Udben hønen eller kyllingen.
Udblød morklerne i 1,5dl kogende vand.
Rør det hakkede kød med 1 tsk salt, til det begynder at føles sejt.
Tilsæt finthakkede kastanjer, skalotteløg, hakkede morkler, æg, timian, peber og mel. Rør det sammen. Lad det gerne trække 20 minutter på køl for at samle sig.
Kom farsen ind i kræet og enten sy den sammen med kødsnor eller luk til med kødnåle.
I en støbejernsgryde brunes fuglen på alle sider i en smule fedtstof.
Kom tern af bacon, æble, kantareller og en bouquette bundet af timian og laurbærblade ved. Lad det stege let af før æblemosten og vandet fra morklerne kommes på. Lad det simre under låg i 45-60 minutter.
Tag fuglen op og lad den trække i 10 minutter. Tilsæt fløden og reducer saucen. Smag til med salt, peber, lidt sennep og måske lidt æblecidereddike.
Skær lårene af og del brystkødet med fyld i mindre stykker.
Server med mosen og godt med sauce.