Thai salat med "sticky" flæsk og blomme

Thai salat med "sticky" flæsk og blomme

 

Når man har fødselsdag, så må man jo bestemme menuen. Igår var det konens fødselsdag og hun valgte, at hun gerne ville have noget lidt ikke så tungt og “thai agtigt”. Nå, hvad kan man lige finde på? Planen blev hurtigt lagt oppe i hovedet. Jeg havde læst både Mira Arkins indlæg om stegt flæsk – gangnam style og Mette aka Because it matters’ Asiatiske flæskesteg, som lå om rumsterede. Jeg kom bare frem til at lave min egen lille kombination – Men med svage referencer til deres kreationer.

Når man laver mad på denne måde, så strækker kødet langt. Jeg købte en pakke stegeflæsk i skiver, hvor jeg kunne smide halvdelen i fryseren til en anden gang. Jeg brugte fire stykker flæsk pr. person, hvor man nok ville konsumere noget mere, hvis man bare havde fået den med persille sauce og kartofler.

I min “stickyness” brugte jeg både fish sauce og plum sauce, hvis du ikke har det, så hold dig ikke tilbage. Du kan sagtens nøjes med bare soya, sød chili sauce og ingefær – måske en eller anden form for eddike til at give lidt syrlighed. Brug nogle af de grøntsager du har i skuffen. En peberfrugt, radisser eller agurk kunne også sagtens træde til.

Hvad skal du bruge? 2 pers.

  • 8 skiver flæsk – gerne med meget kød.
  • 1 spiseskefuld soya
  • 2 spiseskefulde sød chili sauce
  • 1 spiseskefuld fish sauce
  • 2 spiseskefulde plumsauce
  • 1 tommeltot ingefær – i tynde skiver
  • 3 blommer
  •  1 chili
  • 3 forårsløg
  • 1 gulerod
  • 1 håndfuld koriander
  • 1 god håndfuld cashewnødder
  • En halv pakke risnudler

Skær dine flæskeskiver i stykker af cirka 3-3,5 cm. På en MEGET varm pande tørsteger du flæsket. Det skal have lidt stegeskorpe, men skal ikke være knastørt. Tilsæt ingefær, soya, fish-,sød chili- og blomme-saucen. Skru ned for varmen, så det står og bobler en smule, men derudover også bare står og karamelliserer kødet. Rør lidt rundt i det fra tid til anden. Lad det simre i et kvarters tid. Et par minutter før det er færdigt tilsætter to af blommerne – som du har skåret i både. Det skal bare varme igennem og have noget af stickyness’en på sig.

Thai salat med "sticky" flæsk og blomme

 

I mellemtiden snitter du din grønne chili, gulerod, den sidste blomme og forårsløget fint – Ensartet er pænt.

Kog noget vand og blød dine risnudler op deri. Følg anvisningen på pakken. Jeg plejer at lade dem ligge i kogende vand, som jeg har taget af varmen i cirka 3-4 minutter.

Til anretningen er det lige ud af landevejen. På en bund af nudler lægger du det varme kød og blommer. Herefter kommer du gulerødder og det sidste (rå) blomme – Du kan også vælge at lægge dem under kødet. Herefter forårsløg, chili, cashew og koriander.

Thai salat med "sticky" flæsk og blomme

 

Thai salat med "sticky" flæsk og blomme

 

Hvem kunne ikke tænke sig at sætte tænderne i sådan en mundfuld her?

Thai salat med "sticky" flæsk og blomme

 

På bloggen har jeg også denne version af en thaisalad – Dog med oksekød. Og denne Thai salat med rejer. Hvad er din favorit? Og har du tips, som jeg skal prøve?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Close
Your custom text © Copyright 2024. All rights reserved.
Close