ikke skal være løgn, så startede weekenden allerede torsdag aften. En forsømt kammerat og jeg tog et smut forbi Manfreds, hvor den stod på naturlig vin og mad. Senere også øl hos Mikkeller, men de billeder er censureret væk. Jeg havde egentlig planlagt at skrive et indlæg om Manfreds, men selv om der på nogle områder blev vist gode takter, som man også kan læse om alle andre steder, så var der bare nogle fejl, som irriterede mig som en vanvittig. Salater skal ikke knase og servicen skal også helst være til stede, selvom man sidder og glor ind i køkkenet. Det havde været perfekt til min lille “tour-de-michelin-restaurant-lillebror”-guide. Hvor både No2 og Uformel er på plads. De får en chance en anden gang. Alt var jo ikke skidt, tataren var jo helt igennem fantastisk. Og hey, så har jeg også en undskyldning for at tage forbi igen.
Fredag eftermiddag. En smule træt. Nu stod det på snaps. Brøndum Akvavit stod for arrangementet, hvor Rasmus Leck Fischer + hans fotograf gav gode tips til hjemmelavede kryddersnapse og hvordan man skulle tage billeder af dem. Jeg har lavet et par snapse efterhånden, men det var faktisk ganske spændende at få nye imputs. Og så diskede han også lige op med nogle uovertrufne snaps og snacks. Det var en god start på dagen.
Mikkel kunne godt lide snaps.
Det kunne Jan også.
Vi fik jo også selv mulighed for at lave en snaps. Jeg lavede en ganske enkelt en af slagsen. En lille fennikel og nogle timianblomster. Om ediketten siger at det er “fennikel + noget lilla” eller “Fennikel + noget Ulla” har jeg ikke rigtigt fundet ud af endnu. Jeg er bedre til at skrive på computer end i hånden. Næste stop fredag var så noget jeg havde glædet mig ufatteligt meget til. Mad+Medier prisen 2014. Her var jeg nomineret for madbloggen. På den røde løber fik Mikkel og jeg selskab af Karl, som har bloggen Råvare. Den er altså et besøg værd.
Desværre skulle gastromændene rende af med prisen igen. Ja, ok, bare fordi man har måske Danmarks største blog behøver man da ikke vinde hver gang. Men alligevel, tillykke. Jeg er startet med visionboards, strategier og bestikkelse. Jeg nupper den pris næste år! Dem der kender mig, vil nok også vide at jeg måske også er verdens dårligste taber. Så jeg råbte aftalt spil, droppede buffetten, hoppede i de store calvados’er. Så nu forwarder vi lige videre til slutningen på aftenen. I får lige lidt stemningsbilleder. Gastromænd og en rigeligt smurt Martin på slap line.
De smutte på psykopaten, jeg smuttede hjem (tror jeg). Tak for en fantastisk aften, alle sammen.
Grunden til jeg skulle tidligt hjem. Eller i hvert fald relativt tidligt. Eller i hvert fald ikke med på psykopaten var der ventede en dyst i Masterchef køkkenet dagen efter. Klokken 9. For noget tid siden tabte jeg til Mette fra Becauseitmatters derinde. Hun havde så efterfølgende en konkurrence på bloggen, hvor en heldig vinder kunne få chancen for endnu en tur derind igen, arrangeret af lurpak, hvor førstepræmien var muligheden for at blive dommer i et enkelt program. Jeg var så heldig vinde konkurrencen på hendes blog, nu skulle jeg have revanche.
Jeg havde jo planlagt at være mere ædru til lejligheden, men det var ligesom for sent. Så da vi i første runde, semifinalen, fik en halv time til at lave en ret med ingredienserne fra en mystery box, måtte jeg køre lidt på rutinen. Alkoholen aftenen før havde brændt mine smagsløg af. Hvis du er i tvivl om hvor lang tid en halv time er, så kan jeg love dig for at det er væsentlig kortere tid i et masterchefkøkken, hvor du ikke ved hvad du skal lave.
Jeg endte med at lave en rigtig tyk svinekotelet med syltede løg, rå rødbeder og en brunet smør med karry, citrus og vanilje. Hold nu op hvor er det nervepirrende, at stå og se på at Mielcke smager på din mad. “Er du selv tilfreds med tilberedningen af dit kød?”. Oh dear. “Ja”. “Det er der også god grund til”. Jeg vandt runden og var klar til finalen.
I finalen fik vi hele 45 minutter til at lave en vinteragtig julet ret. Ingredienserne var i hvert fald julede. Der var and, medister og flæsk. Retten skulle være den, som deltagerne skulle lave, hvis man vandt. Man skulle også gerne være en smule fokuseret på visuelle i retten.
Jeg tænkte, at hvis jeg nu gik hen og vandt, så skulle de deltagere fandeme have noget af en udfordring. Jeg kørte det tunge gear i stilling. Retten kom til at bestå af en selleri puré – (det er vist efterhånden ved at være en signatur ting af lave puré) – Grillet selleri, som efterfølgende blev marineret. Skindstegt andebryst. Et halvt løg stegt i andefedt. En reduceret kalvefod (der var ikke andefond) som blev piske generøse mængder smør i og til sidst skilt med en brønkarse olie. På toppen, karse.
Jeg havde lidt udfordringer med at stege kødet. Af uransagelige årsager, så sad den ikke lige i skabet i første hug, men jeg nåede det.
PS, du ringer bare hvis du skal have svinet køkkenet til, det er jeg mester i. Heldigvis vidste jeg fra sidste gang, at der var folk som gjorde rent efter en, så jeg gav den bare fuld skrue.
Nu skulle der smages på maden igen. Af uransagelige årsager blev der smagt på min mad til sidst i begge runder, så jeg kunne nå at blive død nervøs hver gang. Denne gang havde Mielcke fået selskab af en af kokkene fra showet. Han synes egentlig retten var god, men at de marinerede selleri var lidt for sure. Mielcke kunne godt lide dem. High five, Mielcke. Resten var der vist ikke så meget at sætte en finger på.
Så ja, jeg gik hen og vandt. Fandeme glad for endeligt at vinde et eller andet. Og jeg skal da ærligt indrømme, at jeg også glæder mig til at komme forbi og være dommer. Det bliver i en af deres julespecials, så det skal optages i september en gang og så bliver det vist i december. Bare roligt, jeres allestedsnærværende linselus skal nok sørge for at holde jer opdaterede.
Trofæet har allerede nu fået fast plads i mit meget tomme trofæ skab. PS, jeg har altså bukser på.
Efter konkurrencen var det så direkte til Jylland og lave bryllupskage til svigerforældrenes rubinbryllup om søndagen. (40år – imponerende og forbilledligt).
Mandag lå jeg bare på langs.
PPPPS. Hvis du går med en masterchef gemt i maven, så tager de amatører ind til en ny sæson. Endeligt laver de en sæson, hvor folk ikke halvkendiser og faktisk kan lave mad. Du kan se mere her.
PPPPPS. Jeg undskylder, hvis jeg i løbet af weekenden skulle have forulempet nogen.
Stort tillykke, hvor er du mega sej! Hold nu fast hvor du giver den gas for tiden, meget imponerende 😀