Thai Beef salad! En nem og mættende måltidssalat.

Jeg må indrømme, at jeg er helt tosset med kogebøger. Det der pirrer mig ved kogebøger er billederne. Det er der jeg henter inspirationen (og lærer noget). En af dem, som jeg har læst/kigget meget i siden den udkom er Nadia aka Foodfanatic’s Thai kogebog. Den udkom i april, og siden den har den været blandt favoritterne. Til dels fordi billederne er så fantastisk flotte. Til dels fordi maden er tiltalende, nede på jorden og til at lave – også forholdsvist hurtigt. Der er guides til thai ingredienser og hvor du finder dem. I bund og grund. Den perfekte bog til dig, som gerne vil kaste sig ud i thai køkkenet, men ikke lige ved hvordan du skal gribe det an. Thai Beef salad! En nem og mættende måltidssalat.

Den her gang nuddelsalat går skide godt til en aftensmad. Specielt også hvis du har lidt rester af oksekød, fra aftenen før. Eller for den sags skyld kunne det også sagtens have været gris eller kylling. Det er med til at gøre den dejlig og mættende.

Hvad angår grøntsager, så er det også lidt hvad køleskabet byder på. Her kan du godt slå dig lidt løs. Men jeg synes det er meget godt, hvis man leger lidt med både teksturer og smage. Så der skal være noget blødt, noget der knaser. Og hvad smagene angår, så er det lidt det samme. Jeg kan godt lide hvis der både er noget frisk frugt, som udover det åbenlyse søde ved mange frugter også kan bidrage med lidt syre. Mango er genial. Det samme er hindbær, granatæble eller ribs. Jeg ved ikke lige hvor thaiagtige ribs er, men synes det giver en god syre i kontrast til kødet.

Jeg har brugt nyretapper (igen). Det er min favorit udskæring, fuld af smag og forholdsvis billig. Den kraftige kødsmag gør sig godt her. Og så kan jeg godt lide af den bliver stegt rare til sådan en servering. Pas på med at gennemstege nyretapper, da den kraftige og dejlige smag i stedet kan gå hen og blive kraftigt levret. Og det er ikke helt så godt.

Thai Beef salad! En nem og mættende måltidssalat.

Som sagt bød grøntsagsdelen på det vi nu havde på lager. Det blev til en gang mango, vårsalat, forårsløg, gulerødder og agurker. Jeg kan ikke se så mange begrænsninger i hvad du kan bruge. Måske rå kartofler er lige at stramme den, men ellers er det bare at få tømt ud i grøntsagsskuffen. Hvis dine grøntsager er lidt kedelige, så kan en tur i isvand en halv times tid inden slagtningen ofte hjælpe på det.

Thai Beef salad! En nem og mættende måltidssalat.

Det der for mig tager det fra en salat til et måltid er det udenom grøntsagerne. Det der giver både dybde og lidt spænding i livet. Lidt knas i form af peanuts, som kan erstattes af andre nødder. Men peanuts er nu en gang billigere end fx cashewnødder. Så det er for mig at foretrække. Kogte risnudler. Her kan du også bruge andre slags nudler, ris eller helt undlade det, hvis du er på LCHF bølgen. Top endeligt op med urter. Jeg fandt thaibasilikum, som er ualmindeligt godt, og lidt mynte ude i potten. Det kunne også sagtens have været frisk koriander. Nu var det bare det jeg havde.

Den oprindelige plan var at lave en dressing af fiskesauce, sukker, limesaft, ingefær, lidt hvidløg med hakkede peanuts og chili i. Altså jeg havde cirka 90 procent af ingredienserne. Bare ikke lige fiskesauce. Så den blev i stedet skiftet ud med sød chili sauce. Det virker også fint.Thai Beef salad! En nem og mættende måltidssalat.

Thai Beef salad!

Thomas
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 250 g risnudler
  • 5-600 g bøfkød Her nyretap
  • 1-2 stk mango
  • 4 stk forårsløg
  • 1 stk agurk
  • 2 stk gulerødder
  • 150 g peanuts
  • Vårsalat
  • Mynte
  • Thai basilikum
  • 2 stk lime
  • 2 stk chili
  • Sød chilisauce

Sådan gør du
 

  • Sæt en gryde over med vand til nudlerne. Salt fornuftigt. Kog nudlerne i 3 minutter. Hæld vandet fra og vend dem med en smule olie for de ikke skal klistre for meget sammen. Kom dem i en skål.
  • Varm en pande op med lidt olie. Steg bøfferne - 2-4 minutter på hver side alt efter tykkelse. Lad dem trække 5 minutter før de skæres ud i strimler.
  • Klargør grøntsager, urter, nødder, dressinger og lign dem op, så man kan designe sin egen salat. Mix and match.

Thai Beef salad! En nem og mættende måltidssalat.Thai Beef salad! En nem og mættende måltidssalat.

Join the Conversation

  1. Skøn nuddelsalat 😛
    Hvis det er billederne der pirrer dig ved kogebøger, så skal du have fingrene i kogebogen ‘uimodståelig asiatisk’ .. virkelig flot kogebog, skønne skønne billeder og virkelig nogle lækre opskrifter (‘;

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Close
Your custom text © Copyright 2024. All rights reserved.
Close